SJALMAN
(Sjalʹman) [af en rod der betyder „at slutte fred, yde erstatning, gengælde“].
En mand der hærgede Bet-Arbel, og som Hoseas omtaler i sin profeti mod det troløse nordrige, Israel. Hverken Sjalman eller Bet-Arbel nævnes andre steder i Bibelen, men Hoseas’ korte og dog specifikke omtale lader formode at hans tilhørere stadig havde begivenheden i frisk erindring. — Ho 10:14.
En væginskription af Tiglat-Pileser III omtaler en fyrste i Moab ved navn Salamu, men der er intet historisk grundlag for at forbinde ham med et indfald i Israel. — Babylonske og Assyriske Kongers Historiske Indskrifter ved O. E. Ravn, 1934, s. 105.
Den almindelige opfattelse er derfor at Sjalman er en forkortet form af „Salmanassar“, navnet på fem assyriske konger. Sandsynligvis er det Salmanassar V der her er tale om, for mod slutningen af den tid Hoseas profeterede, invaderede Salmanassar V Israel og belejrede Samaria.