LEKTION 32
Guds rige hersker nu!
Guds rige begyndte at herske i himlen i 1914. Det var også det år hvor de sidste dage for menneskers styre begyndte. Hvordan ved vi det? Det vil vi få svar på i den her lektion ved at gennemgå nogle spændende profetier fra Bibelen.
1. Hvad har Bibelen forudsagt?
Daniels Bog i Bibelen viser at Guds rige ville begynde at herske efter en periode der bliver omtalt som “syv tider”. (Daniel 4:16, 17) Flere hundrede år efter at Daniels Bog blev skrevet, henviste Jesus til den samme periode da han talte om “nationernes fastsatte tider”, og han sagde at de endnu ikke var udløbet. (Lukas 21:24) Som vi vil se, sluttede de syv tider i 1914.
2. Hvordan har verden set ud siden 1914?
Jesus’ disciple spurgte ham: “Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på verdensordningen?” (Matthæus 24:3) I det svar Jesus gav, beskrev han en række ting der ville ske efter at han var begyndt at herske som konge i Guds rige. Nogle af de ting han forudsagde, var krig, hungersnød og jordskælv. (Læs Matthæus 24:7). Noget andet der skulle kendetegne “de sidste dage”, og som ville gøre dem “vanskelige at klare”, var menneskers opførsel og indstilling. (2. Timotheus 3:1-5) Forholdene i verden og menneskers opførsel viser tydeligt at de sidste dage begyndte i 1914.
3. Hvorfor er forholdene i verden blevet værre siden Guds rige begyndte at herske?
Kort efter at Jesus blev konge i Guds rige, gik han i krig mod Satan og dæmonerne i himlen. Satan tabte krigen. Bibelen siger: “Han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.” (Åbenbaringen 12:9, 10, 12) Satan er rasende fordi han ved at han vil blive udslettet, og derfor prøver han at skabe problemer og kaos i hele verden. Det er ikke så underligt at verden ser ud som den gør. Men Guds rige vil rette op på al den skade Satan har været skyld i.
GÅ I DYBDEN
Find ud af hvordan vi ved at Guds rige begyndte at herske i 1914, og tænk over hvad det kan motivere os til at gøre.
4. Bibelens profetier peger på 1914
Gud gav Nebukadnesar, der var konge i fortidens Babylon, en profetisk drøm. Drømmen og Daniels forklaring af den viser at den både handler om Nebukadnesars herredømme og om Guds rige. – Læs Daniel 4:17.a
Læs Daniel 4:20-26. Kig derefter på oversigten, og tal om de tilhørende spørgsmål.
(A) Hvad så Nebukadnesar i sin drøm? – Se vers 20 og 21.
(B) Hvad ville der ske med træet? – Se vers 23.
(C) Hvad ville der ske efter de “syv tider”? – Se vers 26.
Hvad drømmen om træet lærer os om Guds rige
PROFETIEN (Daniel 4:20-36)
Herredømme
(A) Et enormt træ
Herredømme afbrudt
(B) “Fæld træet,” og lad der gå “syv tider”
Herredømme genoprettet
(C) ‘Dit rige vil blive dit igen’
Første opfyldelse:
(D) Hvem repræsenterede træet? – Se vers 22.
(E) Hvordan blev hans herredømme afbrudt? – Læs Daniel 4:29-33.
(F) Hvad skete der med Nebukadnesar da de “syv tider” var gået? – Læs Daniel 4:34-36.
FØRSTE OPFYLDELSE
Herredømme
(D) Nebukadnesar, Babylons konge
Herredømme afbrudt
(E) På et tidspunkt efter år 606 f.v.t. mister Nebukadnesar sin forstand og kan ikke regere i syv bogstavelige år
Herredømme genoprettet
(F) Nebukadnesar får sin forstand tilbage og begynder at regere igen
Anden opfyldelse:
(G) Hvem repræsenterede træet? – Læs 1. Krønikebog 29:23.
(H) Hvordan blev deres herredømme afbrudt? Hvordan ved vi at det herredømme stadig var afbrudt mens Jesus var på jorden? – Læs Lukas 21:24.
(I) Hvor og hvornår blev det herredømme genoprettet?
ANDEN OPFYLDELSE
Herredømme
(G) Israelitiske konger der repræsenterer Guds herredømme
Herredømme afbrudt
(H) Jerusalem ødelægges, og rækken af israelitiske konger afbrydes i 2.520 år
Herredømme genoprettet
(I) Jesus begynder at regere i himlen som konge i Guds rige
Hvor længe varede de syv tider?
Nogle dele af Bibelen hjælper os til at forstå andre dele af den. For eksempel viser Åbenbaringens Bog at tre og en halv tid er det samme som 1.260 dage. (Åbenbaringen 12:6, 14) Det dobbelte, syv tider, må altså være 2.520 dage. I Bibelen henviser “en dag” nogle gange til “et år”. (Ezekiel 4:6) Ud fra det princip kan vi konkludere at de syv tider i Daniels Bog svarer til 2.520 år.
5. Verden har ændret sig siden 1914
Jesus forudsagde hvordan forholdene i verden ville blive efter at han var blevet konge. Læs Lukas 21:9-11, og tal om det her spørgsmål:
Hvilke af de ting Jesus nævnte, har du oplevet eller hørt om?
Apostlen Paulus beskrev hvordan mennesker generelt ville være i de sidste dage. Læs 2. Timotheus 3:1-5, og tal om spørgsmålet:
Hvilke af de karaktertræk der er nævnt i versene, har du lagt mærke til hos mennesker?
6. Det motiverer os at vide at Guds rige hersker
Læs Matthæus 24:3, 14, og tal om følgende:
Hvilket vigtigt arbejde viser at Guds rige allerede hersker?
Hvordan kan du være med i det arbejde?
Guds rige hersker allerede nu, og vi er meget tæt på den dag hvor det vil begynde at regere over hele jorden. Læs Hebræerne 10:24, 25, og tal om spørgsmålet:
Hvad må vi hver især gøre nu hvor vi kan “se at dagen nærmer sig”?
NOGLE SPØRGER MÅSKE: “Hvorfor taler Jehovas Vidner så meget om 1914?”
Hvad ville du svare?
KORT SAGT
Bibelens profetier og forholdene i verden viser at Guds rige allerede regerer. Når vi forkynder og kommer til menighedens møder, viser vi at vi er overbevist om at Guds rige hersker.
Forklar
Hvad skete der da de syv tider i Daniels profeti var udløbet?
Hvad overbeviser dig om at Guds rige begyndte at herske i 1914?
Hvordan kan du vise at du tror på at Guds rige allerede hersker nu?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Hvordan har verden ændret sig siden 1914? Læs hvad historikere og andre siger.
Se hvordan profetien i Matthæus 24:14 påvirkede en mands liv.
“Jeg elskede baseball mere end noget andet!” (Vagttårnet nr. 3 2017)
Hvordan ved vi at profetien i Daniel, kapitel 4, også handler om Guds rige?
“Hvornår begyndte Guds rige at herske? (1. del)” (Vagttårnet, 1. oktober 2014)
Hvad viser at de “syv tider” i Daniel, kapitel 4, udløb i 1914?
“Hvornår begyndte Guds rige at herske? (2. del)” (Vagttårnet, 1. november 2014)
a Se de sidste to artikler i GÅ PÅ OPDAGELSE i den her lektion.