-
De stridende konger nærmer sig endenGiv agt på Daniels profeti!
-
-
3, 4. Hvem er de der „handler ugudeligt mod pagten“, og hvordan har deres forhold været til Nordens konge?
3 „Dem der handler ugudeligt mod pagten, vil han [Nordens konge] forlede til frafald med glatte ord,“ sagde Guds engel og fortsatte: „Men det folk som kender sin Gud vil stå fast og gennemføre det de har i sinde.
-
-
De stridende konger nærmer sig endenGiv agt på Daniels profeti!
-
-
4 De der „handler ugudeligt mod pagten“, kan kun være kristenhedens religiøse ledere, som hævder at de er kristne, men som ved deres handlinger vanhelliger selve det kristne navn. Forfatteren Walter Kolarz siger i sin bog Religion in the Soviet Union: „[Under den anden verdenskrig] gjorde Sovjetregeringen en indsats for at vinde kirkernes materielle og moralske støtte til forsvaret af fædrelandet.“ Efter krigen søgte kirkelederne at bevare dette venskab til trods for at den stormagt der nu udgjorde Nordens konge, førte en ateistisk politik. Således blev kristenheden mere end nogen sinde en del af denne verden — et afskyeligt frafald i Jehovas øjne. — Johannes 17:16; Jakob 4:4.
5, 6. Hvem var „det folk som kender sin Gud“, og hvordan gik det dem under Nordens konges styre?
5 Hvordan forholdt det sig med de sande kristne, „det folk som kender sin Gud“ og „de i folket som har indsigt“? De ’underordnede sig de højere myndigheder’, sådan som kristne bør gøre, også selv om de befandt sig under Nordens konges styre, men de var ikke en del af verden. (Romerne 13:1; Johannes 18:36) Samtidig med at de sørgede for at tilbagebetale „kejseren det der er kejserens“, gav de også „Gud det der er Guds“. (Mattæus 22:21) Derved blev deres uangribelighed prøvet. — 2 Timoteus 3:12.
6 Følgen blev at de sande kristne både ’snublede’ og ’stod fast’. De snublede idet de kom ud for stærk forfølgelse, hvorunder nogle endda blev dræbt. Men de stod fast idet langt de fleste forblev trofaste. De besejrede verden, sådan som Jesus gjorde. (Johannes 16:33) De holdt desuden aldrig op med at forkynde, heller ikke når de var i fængsel eller koncentrationslejre.
-