Hvem vil „undslippe“?
„Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Apostelgerninger 2:21.
1. Hvorfor var pinsedagen i år 33 et vendepunkt i verdenshistorien?
PINSEDAGEN i år 33 var et vendepunkt i verdenshistorien, for på denne dag blev en ny nation født. Til at begynde med var nationen ikke særlig stor — den bestod blot af 120 disciple af Jesus som var samlet i en sal et sted i Jerusalem. I dag er de fleste af de nationer der fandtes dengang, glemt, men den nation der blev til i denne sal, findes stadig. Det har den største betydning for os, for Gud har udpeget denne nation til at være sine vidner over for verden.
2. Hvilke mirakuløse begivenheder markerede den nye nations fødsel?
2 Da denne nye nation blev til, fandt der vigtige begivenheder sted som opfyldte Joels profeti. I Apostelgerninger 2:2-4 kan vi læse hvad der skete: „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ På denne måde blev de 120 trofaste mænd og kvinder til en åndelig nation, de første medlemmer af det apostelen Paulus senere kaldte „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.
3. Hvilken profeti af Joel blev opfyldt på pinsedagen i år 33?
3 Der samlede sig en stor menneskemængde som ville have at vide hvad denne ’voldsomme vind’ betød. Apostelen Peter forklarede at det var en af Joels profetier der blev opfyldt. Hvilken profeti? Hør hvad han sagde: „’I de sidste dage,’ siger Gud, ’vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd skal drømme drømme; og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere. Og jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge; solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og strålende dag kommer. Og enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.’“ (Apostelgerninger 2:17-21) De ord Peter citerede, findes i Joel 2:28-32, og deres opfyldelse betød at tiden var ved at udløbe for den jødiske nation. „Jehovas store og strålende dag“, regnskabets dag for det utro Israel, var nær. Men hvem ville blive frelst eller „undslippe“? Og hvad forudskildrede det?
To opfyldelser af profetien
4, 5. Hvad rådede Peter til i betragtning af det der ville ske, og hvorfor rækker dette råd ud over hans tid?
4 I årene efter år 33 havde Guds åndelige Israel fremgang, men det havde det kødelige Israel ikke. I år 66 lå Israel i krig med Rom. I år 70 ophørte Israel næsten med at eksistere, og Jerusalem med templet blev brændt ned til grunden. På pinsedagen i år 33 gav Peter god vejledning med henblik på denne kommende tragedie. Idet han igen citerede fra Joels profeti, sagde han: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ De enkelte jøder måtte personligt tage stilling og påkalde Jehovas navn. Det indebar at de gjorde det som Peter yderligere rådede dem til: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Apostelgerninger 2:38) Peters tilhørere måtte tage imod Jesus som den Messias Israel som folk betragtet havde forkastet.
5 Joels profetiske ord gjorde et stærkt indtryk på ydmyge mennesker i det første århundrede. Men de gør et endnu stærkere indtryk i dag, for, som begivenhederne i det 20. århundrede viser, har Joels profeti fået endnu en opfyldelse. Lad os undersøge hvordan.
6. Hvordan blev det tydeligt, efterhånden som 1914 nærmede sig, hvem der udgjorde Guds Israel?
6 Efter apostlenes død blev Guds Israel skjult af den falske kristendoms ukrudt. Men i endens tid, der begyndte i 1914, er det atter blevet tydeligt hvem der udgør denne åndelige nation. Det er alt sammen sket som en opfyldelse af Jesu lignelse om hveden og ukrudtet. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Efterhånden som 1914 nærmede sig, begyndte salvede kristne at skille sig ud fra den utro kristenhed. De afviste frimodigt kristenhedens falske læresætninger og forkyndte at „nationernes fastsatte tider“ snart ville udløbe. (Lukas 21:24) Men den første verdenskrig, der brød ud i 1914, rejste nogle spørgsmål som de ikke var forberedt på. Udsat for et stærkt pres kølnedes iveren hos mange, og nogle gik på kompromis. I 1918 lå deres forkyndelsesarbejde stort set stille.
7. (a) Hvilken begivenhed indtraf i 1919 i lighed med det der skete på pinsedagen i år 33? (b) Hvilken virkning havde udgydelsen af Guds ånd over Jehovas tjenere fra og med 1919?
7 Men det varede ikke længe. I 1919 begyndte Jehova at udgyde sin ånd over sit folk på en måde der mindede om det der skete på pinsedagen i år 33. Det vil ikke sige at man i 1919 begyndte at tale i tunger eller hørte støjen af en voldsom vind. Af Paulus’ ord i Første Korintherbrev 13:8 fremgår det at miraklernes tid for længst er forbi. Dog var det tydeligt at det skyldtes Guds ånd at trofaste kristne ved et stævne i Cedar Point, Ohio, USA, i 1919 fik ny styrke og igen tog fat på arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget. I 1922 var der atter stævne i Cedar Point, hvor man hørte de opildnende ord: ’Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige.’ Ligesom i det første århundrede kunne verden ikke undgå at lægge mærke til virkningen af at Guds ånd var blevet udgydt. Alle indviede kristne — både mænd og kvinder, gamle og unge — begyndte at „profetere“ idet de forkyndte „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:11) Ligesom Peter opfordrede man de ydmyge til at ’lade sig frelse fra denne forkvaklede generation’. (Apostelgerninger 2:40) Hvordan kunne de lade sig frelse? Ved at adlyde Joels ord: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:32.
8. Hvordan er det gået fremad for Guds Israel siden 1919?
8 Siden da er det vedblevet med at gå fremad for Guds Israel. Beseglingen af de salvede ser ud til at være næsten til ende, og siden 1930’erne har en stor skare sagtmodige med et jordisk håb vist sig. (Åbenbaringen 7:3, 9) Alle føler at arbejdet haster, for den endelige opfyldelse af Joel 2:28, 29 viser at vi nærmer os Jehovas langt større og mere frygtindgydende dag da en verdensomspændende religiøs, politisk og kommerciel tingenes ordning vil blive udslettet. Vi har al mulig grund til at ’påkalde Jehovas navn’ i fuld tillid til at han vil udfri os!
Hvordan påkalder man Jehovas navn?
9. Hvad indebærer det blandt andet at påkalde Jehovas navn?
9 Hvad indebærer det at påkalde Jehovas navn? Vi finder svaret ved at se ordene i Joel 2:28, 29 i deres sammenhæng. Jehova hører ikke på alle der påkalder ham. Gennem profeten Esajas sagde han til Israel: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter.“ Hvorfor hørte Jehova ikke når hans eget folk bad til ham? Han siger selv: „Jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Jehova hører ikke på nogen der har blodskyld, eller som øver synd. Det er grunden til at Peter sagde til jøderne på Pinsedagen at de skulle ændre sind. Joel understregede også at det var nødvendigt at ændre sind eller vende om. I Joel 2:12, 13 siges der: „’Men selv nu,’ lyder Jehovas udsagn, ’vend om til mig af hele jeres hjerte og med faste og med gråd og med klage. Og sønderriv jeres hjerte, ikke jeres klæder; og vend om til Jehova jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed.’“ Fra og med 1919 begyndte de salvede kristne at efterleve disse ord. De angrede deres fejl og besluttede at de aldrig mere ville gå på kompromis eller lade deres iver kølnes. Det medførte at Guds ånd kunne udgydes over dem. Alle der ønsker at påkalde Jehovas navn og blive hørt, må gøre det samme.
10. (a) Hvad er ægte sindsændring? (b) Hvad vil Jehova gøre når der foreligger ægte sindsændring?
10 Det er vigtigt at forstå at ægte sindsændring indebærer mere end blot at sige: „Det er jeg ked af!“ Israelitterne plejede at vise deres stærke følelser ved at sønderrive deres yderklæder. Men Jehova siger: „Sønderriv jeres hjerte, ikke jeres klæder.“ Ægte sindsændring kommer fra hjertet, fra vort allerinderste. Det indebærer at man vender sig fra det forkerte, sådan som vi læser i Esajas 55:7: „Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova.“ Det indebærer at man hader synd, sådan som Jesus gjorde. (Hebræerne 1:9) Derefter kan vi have tillid til at Jehova vil tilgive os på grundlag af Jesu genløsningsoffer fordi han er „nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. Han vil tage imod vor tilbedelse, vort åndelige „kornoffer“ og „drikoffer“. Han vil høre når vi påkalder hans navn. — Joel 2:14.
11. Hvilken plads bør den sande tilbedelse have i vort liv?
11 I sin bjergprædiken gjorde Jesus opmærksom på noget andet vi må huske. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Vores tilbedelse af Gud er ikke noget vi kan tage let på, noget vi blot gør symbolsk for at dulme samvittigheden. Tjenesten for Gud fortjener førstepladsen i vort liv. Derfor siger Jehova videre, gennem profeten Joel: „Blæs i horn på Zion . . . Saml folket. I skal hellige en menighed. Få de gamle mænd til at samles. Saml børnene og dem der dier et bryst. Lad brudgommen gå ud af sit kammer, og bruden af sit brudekammer.“ (Joel 2:15, 16) Det er naturligt at nygifte kun har øje for hinanden. Men selv for dem må tjenesten for Jehova komme i første række. Intet bør gå forud for at vi samles om tilbedelsen af Gud og påkalder hans navn.
12. Hvilken mulighed for vækst ser vi i mindehøjtidsrapporten for sidste år?
12 Lad os med dette i tanke se på nogle tal fra Jehovas Vidners årsrapport for tjenesteåret 1997. Sidste år nåede vi op på 5.599.931 som det højeste antal forkyndere — en stor skare lovprisere! Mindehøjtiden blev overværet af 14.322.226 — omkring otte og en halv million flere end forkyndertallet. Det viser at der er store muligheder for vækst. Mange af disse otte og en halv million studerer allerede Bibelen sammen med Jehovas vidner eller er børn af døbte forældre. Men for et stort antal var det allerførste gang de overværede et møde. Det gav Jehovas vidner god mulighed for at lære dem bedre at kende og tilbyde at hjælpe dem med at gøre fremskridt. Tallet indbefatter også dem der overværer mindehøjtiden hvert år og måske kommer til nogle få møder i løbet af året, men ellers ikke gør yderligere fremskridt. De er naturligvis altid velkomne til at overvære møderne. Men vi vil gerne opfordre dem til alvorligt at overveje Joels profetiske ord og tænke på hvilke yderligere skridt de må tage for at sikre sig at Jehova vil høre dem når de påkalder hans navn.
13. Hvilket ansvar har vi over for andre hvis vi allerede påkalder Jehovas navn?
13 Apostelen Paulus pegede på noget andet der har betydning i forbindelse med at påkalde Guds navn. I brevet til romerne citerede han Joels profetiske ord: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ Derefter ræsonnerede han: „Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ (Romerne 10:13, 14) Ja, mange andre som indtil nu ikke har lært Jehova at kende, må også påkalde hans navn. De der allerede kender Jehova, har ikke alene det ansvar at forkynde, men må også tilbyde og yde hjælp til at lære ham at kende.
Et åndeligt paradis
14, 15. Hvilke paradisiske velsignelser kan Jehovas folk glæde sig over fordi de påkalder hans navn på en måde der behager ham?
14 Både de salvede og de andre får har denne indstilling, og derfor velsigner Jehova dem. „Jehova vil være nidkær for sit land og have medlidenhed med sit folk.“ (Joel 2:18) I 1919 viste Jehova at han var nidkær for sit folk og havde medlidenhed med det ved at genrejse det og føre det ind til åndelig virksomhed i sit „land“. Dette er i realiteten et åndeligt paradis, og det beskrives således af Joel: „Frygt ikke, du agerjord. Du skal juble og fryde dig, for Jehova handler storslået. Frygt ikke, I det åbne lands dyr, for ørkenens græsgange vil grønnes. For træet vil bære sin frugt. Figentræet og vinstokken vil give hvad de yppigt formår. Og I Zions sønner, I skal juble og fryde jer over Jehova jeres Gud, for han vil give jer efterårsregn i rette mål, og han vil sende regnskyl ned til jer, efterårsregn og forårsregn, som i begyndelsen. Og tærskepladserne vil være fulde af korn, og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.“ — Joel 2:21-24.
15 Hvilken smuk beskrivelse! Der ville være en overflod af tre vigtige næringsmidler i Israel — korn, olivenolie og vin — og desuden store hjorde af kvæg. I vor tid får disse profetiske ord en åndelig opfyldelse. Jehova tilvejebringer al den åndelige føde vi har brug for. Glæder vi os ikke over en sådan overflod? Som Malakias forudsagde, har vor Gud ’åbnet himmelens sluser og tømt velsignelse i overmål ud over os’. — Malakias 3:10.
Afslutningen på en tingenes ordning
16. (a) Hvad er udgydelsen af Jehovas ånd i vor tid et tegn på? (b) Hvad kan vi vente der vil ske i fremtiden?
16 Det er efter denne profeti om Guds folks paradisiske tilstand at Joel profeterede om Jehovas ånds udgydelse. Da Peter citerede denne profeti på Pinsedagen, sagde han at den ville blive opfyldt „i de sidste dage“. (Apostelgerninger 2:17) At Guds ånd blev udgydt dengang, betød at de sidste dage for den jødiske tingenes ordning var begyndt. At Guds ånd er blevet udgydt over Guds Israel i det 20. århundrede, betyder at vi lever i de sidste dage for den nuværende verdensomspændende tingenes ordning. Hvad kan vi i betragtning heraf vente at der vil ske i fremtiden? Joels profeti fortsætter: „Jeg vil give varsler på himmelen og på jorden, blod og ild og røgstøtter. Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ — Joel 2:30, 31.
17, 18. (a) Hvilken frygtindgydende „dag“ kom over Jerusalem? (b) Hvad tilskynder den omstændighed at der med sikkerhed vil komme endnu en frygtindgydende „dag“, os til at gøre?
17 I år 66 e.v.t. begyndte disse profetiske ord at gå i opfyldelse i Judæa efterhånden som begivenhederne ubønhørligt bevægede sig hen imod et klimaks — Jehovas frygtindgydende dag i år 70. Det har været forfærdeligt dengang at være blandt dem der ikke påkaldte Jehovas navn. I dag ligger lige så forfærdelige begivenheder forude når hele den nuværende verdensordning går til grunde ved Jehovas hånd. Men det er stadig muligt at undslippe. Profetien siger videre: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe; for på Zions Bjerg og i Jerusalem vil der være undslupne, sådan som Jehova har sagt, og blandt de overlevende som Jehova kalder på.“ (Joel 2:32) Jehovas vidner er meget taknemmelige for at de kender Jehovas navn, og de har fuldstændig tillid til at Jehova vil frelse dem når de påkalder ham.
18 Men hvad vil der ske når Jehovas store og strålende dag rammer denne verden med hele sin styrke? Det vil blive behandlet i den sidste studieartikel.
Husker du?
◻ Hvornår udgød Jehova første gang sin ånd over sit folk?
◻ Hvad indebærer det blandt andet at påkalde Jehovas navn?
◻ Hvornår kom Jehovas store og strålende dag over det kødelige Israel?
◻ Hvordan velsigner Jehova dem der påkalder hans navn i dag?
[Illustration på side 15]
En ny nation blev født på pinsedagen i år 33
[Illustration på side 16, 17]
På et tidligt tidspunkt i dette århundrede udgød Jehova igen sin ånd over sit folk som en opfyldelse af Joel 2:28, 29
[Illustration på side 18]
Folk må have hjælp til at påkalde Jehovas navn