Og du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.“ — Daniel 9:24, 25.

¹⁴ Det var en god nyhed! Ikke alene ville Jerusalem blive genopbygget og tilbedelsen genindført i et nyt tempel, men „Messias, Føreren,“ ville træde frem på et bestemt tidspunkt. Det ville ske inden for „halvfjerds uger“.

15. Hvilke tre perioder er de „halvfjerds uger“ inddelt i, og hvornår skulle de begynde?

¹⁵ Ifølge engelens ord ville de „halvfjerds uger“ være inddelt i tre perioder: 1) „syv uger“, 2) „toogtres uger“ og 3) én uge. Det vil sige 49 år, 434 år og 7 år, i alt 490 år.

Denne periode skulle regnes fra det tidspunkt da ’ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Hvornår var det?

DE „HALVFJERDS UGER“ BEGYNDER

16. Hvad var formålet med at Kyros gav jøderne lov til at vende tilbage til deres hjemland, sådan som det fremgår af hans dekret?

¹⁶ Tre markante begivenheder må tages i betragtning når man skal afgøre hvornår de „halvfjerds uger“ begyndte. Den første indtraf i 537 f.v.t. da Kyros udstedte sit dekret om at jøderne kunne vende tilbage til deres hjemland. Der siges heri: „Således har kong Kyros af Persien sagt: ’Alle jordens riger har Jehova, himmelens Gud, givet mig, og han har betroet mig at bygge ham et hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvem der end er iblandt jer af hele hans folk, med ham være hans Gud, så han drager op til Jerusalem, som er i Juda, og genopbygger Jehovas, Israels Guds, hus — han er den sande Gud — som er i Jerusalem. Og enhver der er tilbage på et hvilket som helst sted hvor han bor som udlænding, ham skal mændene på hans sted støtte med sølv og guld og ejendele og husdyr samt frivillige gaver til den sande Guds hus, som er i Jerusalem.’“ (Ezra 1:2-4) Formålet med dette dekret var altså at templet — „Jehovas, Israels Guds, hus“ — skulle genopbygges på det sted hvor det i sin tid lå.

17. Hvilken grund anføres til Ezras rejse til Jerusalem i det brev han medbragte?

¹⁷ Den anden begivenhed indtraf i perserkongen Artaxerxes’ syvende regeringsår (Artaxerxes den Langhåndede, søn af Xerxes I). På det tidspunkt foretog den skriftlærde Ezra en rejse på fire måneder fra Babylon til Jerusalem. Han medbragte et særligt brev fra kongen, men det indeholdt ingen bemyndigelse til at genopbygge Jerusalem. Ezras opgave bestod udelukkende i „at hædre Jehovas hus“. Derfor nævnes der i brevet guld og sølv, hellige kar og bidrag af hvede, vin, olie og salt til understøttelse af tilbedelsen i templet, og desuden blev de der tjente der, fritaget for at betale skat. — Ezra 7:6-27.

18. Hvilken meddelelse bekymrede Nehemias, og hvordan fik kong Artaxerxes kendskab til den?

¹⁸ Den tredje begivenhed indtraf 13 år senere, i perserkongen Artaxerxes’ 20. regeringsår. Nehemias tjente da som kongens mundskænk i „borgen Susan“. Jerusalem var i nogen grad blevet genopbygget af den rest der var vendt tilbage fra Babylon. Men situationen lod meget tilbage at ønske. Nehemias havde fået at vide at ’Jerusalems mur var nedbrudt, og dens porte var brændt op af ild’. Det bekymrede ham meget, og han blev trist til mode. Da kongen spurgte ham om grunden til hans sørgmodige ansigtsudtryk, svarede han: „Måtte kongen leve evindelig! Hvorfor skulle mit ansigt ikke være trist, når byen, mine forfædres graves hus, ligger i ruiner og dens porte er fortæret af ild?“ — Nehemias 1:1-3; 2:1-3.

19. (a) Hvad var det første Nehemias gjorde da kong Artaxerxes udspurgte ham? (b) Hvad anmodede Nehemias om, og hvordan anerkendte han at det var Jehova der stod bag tilladelsen?

¹⁹ Nehemias’ beretning fortsætter: „Derpå sagde kongen til mig: ’Hvad er det du søger at opnå?’ Jeg bad så til himmelens Gud, hvorpå jeg sagde til kongen: ’Hvis kongen mener at det er godt, og hvis din tjener kan godkendes af dig, anmoder jeg om at du vil sende mig til Juda, til mine forfædres graves by, så jeg kan genopbygge den.’“ Anmodningen blev godkendt af kongen, som også opfyldte Nehemias’ næste ønske: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad der blive givet mig breve til landshøvdingerne på den anden side af Floden [Eufrat], så de lader mig passere indtil jeg når frem til Juda, samt et brev til Asaf, der vogter parken som tilhører kongen, så han giver mig træ til tømrerarbejdet på portene til den borg der hører til huset, og til byens mur og til det hus som jeg flytter ind i.“ Nehemias forstod at det var Jehova som stod bag alt dette, for han sagde: „Og kongen gav mig det, eftersom min Guds gode hånd var over mig.“ — Nehemias 2:4-8.

20. (a) Hvornår trådte ordet om „at genrejse og genopbygge Jerusalem“ i kraft? (b) Hvornår begyndte de „halvfjerds uger“, og hvornår endte de? (c) Hvilke vidnesbyrd hjælper os til at fastslå tidspunkterne for begyndelsen og udløbet af de „halvfjerds uger“?

²⁰ Selv om tilladelsen blev givet i nisan måned, i begyndelsen af Artaxerxes’ 20. regeringsår, var det først flere måneder senere at „ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem“ trådte i kraft. Det skete da Nehemias ankom til Jerusalem og begyndte sit genopbygningsarbejde. Ezras rejse havde taget fire måneder, men Susan (eller Susa) lå over 300 kilometer øst for Babylon og derfor endnu længere fra Jerusalem. Højst sandsynligt ankom Nehemias derfor til Jerusalem hen imod slutningen af Artaxerxes’ 20. regeringsår, eller i 455 f.v.t. På det tidspunkt begyndte de forudsagte „halvfjerds uger“, eller 490 år. De ville udløbe i den sidste del af år 36 e.v.t. — Se „Hvornår begyndte Artaxerxes’ regering?“ på side 197.

„MESSIAS, FØREREN,“ TRÆDER FREM

21. (a) Hvad skulle der ske i løbet af de første „syv uger“, og under hvilke omstændigheder? (b) I hvilket år skulle Messias træde frem, og hvad siger Lukasevangeliet der skete på dette tidspunkt?

²¹ Hvor mange år gik der før Jerusalem kunne siges at være genopbygget? Genopbygningen af byen skulle foregå „under tidernes trængsel“. Der var vanskeligheder blandt jøderne selv og modstand fra samaritanere og andre, men øjensynlig var arbejdet fuldført i nødvendigt omfang omkring 406 f.v.t. — inden for de „syv uger“, eller 49 år. (Daniel 9:25) Så skulle der gå en tidsperiode på 62 uger, eller 434 år. Derefter ville den længe lovede Messias træde frem. Tæller vi 483 år (49 plus 434) fra 455 f.v.t., kommer vi til år 29 e.v.t. Hvad skete der på dette tidspunkt? Lukas skriver i sit evangelium: „I det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var landsdelshersker i Galilæa, . . . kom Guds erklæring til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen. Han kom så til hele landet omkring Jordan og forkyndte en dåb der som symbol betegner sindsændring til synders tilgivelse.“ På det tidspunkt var folket „i forventning“; man ventede på at Messias skulle vise sig. — Lukas 3:1-3, 15.

22. Hvornår og hvordan blev Jesus den forudsagte Messias?

²² Johannes var ikke den lovede Messias, men om det han blev vidne til da Jesus fra Nazaret blev døbt i efteråret 29 e.v.t., siger han: „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen, og den blev over ham. Selv jeg kendte ham ikke, men han som har sendt mig for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’ Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ (Johannes 1:32-34) Ved sin dåb blev Jesus den Salvede — Messias, eller Kristus. Kort efter mødte Johannes’ discipel Andreas den salvede Jesus og sagde derefter til Simon Peter: „Vi har fundet Messias.“ (Johannes 1:41) „Messias, Føreren,“ fremtrådte således nøjagtig til tiden — ved udløbet af de 69 uger!