7, 8. (a) Hvem fremstod som Nordens konge i Augustus’ sted? (b) Hvorfor blev „kongeværdigheden“ kun modvilligt skænket kejser Augustus’ efterfølger?

⁷ Engelen siger videre: „I hans [Augustus’] sted fremstår der en som må foragtes, og de vil ikke overdrage ham kongeværdigheden, men han skal komme mens man er ubekymret og gribe kongedømmet med glat tale.

⁸ Den „som må foragtes“ var kejser Tiberius, søn af Augustus’ tredje hustru, Livia. (Se „Den ene blev æret, den anden foragtet“, side 248.) Augustus hadede denne stedsøn på grund af hans dårlige karakter og ønskede ikke at han skulle efterfølge ham som kejser. Det var kun modvilligt at Tiberius fik skænket „kongeværdigheden“, og det skete først efter at alle andre sandsynlige arvtagere var døde. Augustus adopterede Tiberius i år 4 e.v.t. og gjorde ham til tronarving. Efter Augustus’ død ’fremstod’ så den 54-årige Tiberius — den foragtede — som romersk kejser og Nordens konge.

9. Hvordan gik det til at Tiberius ’greb kongedømmet med glat tale’?

⁹ The New Encyclopædia Britannica oplyser at „Tiberius . . . manipulerede med senatet og tillod ikke at man udråbte ham til kejser i næsten en måned [efter Augustus’ død]“. Han sagde til senatet at ingen anden end Augustus havde været i stand til at skuldre opgaven som Romerrigets kejser, og bad derfor senatorerne om at genindføre republikken ved at overdrage regeringsmagten til en forsamling af borgere i stedet for til én mand alene. Herom skriver Will Durant i sin kulturhistorie: „Senatet turde ikke tage ham på ordet men udvekslede høfligheder med ham, indtil han til sidst gik ind på at påtage sig magten.“ Durant tilføjer: „Begge parter spillede deres roller godt. Tiberius ønskede principatet, ellers ville han have fundet på en udvej til at undgå det; senatet på sin side hadede og frygtede ham, men veg tilbage for at genindføre en republik, der ligesom den tidligere i teorien var baseret på suveræne folkeforsamlinger.“ Således gik det til at Tiberius ’greb kongedømmet med glat tale’.