Kvindernes ærefulde plads blandt Guds tjenere i fortiden
„Jehova Gud sagde videre: ’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’“ — 1 MOSEBOG 2:18.
1. Hvordan beskriver et bibelopslagsværk kvindernes lod i fortiden?
„DER var ingen steder i fortidens middelhavsområde eller den nære orient hvor kvinder havde den frihed som de nyder i den vestlige verden i dag. Kvinder måtte generelt underordne sig mænd, ligesom slaver måtte underordne sig de frie, og de unge måtte underordne sig de ældre. . . . Man satte større pris på drenge end på piger, og spæde piger blev nogle gange sat ud for at dø af kulde.“ Sådan beskriver et bibelopslagsværk kvindernes lod i fortiden.
2, 3. (a) Hvad er ifølge en rapport mange kvinders lod i dag? (b) Hvilke spørgsmål opstår derfor?
2 I mange dele af verden har kvinderne ikke meget bedre vilkår i dag. I 1994 fokuserede det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om menneskerettigheder for første gang på hvordan kvinder behandles. „Oplysninger fra 193 lande viser at kvinder dagligt diskrimineres,“ lød en overskrift til en artikel om rapporten i The New York Times.
3 Eftersom et stort antal kvinder med forskellig kulturel baggrund er tilsluttet Jehovas folks menigheder jorden over, opstår der nogle spørgsmål: Var det Guds oprindelige hensigt at kvinder skulle behandles sådan som det er beskrevet ovenfor? Hvordan blev kvinderne behandlet blandt dem der tilbad Jehova på Bibelens tid? Og hvordan bør kvinder behandles i dag?
„En medhjælp“ og „et modstykke“
4. Hvilken iagttagelse gjorde Jehova efter at det første menneske i nogen tid havde været alene i Edens have, og hvad gjorde Gud derefter?
4 Efter at Adam et stykke tid havde været alene i Edens have, sagde Jehova: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ (1 Mosebog 2:18) Selv om Adam var en fuldkommen mand, skulle der mere til for at Skaberens hensigt kunne gennemføres. For at dette kunne lade sig gøre skabte Jehova en kvinde og indstiftede det første ægteskab. — 1 Mosebog 2:21-24.
5. (a) Hvordan bruger bibelskribenterne ofte det hebraiske navneord der oversættes med „medhjælp“ eller „hjælper“? (b) Hvad ligger der i at Jehova kalder den første kvinde et „modstykke“?
5 Antyder ordene „medhjælp“ og „modstykke“ at den plads Gud har tildelt kvinden, er uværdig? Tværtimod. Bibelskribenterne anvender ofte det hebraiske navneord ’eʹzær, der i Første Mosebog 2:18 oversættes med medhjælp, om Gud. For eksempel kaldes Jehova „vor hjælper og vort skjold“. (Salme 33:20; 2 Mosebog 18:4; 5 Mosebog 33:7) I Hoseas 13:9 omtaler Jehova også sig selv som Israels „hjælper“. Hvad angår det hebraiske ord der oversættes med „modstykke“, næʹghædh, forklarer en bibelforsker: „Den hjælp der var brug for, var ikke blot en hjælp i forbindelse med at udføre det daglige arbejde eller at sætte børn i verden . . . men den gensidige støtte som man finder i et fællesskab.“
6. Hvad siges der efter at Gud havde skabt kvinden, og hvorfor?
6 Det er således ikke nedværdigende når Jehova beskriver kvinden som „en medhjælp“ og „et modstykke“. Både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk var kvinden noget ganske særligt. Hun var et passende modstykke, en fyldestgørende fælle, til manden. De var forskellige og var begge nødvendige for at Guds hensigt, at ’fylde jorden’, kunne blive gennemført. Det var øjensynlig efter at både manden og kvinden var blevet skabt, at Gud så „alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt“. — 1 Mosebog 1:28, 31.
7, 8. (a) Hvordan berørte det kvindens stilling at synden holdt sit indtog i Eden? (b) Hvilke spørgsmål rejser sig vedrørende opfyldelsen af Første Mosebog 3:16 blandt Jehovas tilbedere?
7 Med syndens indtog ændrede forholdene sig for manden og kvinden. Jehova afsagde dommen over dem begge som syndere. „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte,“ sagde Jehova til Eva, idet han omtalte det han tillod, som noget han forårsagede. Han tilføjede: „Med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) Siden da har mange mænd hersket over deres hustru, ofte brutalt. Nogle mænd har ikke betragtet kvinden som en medhjælp eller et modstykke men mere som en tjener eller en slave.
8 Hvilken betydning ville opfyldelsen af Første Mosebog 3:16 få for de kvinder der tilbad Jehova? Var de henvist til en underordnet og ydmygende stilling? Nej, langtfra. Men hvordan skal man betragte Bibelens beretninger om visse skikke der berørte kvinder, og som måske synes uacceptable i nogle af vore dages samfund?
Skikke på Bibelens tid
9. Hvilke tre ting må vi have i tanke når vi betragter de skikke der berørte kvinderne på Bibelens tid?
9 På Bibelens tid blev kvinderne blandt Guds tjenere behandlet godt. Men når man betragter de skikke der berørte datidens kvinder, må man have flere ting i tanke. For det første må man huske at når Bibelen beretter om nogle ubehagelige følger af onde mænds selviske herredømme, er det ikke ensbetydende med at Gud godkendte en sådan behandling af kvinder. For det andet må man huske at selv om Jehova tolererede visse skikke blandt sine tjenere for en tid, gav han nogle love vedrørende disse skikke for at beskytte kvinderne. For det tredje må vi være forsigtige med at dømme fortidens skikke efter nutidens normer. Visse skikke der kunne virke utiltalende på folk i dag, blev ikke nødvendigvis betragtet som nedværdigende af datidens kvinder. Lad os se på nogle eksempler.
10. Hvordan betragtede Jehova polygami, og hvad viser at han aldrig opgav den oprindelige norm for ægteskabet?
10 Polygami:a Det var ikke Jehovas oprindelige hensigt at en hustru skulle dele sin mand med en anden kvinde. Gud skabte kun én kvinde til Adam. (1 Mosebog 2:21, 22) Efter oprøret i Eden fandt det første tilfælde af polygami sted i Kains slægt. Denne praksis fandt almindelig udbredelse og blev med tiden også antaget af nogle der tilbad Jehova. (1 Mosebog 4:19; 16:1-3; 29:21-28) Skønt Jehova tillod polygami, som tjente til at øge befolkningen i Israel, tog han hensyn til kvinderne ved at fastsætte nogle love for polygami der beskyttede hustruerne og deres børn. (2 Mosebog 21:10, 11; 5 Mosebog 21:15-17) Jehovas oprindelige norm for ægteskabet var monogami, og den blev han ved med at holde fast ved. Noa og hans sønner, der fik gentaget påbudet om at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’, var alle monogame. (1 Mosebog 7:7; 9:1; 2 Peter 2:5) Gud skildrede sig selv som en monogam ægtemand da han i symbolske vendinger beskrev sit forhold til Israel. (Esajas 54:1, 5) Guds oprindelige norm, det monogame ægteskab, blev genindført af Jesus Kristus og gjaldt i den første kristne menighed. — Mattæus 19:4-8; 1 Timoteus 3:2, 12.
11. Hvorfor blev der betalt brudekøbesum på Bibelens tid, og var dette nedværdigende for kvinderne?
11 Betaling af en brudekøbesum: I bogen Ancient Israel — Its Life and Institutions hedder det: „Denne forpligtelse til at betale en pengesum eller en tilsvarende ydelse til pigens familie, får måske det israelitiske giftermål til at tage sig ud som et køb. Men [brudeprisen] er tilsyneladende ikke så meget den pris der betales for kvinden som en kompensation der ydes familien.“ (Kursiveret af os.) Brudekøbesummen skulle altså kompensere for det tab kvindens familie led med hensyn til hendes arbejdskraft, og for de udgifter der havde været forbundet med at opfostre hende. Det var ikke nedværdigende for kvinden, men understregede at hun var værdifuld for familien. — 1 Mosebog 34:11, 12; 2 Mosebog 22:16; se Vagttårnet for 15. januar 1989, side 21-24.
12. (a) Hvordan bliver gifte mænd og kvinder nogle gange omtalt i Bibelen, og var disse udtryk anstødelige for kvinden? (b) Hvad lægger vi mærke til i forbindelse med de udtryk Jehova brugte i Eden? (Se fodnoten.)
12 Ægtemænd som „ejere“: En episode i Abraham og Saras liv omkring år 1918 f.v.t. viser at det på den tid åbenbart var blevet skik og brug at betragte en gift mand som „ejeren“ (hebraisk: baʹ‛al) og en gift kvinde som ’den der ejes’ (hebraisk: be‛ulahʹ). (1 Mosebog 20:3) Disse udtryk bruges derefter fra tid til anden i Bibelen, og der er intet der tyder på at kvinderne i førkristen tid fandt dem anstødelige.b (5 Mosebog 22:22, fodnoten) Hustruer skulle dog ikke blot betragtes som mandens ejendom. Ejendom og materielle ejendele kunne købes, sælges og arves, men det kunne en hustru ikke. „Hus og velstand er arv fra fædre,“ lyder et bibelsk ordsprog, „men en hustru med indsigt er fra Jehova.“ — Ordsprogene 19:14; 5 Mosebog 21:14.
En ærefuld plads
13. Hvordan gik det kvinderne når gudfrygtige mænd fulgte Jehovas eksempel og adlød hans lov?
13 Men hvilken plads indtog kvinderne blandt Guds tjenere i førkristen tid? Hvordan betragtede og behandlede man dem? Kort fortalt kan det siges at når gudfrygtige mænd fulgte Jehovas eget eksempel og adlød hans lov, bevarede kvinderne deres værdighed og havde mange rettigheder og privilegier.
14, 15. Hvad vidner om at man viste respekt for kvinderne i Israel, og hvorfor kunne Jehova med rette forvente at de mænd der tilbad ham respekterede kvinderne?
14 Kvinder skulle respekteres. Ifølge Guds lov til Israel skulle man vise respekt for både fædre og mødre. (2 Mosebog 20:12; 21:15, 17) „Enhver af jer skal frygte sin moder og sin fader,“ hedder det i Tredje Mosebog 19:3. Da Batseba ved en lejlighed kom ind til sin søn Salomon, ’rejste kongen sig for at gå hende i møde og bøjede sig for hende’ for på den måde at vise hende respekt. (1 Kongebog 2:19) I opslagsværket Encyclopaedia Judaica hedder det: „I profetierne skildres Guds kærlighed til Israel ved en ægtemands kærlighed til sin hustru, hvilket kun ville give mening i et samfund hvor kvinderne blev respekteret.“
15 Jehova forventer at de mænd der tilbeder ham viser kvinder respekt, for det gør han selv. Det fremgår af skriftsteder hvor Jehova bruger kvinders oplevelser og erfaringer billedligt, idet han sammenligner sine egne følelser med de følelser kvinder nærer. (Esajas 42:14; 49:15; 66:13) Det giver læserne indblik i hvordan Jehova føler. Det er interessant at det hebraiske ord for „barmhjertighed“, som Jehova anvender om sig selv, er nært beslægtet med ordet for „moderliv“ og kan beskrives som „moderfølelse“. — 2 Mosebog 33:19; Esajas 54:7.
16. Hvilke eksempler viser at man satte pris på gudfrygtige kvinders råd?
16 Gudfrygtige kvinders råd blev værdsat. Da den gudfrygtige Abraham ved en lejlighed tøvede med at følge sin gudhengivne hustru Saras råd, sagde Jehova til ham: „Hør efter hendes røst.“ (1 Mosebog 21:10-12) Esaus hetitiske hustruer „var årsag til en bitter ånd hos Isak og Rebekka“. På et tidspunkt gav Rebekka udtryk for hvor ulykkelig hun ville blive hvis deres søn Jakob også giftede sig med en hetit. Hvordan reagerede Isak? Beretningen lyder: „Da kaldte Isak på Jakob og velsignede ham og gav ham dette påbud og sagde til ham: ’Du må ikke tage en hustru af Kana’ans døtre.’“ Ja, selv om Rebekka ikke havde givet et direkte råd, traf hendes mand alligevel en beslutning der tog hendes følelser i betragtning. (1 Mosebog 26:34, 35; 27:46; 28:1) På et senere tidspunkt undgik David at pådrage sig blodskyld fordi han lyttede til Abigajils bøn. — 1 Samuel 25:32-35.
17. Hvad viser at kvinder havde en vis myndighed i familien?
17 Kvinder havde en vis myndighed i familien. Børn fik denne opfordring: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsprogene 1:8) Beskrivelsen af en „dygtig hustru“ i Ordsprogene, kapitel 31, viser at en flittig husmoder ikke blot styrede en husholdning men også kunne handle med fast ejendom, dyrke afgrøder, drive forretning og være kendt for sine vise råd. Vigtigst af alt var dog den rosværdige kvindes ærefrygt for Jehova. Det er ikke så mærkeligt at en sådan hustru var „langt mere værd end koraller“. Kostbare røde koraller var højt værdsat som smykker eller som pyntegenstande. — Ordsprogene 31:10-31.
Kvinder der var særligt begunstiget af Gud
18. Hvordan blev der vist nogle kvinder på Bibelens tid en særlig gunst?
18 Jehovas agtelse for kvinder afspejlede sig i den særlige gunst han viste nogle kvinder på Bibelens tid. Hagar, Sara og Manoas hustru blev opsøgt af engle der overbragte dem budskaber fra Gud. (1 Mosebog 16:7-12; 18:9-15; Dommerne 13:2-5) Der var også „tjenende kvinder“ ved tabernaklet og sangerinder ved Salomons hof. — 2 Mosebog 38:8; 1 Samuel 2:22; Prædikeren 2:8.
19. Hvordan brugte Jehova ved flere lejligheder kvinder til at tale på sine vegne?
19 Flere gange i Israels historie brugte Jehova en kvinde til at tale på sine vegne. Om profetinden Debora læser vi: „Israels sønner tog op til hende for at få sager pådømt.“ (Dommerne 4:5) Efter Israels nederlag over for kana’anæerkongen Jabin fik Debora en ganske særlig forret. Hun var åbenbart den der komponerede i det mindste noget af den sejrssang der blev en del af Jehovas inspirerede ord.c (Dommerbogen, kapitel 5) Århundreder senere sendte kong Josias en delegation bestående af blandt andre ypperstepræsten til profetinden Hulda, for at få hende til at rådspørge Jehova. Hulda kunne med fuld bemyndigelse svare: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt.“ (2 Kongebog 22:11-15) Ved den lejlighed befalede kongen delegationen at henvende sig til en kvinde, men det var for at søge Jehovas ledelse. — Jævnfør Malakias 2:7.
20. Hvad viser at Jehova har omsorg for kvinders følelser og velfærd?
20 Jehovas omsorg for kvinders velfærd fremgår også af de tilfælde hvor han greb ind til gavn for nogle kvinder der tilbad ham. To gange greb han ind for at beskytte Abrahams smukke hustru Sara mod at blive krænket. (1 Mosebog 12:14-20; 20:1-7) Gud begunstigede Jakobs hustru Lea, som Jakob ikke elskede så højt, ved at ’åbne hendes moderliv’ så hun fik en søn. (1 Mosebog 29:31, 32) Da to gudfrygtige jordemødre blandt israelitterne med livet som indsats reddede de hebraiske drengebørn fra at blive slået ihjel i Ægypten, „skænkede han dem med tiden efterkommere“. (2 Mosebog 1:17, 20, 21) Han besvarede også Hannas inderlige bøn. (1 Samuel 1:10, 20) Og da enken efter en profet stod over for en kreditor der var parat til at tage hendes børn med sig som betaling for hendes gæld, lod Jehova hende ikke i stikken. Gud satte kærligt profeten Elisa i stand til at øge hendes forsyning af olie så hun kunne betale sin gæld, hvorved hun bevarede sin familie og sin værdighed. — 2 Mosebog 22:22, 23; 2 Kongebog 4:1-7.
21. Hvilket billede tegner De Hebraiske Skrifter af kvindernes lod?
21 De Hebraiske Skrifter giver således på ingen måde rum for et nedvurderende kvindesyn, men giver en velafbalanceret skildring af kvindernes lod blandt Guds tjenere. Selv om Jehova ikke beskyttede de kvinder der tilbad ham, mod opfyldelsen af det der var blevet forudsagt i Første Mosebog 3:16, blev kvinder behandlet med værdighed og respekt af de gudfrygtige mænd der fulgte Jehovas eksempel og adlød hans lov.
22. Hvordan havde kvindernes stilling ændret sig på det tidspunkt Jesus var på jorden, og hvilke spørgsmål kan man stille?
22 I århundrederne efter at De Hebraiske Skrifter var fuldført, ændredes kvindernes stilling blandt jøderne. På det tidspunkt Jesus fremstod på jorden, havde de rabbinske overleveringer lagt store begrænsninger på kvindernes religiøse privilegier og sociale liv. Påvirkede disse traditioner den måde hvorpå Jesus behandlede kvinder? Hvordan bør kristne kvinder behandles i dag? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.
[Fodnoter]
a Ifølge Ordbog over det Danske Sprog er „polygami“ et „ægteskabeligt samliv, hvor en mand indgaar forbindelse med flere kvinder eller (sjældnere) en kvinde med flere mænd“. Det mere specifikke ord „polygyni“ betegner „flerkoneri“.
b I De Hebraiske Skrifter omtales en gift mand og kvinde langt oftere som „mand“ (hebraisk: ’īsj) og „hustru“ (hebraisk: ’isjsjahʹ). I Eden brugte Jehova for eksempel ikke ordene „ejer“ og ’en der ejes’, men „mand“ og „hustru“. (1 Mosebog 2:24; 3:16, 17) I Hoseas’ profeti blev det forudsagt at det angrende Israel, efter at være vendt tilbage fra fangenskabet, ville kalde Jehova „Min mand“, og ikke længere „Min ejer“. Dette kunne tyde på at de følelser der var forbundet med udtrykket „mand“, var mere inderlige end dem der var forbundet med ordet „ejer“. — Hoseas 2:16.
c Det er bemærkelsesværdigt at Debora i Dommerbogen 5:7 udtrykker sig i første person.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad viser ordene „medhjælp“ og „modstykke“ om kvindens gudgivne stilling?
◻ Hvad må man huske når man betragter de skikke der berørte kvinderne på Bibelens tid?
◻ Hvad viser at kvinder havde en ærefuld plads blandt Guds tjenere i fortiden?
◻ Hvordan begunstigede Jehova nogle kvinder i førkristen tid?