-
„Den syriske ørkens mørkhårede herskerinde“Vagttårnet – 1999 | 15. januar
-
-
Muligheden for at få større magt kom i år 269 da en tronprætendent bestred den romerske kejsers autoritet i Ægypten. Zenobias hær marcherede hurtigt ind i Ægypten, knuste oprøret og erobrede landet. Hun udråbte sig selv til Ægyptens dronning og lod præge mønter i sit navn. Hendes rige strakte sig nu fra Nilen til Eufrat. På dette tidspunkt indtog hun stillingen som „Sydens konge“ der omtales i Daniels profeti, eftersom hendes rige omfattede området syd for Daniels hjemland. (Daniel 11:25, 26) Hun erobrede også hovedparten af Lilleasien.
-
-
„Den syriske ørkens mørkhårede herskerinde“Vagttårnet – 1999 | 15. januar
-
-
En kejser ’ægger sit hjerte’ mod Zenobia
I år 270 blev Aurelian romersk kejser. Hans legioner slog barbarerne fra nord tilbage og straffede dem. I 271 æggede Aurelian, der nu havde indtaget stillingen som den „Nordens konge“ der profetisk omtales i Daniels Bog, „sin kraft og sit hjerte mod Sydens konge“ i skikkelse af Zenobia. (Daniel 11:25a) Han sendte straks nogle af sine styrker af sted til Ægypten og førte sin hovedstyrke mod øst gennem Lilleasien.
Sydens konge — den politiske magt anført af Zenobia — ’rustede sig’ til krigen mod Aurelian „med en overvældende stor og mægtig kampstyrke“ under to generaler, Zabdas og Zabbaj. (Daniel 11:25b) Men Aurelian erobrede Ægypten og drog derefter ud på krigstogt mod Lilleasien og Syrien. Zenobia blev slået ved Emesa (nu Homs) og trak sig tilbage til Palmyra.
Da Aurelian belejrede Palmyra, flygtede Zenobia og hendes søn mod Persien efter hjælp, men blev fanget af romerne ved Eufrat. I år 272 overgav de belejrede palmyrenere byen. Aurelian behandlede byens indbyggerne mildt, og efter at have taget meget bytte, deriblandt afguden fra soltemplet, rejste han tilbage til Rom. Han skånede Zenobias liv og førte hende med som sit fornemste bytte i sit store triumftog gennem Rom i år 274. Hun giftede sig og tilbragte resten af sit liv i nærheden af Rom.
Ørkenbyens endeligt
Nogle måneder efter at Aurelian havde indtaget Palmyra, nedslagtede palmyrenerne den romerske garnison han havde ladet blive tilbage. Da Aurelian hørte dette, befalede han straks sine soldater at gå samme vej tilbage, og denne gang tog de frygtelig hævn over indbyggerne. De der undslap myrderierne, blev ført i fangenskab, og den stolte by blev plyndret og lagt fuldstændig øde. Således gik den engang så livlige verdensby i forfald og blev igen til „Tadmor i ørkenen“.
Da Zenobia trodsede Rom, kom hun og kejser Aurelian uforvarende til at indtage stillingen som „Sydens konge“ og „Nordens konge“. Derved opfyldte de en del af en profeti som Jehovas profet cirka 800 år tidligere havde nedskrevet i detaljer. (Daniels Bog, kapitel 11) Zenobias farverige personlighed vandt manges beundring, men endnu vigtigere var det at hun repræsenterede en politisk magtfaktor som var forudsagt i Daniels profeti. Hendes regeringstid varede kun fem år. I dag er Palmyra, hovedstaden i Zenobias rige, blot en landsby. Selv det mægtige Romerrige er for længst forsvundet og blevet erstattet af andre riger. Hvordan tegner fremtiden sig for disse magter? Bibelens profetier vil også i deres tilfælde med usvigelig sikkerhed gå i opfyldelse. — Daniel 2:44.
-