-
De “fører de mange til retfærdighed”Vagttårnet (studieudgave) – 2022 | September
-
-
6. Hvad vil der ske efter at den store skare har overlevet den store trængsel? Forklar. (Se også “Spørgsmål fra læserne” i det her blad om opstandelsen på jorden).
6 Læs Daniel 12:2. Hvad vil der ske efter at den store skare har overlevet den store trængsel? Profetien i Daniel 12:2 handler ikke om en symbolsk opstandelse, en åndelig genoplivelse af Guds tjenere som finder sted i løbet af de sidste dage, sådan som vi tidligere har forstået det.c Den handler derimod om opstandelsen af de døde som vil finde sted i den nye verden. Hvordan er vi nået frem til den konklusion? Udtrykket “støv” bruges også i Job 17:16, og der bruges det parallelt med udtrykket “Graven”. Det indikerer at Daniel 12:2 handler om den bogstavelige opstandelse som vil finde sted efter at de sidste dage er slut og Harmagedonkrigen er overstået.
7. (a) Hvad betyder det at nogle bliver oprejst til “evigt liv”? (b) Hvorfor er det “en bedre opstandelse”?
7 Hvad menes der så i Daniel 12:2 når der står at nogle vil få en opstandelse til “evigt liv”? Det betyder at de der bliver oprejst og i løbet af de 1.000 år lærer Jehova og Jesus at kende, eller bliver ved med at lære dem at kende, og adlyder dem, til sidst vil få evigt liv. (Joh. 17:3) Det vil være “en bedre opstandelse” end den nogle i fortiden fik. (Hebr. 11:35) Hvorfor? Fordi de mennesker der fik en opstandelse dengang, døde igen.
8. Hvad betyder det at nogle vil blive oprejst “til vanære og evig foragt”?
8 Men det er ikke alle de opstandne der vil tage imod undervisningen fra Jehova. I Daniels profeti står der at nogle vil få en opstandelse “til vanære og evig foragt”. Fordi de viser en oprørsk indstilling, vil deres navne ikke blive skrevet i livets bog, og de vil ikke få evigt liv. De vil blive udslettet, og det er det der ligger i udtrykket “evig foragt”. Daniel 12:2 taler altså om det endelige udfald for alle de opstandne, og det er baseret på det de gør efter at de er blevet oprejst.d (Åb. 20:12) Nogle vil få evigt liv, andre vil ikke.
-
-
De “fører de mange til retfærdighed”Vagttårnet (studieudgave) – 2022 | September
-
-
a Den her artikel indeholder en justering af vores forståelse af det store undervisningsprogram der er beskrevet i Daniel 12:2, 3. Vi vil se på hvornår det vil foregå, og hvem der vil være involveret. Vi vil også komme ind på hvordan det her omfattende undervisningsprogram vil forberede dem der er på jorden, på den sidste prøve ved slutningen af Kristus’ tusindårsrige.
-
-
De “fører de mange til retfærdighed”Vagttårnet (studieudgave) – 2022 | September
-
-
c Det her er en justering af den forståelse vi havde før, og som findes i bogen Giv agt på Daniels profeti!, kapitel 17, og i Vagttårnet for 1. juli 1987, s. 21-25.
-
-
De “fører de mange til retfærdighed”Vagttårnet (studieudgave) – 2022 | September
-
-
d Udtrykkene ‘de retfærdige’ og ‘de uretfærdige’ i Apostlenes Gerninger 24:15 og udtrykkene “de der har gjort det der er godt” og “de der har gjort det der er ondt” i Johannes 5:29 fokuserer derimod på det de opstandne gjorde før de døde.
-