Og de i folket som har indsigt, bringer mange til forståelse, men i nogle dage vil de snuble ved sværd og ved flammer, ved fangenskab og ved plyndring.“ — Daniel 11:32, 33.

5, 6. Hvem var „det folk som kender sin Gud“, og hvordan gik det dem under Nordens konges styre?

⁵ Hvordan forholdt det sig med de sande kristne, „det folk som kender sin Gud“ og „de i folket som har indsigt“? De ’underordnede sig de højere myndigheder’, sådan som kristne bør gøre, også selv om de befandt sig under Nordens konges styre, men de var ikke en del af verden. (Romerne 13:1; Johannes 18:36) Samtidig med at de sørgede for at tilbagebetale „kejseren det der er kejserens“, gav de også „Gud det der er Guds“. (Mattæus 22:21) Derved blev deres uangribelighed prøvet. — 2 Timoteus 3:12.

⁶ Følgen blev at de sande kristne både ’snublede’ og ’stod fast’. De snublede idet de kom ud for stærk forfølgelse, hvorunder nogle endda blev dræbt. Men de stod fast idet langt de fleste forblev trofaste. De besejrede verden, sådan som Jesus gjorde. (Johannes 16:33) De holdt desuden aldrig op med at forkynde, heller ikke når de var i fængsel eller koncentrationslejre. Derved ’bragte de mange til forståelse’, og trods forfølgelsen voksede Jehovas vidner i antal i de lande der var underlagt Nordens konge. En stadig større del af ’den store skare’ har vist sig i disse lande fordi „folket som har indsigt“ forblev trofast. — Åbenbaringen 7:9-14.