-
De stridende konger nærmer sig endenGiv agt på Daniels profeti!
-
-
’SAMMENSTØD’ I ENDENS TID
15. Hvordan ’stødte’ Sydens konge ’sammen med’ Nordens konge?
15 „I endens tid støder Sydens konge sammen med ham,“ sagde engelen til Daniel. (Daniel 11:40a) Har Sydens konge ’stødt’ til Nordens konge i „endens tid“? (Daniel 12:4, 9) Ja. Efter den første verdenskrig var de hårde fredsbetingelser der blev pålagt den daværende Nordens konge — Tyskland — som et stød eller en provokation til at øve gengæld. Efter sin sejr i den anden verdenskrig rettede Sydens konge frygtindgydende atomvåben mod sin rival og dannede en stærk militær alliance, Den Nordatlantiske Traktats Organisation (Atlantpagten, NATO). Om NATO’s funktion siger en engelsk historiker: „Den var det vigtigste redskab til ’inddæmning’ af USSR, der nu blev opfattet som den største trussel mod freden i Europa. Den tjente sit formål i 40 år og var en ubestridelig succes.“ Under den kolde krig fortsatte Sydens konge med at ’støde’ til Nordens konge ved blandt andet at gøre brug af højteknologisk spionage foruden diplomatiske og militære offensiver.
16. Hvordan reagerede Nordens konge på at Sydens konge ’stødte’ til ham?
16 Hvordan reagerede Nordens konge? „Nordens konge stormer imod ham med vogne og rytteri og mange skibe; og han vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem.“ (Daniel 11:40b) De historiske begivenheder i de sidste dage har været præget af Nordens konges ekspansionspolitik. Under den anden verdenskrig trængte den nazistiske „konge“ ind i de omgivende lande og ’overskyllede’ dem. Efter denne krig opbyggede den efterfølgende „konge“ et stærkt imperium. Under den kolde krig kæmpede Nordens konge mod sin rival i mindre krige og opstande i Afrika, Asien og Latinamerika, idet de stridende parter blev støttet af henholdsvis Nordens og Sydens konge. Nordens konge forfulgte de sande kristne og lagde dem hindringer i vejen — uden at deres forkyndelsesarbejde dog blev standset. Hans militære og politiske offensiver bragte flere lande under hans kontrol.
-
-
De stridende konger nærmer sig endenGiv agt på Daniels profeti!
-
-
[Illustrationer på side 279]
Sydens konge har ’stødt’ til Nordens konge ved blandt andet at gøre brug af højteknologisk spionage og trusler om våbenmagt
-