Forkynd offentligt til frelse
„Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — ROMERNE 10:13.
1. Hvilke advarsler har lydt på flere tidspunkter i historien?
I HISTORIENS løb er flere tidspunkter blevet omtalt som „Jehovas dag“. Vandfloden på Noas tid, udslettelsen af Sodoma og Gomorra samt Jerusalems ødelæggelse i år 607 f.v.t. og i år 70 e.v.t. har hver især kunnet kaldes Jehovas store og frygtindgydende dag. Der har i hvert enkelt tilfælde været tale om den dag hvor Jehova straffede dem som havde gjort oprør mod ham. (Malakias 4:5; Lukas 21:22) Det medførte at mange gik til grunde som følge af deres ondskab. Men der var også nogle som overlevede. Jehova lod på forhånd en advarsel lyde som gjorde de onde bekendt med hans forestående indgriben og gav de retsindige mulighed for at blive frelst.
2, 3. (a) Hvilken profetisk advarsel blev citeret på pinsedagen år 33? (b) Hvad ville det fra Pinsedagen og frem indebære at påkalde Jehovas navn?
2 Jerusalems ødelæggelse i år 70 er et tydeligt eksempel på dette. Profeten Joel forudsagde denne begivenhed næsten 900 år i forvejen med ordene: „Jeg vil give varsler på himmelen og på jorden, blod og ild og røgstøtter. Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ Hvordan kunne nogen overleve denne forfærdende periode? Joel skrev under inspiration: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe; for på Zions Bjerg og i Jerusalem vil der være undslupne, sådan som Jehova har sagt, og blandt de overlevende som Jehova kalder på.“ — Joel 2:30-32.
3 Da apostelen Peter på pinsedagen år 33 talte til en folkeskare bestående af jøder og proselytter i Jerusalem, citerede han Joels profeti og viste at hans tilhørere kunne forvente at disse ord ville blive opfyldt i deres tid: „Jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge; solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og strålende dag kommer. Og enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 2:16-21) Peters tilhørere var alle underlagt Moseloven og kendte derfor Jehovas navn. Men Peter forklarede at fremover ville det at påkalde Jehovas navn indebære mere. Det ville indebære at man lod sig døbe i Jesu navn, han der var blevet slået ihjel og siden var blevet oprejst til udødeligt liv i himmelen. — Apostelgerninger 2:37, 38.
4. Hvilket budskab forkyndte de kristne vidt og bredt?
4 Fra Pinsedagen og frem forkyndte de kristne om den opstandne Jesus. (1 Korinther 1:23) De bekendtgjorde at mennesker kunne blive antaget som åndelige sønner af Jehova Gud og blive en del af et nyt „Guds Israel“, en åndelig nation der ville ’forkynde Jehovas dyder vidt og bredt’. (Galaterne 6:16; 1 Peter 2:9) De der forblev trofaste til døden, ville som Jesu medarvinger arve udødeligt liv i hans himmelske rige. (Mattæus 24:13; Romerne 8:15, 16; 1 Korinther 15:50-54) Desuden skulle disse kristne forkynde Jehovas kommende store og frygtindgydende dag. De skulle advare den jødiske verden om at den ville opleve en trængsel som ville overgå alt hvad der før havde ramt Jerusalem og dem der hævdede at være Guds folk. Der ville dog også være nogle som overlevede. Hvem? De der påkaldte Jehovas navn.
„I de sidste dage“
5. Hvilke profetier har fået deres opfyldelse i vor tid?
5 Forholdene dengang var på mange måder et billede på det vi ser i dag. Siden 1914 har menneskeheden levet i en særlig periode der i Bibelen kaldes „endens tid“, „afslutningen på tingenes ordning“ og „de sidste dage“. (Daniel 12:1, 4; Mattæus 24:3-8; 2 Timoteus 3:1-5, 13) I vort århundrede har grusomme krige, hæmningsløs vold og ødelæggelsen af samfundet og miljøet medvirket til at Bibelens profetier har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse. Der er her tale om en del af det tegn Jesus forudsagde ville markere at menneskeheden står umiddelbart over for Jehovas sidste, afgørende og frygtindgydende dag. Den vil kulminere i slaget ved Harmagedon, klimakset på „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. — Mattæus 24:21; Åbenbaringen 16:16.
6. (a) Hvad har Jehova gjort med henblik på de sagtmodiges frelse? (b) Hvor giver Paulus vejledning om hvordan man kan overleve?
6 Samtidig med at denne ødelæggelsens dag nærmer sig, gør Jehova noget for at frelse de sagtmodige. I denne „endens tid“ har han indsamlet de sidste af dem der udgør Guds åndelige Israel, og siden 1930’erne har han rettet sine jordiske tjeneres opmærksomhed mod indsamlingen af „en stor skare, som ingen [er] i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Disse vil som gruppe betragtet overleve og ’komme ud af den store trængsel’. (Åbenbaringen 7:9, 14) Men hvordan kan vi hver især sikre os at vi overlever? Apostelen Paulus besvarer dette spørgsmål. I Romerbrevet, kapitel 10, fortæller han hvad man må gøre. Hans vejledning gjaldt både folk der levede dengang, og dem der lever i dag.
En bøn om frelse
7. (a) Hvilket håb giver Paulus udtryk for i Romerbrevet 10:1, 2? (b) Hvorfor kunne Jehova nu give den gode nyhed en endnu større udbredelse?
7 Da Paulus skrev Romerbrevet, havde Jehova allerede forkastet Israel som nation betragtet. Apostelen sagde ikke desto mindre følgende: „Mit hjertes gode vilje og min bøn til Gud for dem er jo at de må opnå frelse.“ Han håbede altså at enkeltpersoner blandt jøderne ville få nøjagtig kundskab om Guds vilje så de kunne blive frelst. (Romerne 10:1, 2) Jehova ønsker desuden at frelse alle i menneskehedens verden som ejer tro, hvilket fremgår af Johannes 3:16: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Jesu genløsningsoffer var det der gjorde denne storslåede frelse mulig. Ligesom det var tilfældet i Noas dage og i andre domsperioder, sørger Jehova for at der forkyndes ’en god nyhed’ som viser vejen til frelse. — Markus 13:10, 19, 20.
8. Hvem viser de sande kristne i dag god vilje, ligesom Paulus gjorde i fortiden, og hvordan?
8 Paulus viste sin gode vilje over for både jøder og ikkejøder idet han forkyndte ved hver en lejlighed. Han „arbejdede på at overbevise både jøder og grækere“. Til de ældste i Efesus sagde han: „Jeg [holdt mig ikke] tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apostelgerninger 18:4; 20:20, 21) I dag ofrer Jehovas vidner sig på samme måde i forkyndelsesarbejdet, idet de ikke blot forkynder for folk der bekender sig som kristne, men for alle, ja, til „jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8; 18:5.
Bekendelse af ’troens ord’
9. (a) Hvilken form for tro tilskyndes vi i Romerbrevet 10:8, 9 til at have? (b) Hvornår og hvordan bør vi bekende vor tro?
9 Det er nødvendigt at forblive i troen for at blive frelst. Paulus citerede fra Femte Mosebog 30:14 da han sagde: „’Ordet er dig nær, i din egen mund og i dit eget hjerte’; det vil sige, troens ’ord’, som vi forkynder.“ (Romerne 10:8) Når vi forkynder ’troens ord’, indprenter det sig mere og mere i vort hjerte. Sådan forholdt det sig med Paulus, og det han derefter sagde, kan styrke os i vor beslutning om at efterligne ham og fortælle andre om vor tro: „Hvis du offentligt bekender det ’ord i din egen mund’, at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst.“ (Romerne 10:9) Her er der ikke blot tale om den bekendelse af troen der finder sted når man lader sig døbe. Nej, der er tale om en fortsat bekendelse, et nidkært offentligt vidnesbyrd om alle sandhedens storslåede facetter. Det indbefatter sandheden om den suveræne Herre Jehovas storslåede navn, om vor messianske konge og genløser, Herren Jesus Kristus, samt om de storslåede løfter der knytter sig til Riget.
10. Hvordan må vi i tråd med det der siges i Romerbrevet 10:10, 11, behandle ’troens ord’?
10 Der er ingen frelse for dem der ikke anerkender og følger dette ’troens ord’, hvilket fremgår af apostelens næste ord: „For med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse. Skriften siger jo: ’Ingen som tror på ham vil blive skuffet.’“ (Romerne 10:10, 11) Vi må tilegne os nøjagtig kundskab om dette ’troens ord’ og fortsat nære det i vort hjerte så vi motiveres til at fortælle andre om det. Jesus sagde selv følgende: „Enhver som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige generation, ham vil Menneskesønnen også skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighed sammen med de hellige engle.“ — Markus 8:38.
11. I hvilket omfang må den gode nyhed forkyndes, og hvorfor?
11 Som profeten Daniel forudsagde, kan man her i endens tid se ’dem der har indsigt stråle som glansen på den udstrakte himmel’ efterhånden som forkyndelsen af Riget når ud til jordens fjerneste egne. De „fører de mange til retfærdighed“, og den sande kundskab er virkelig blevet stor, for Jehova kaster et stadig større lys over de profetier der vedrører denne endens tid. (Daniel 12:3, 4) Der er tale om et frelsesbudskab som alle der elsker sandhed og retfærdighed, må tage til sig for at overleve.
12. Hvordan er Romerbrevet 10:12 forbundet med engelens hverv ifølge beskrivelsen i Åbenbaringen 14:6?
12 Apostelen Paulus siger videre: „Der er nemlig ingen forskel på jøde og græker, for over alle er der den samme Herre, som er rig nok for alle dem der påkalder ham.“ (Romerne 10:12) „Den gode nyhed“ må i dag forkyndes i et endnu større omfang — for alle folkeslag helt til jordens ender. Engelen der er omtalt i Åbenbaringen 14:6, flyver stadig midt på himmelen og betror os „en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. Hvordan vil dette gavne dem der reagerer positivt på denne forkyndelse?
Hvordan man påkalder Jehovas navn
13. (a) Hvad er årsteksten for 1998? (b) Hvorfor er denne årstekst meget passende?
13 Paulus citerer Joel 2:32 og siger: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Romerne 10:13) Disse ord er meget passende blevet valgt til Jehovas Vidners årstekst for 1998. Det har aldrig før været så vigtigt at gå fremad i tillid til Jehova idet man gør hans navn kendt og den storslåede hensigt det står for. Ligesom i det første århundrede lyder der i disse sidste dage for den nuværende fordærvede tingenes ordning et højt råb: „Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.“ (Apostelgerninger 2:40) Det er en gjaldende indbydelse til alle gudfrygtige mennesker i hele verden om at påkalde Jehova og bede ham frelse både dem selv og dem der lytter til deres offentlige bekendelse af den gode nyhed. — 1 Timoteus 4:16.
14. Hos hvilken Klippe må vi søge frelse?
14 Hvad vil der ske den dag Jehovas store dag indtræffer? De fleste vil ikke se hen til Jehova efter frelse. Folk i almindelighed vil ’blive ved med at sige til bjergene og til klipperne: „Fald over os og skjul os for ham som sidder på tronen, for hans ansigt, og for Lammets vrede.“’ (Åbenbaringen 6:15, 16) De vil sætte deres håb til denne tingenes ordnings bjerglignende organisationer og institutioner. Det ville imidlertid være langt bedre for dem at sætte deres lid til den største Klippe af alle, Jehova Gud. (5 Mosebog 32:3, 4) Om ham sagde kong David: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed.“ Jehova er „vor frelses klippe“. (Salme 18:2; 95:1) Hans navn er „et stærkt tårn“, det eneste „tårn“ der er stærkt nok til at beskytte os under den kommende trængsel. (Ordsprogene 18:10) Det er derfor vigtigt at så mange som muligt af jordens næsten seks milliarder mennesker lærer at påkalde Jehovas navn i trofasthed og oprigtighed.
15. Hvad viser Romerbrevet 10:14 vedrørende tro?
15 Apostelen Paulus fortsætter derfor meget passende med at spørge: „Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på?“ (Romerne 10:14) Endnu kan folk i stort tal blive hjulpet til at gøre ’troens ord’ til deres eget så de kan påkalde Jehovas navn og blive frelst. Det er overordentlig vigtigt at have tro. Paulus siger i et andet brev: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Men hvordan vil millioner flere få tro på Gud? I brevet til romerne spørger Paulus: „Hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om?“ (Romerne 10:14) Sørger Jehova for at de får lejlighed til at høre? Så afgjort! Læg mærke til Paulus’ næste ord: „Hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“
16. Hvorfor er forkyndere en vigtig del af Guds ordning?
16 Det er således tydeligt ud fra Paulus’ argumentation at der er brug for nogle til at forkynde. Jesus lod forstå at der ville være et sådant behov lige indtil „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:14; 28:18-20) Forkyndelsen er en væsentlig del af den ordning Jehova har iværksat for at hjælpe folk til at påkalde hans navn og undslippe. Selv inden for kristenheden gør flertallet intet for at ære Guds store navn. Mange kan slet ikke skelne Jehova fra de to andre „personer“ i en uforklarlig treenighed. Der er desuden mange som falder ind under beskrivelsen i Salme 14:1 og 53:1: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’“ De må have at vide at Jehova er den levende Gud, og de må forstå alt hvad hans navn står for, hvis de skal undslippe den forestående store trængsel.
De som forkynder godt nyt
17. (a) Hvorfor er det på sin plads at Paulus citerer en genoprettelsesprofeti? (b) Hvorfor er forkynderne et skønt syn?
17 Apostelen Paulus stiller endnu et vigtigt spørgsmål: „Hvordan kan nogen forkynde hvis ikke de sendes ud? Sådan som der står skrevet: ’Hvor skønt et syn: til fods kommer de som forkynder godt nyt om gode ting!’“ (Romerne 10:15) Paulus citerer her Esajas 52:7, som er en del af en genoprettelsesprofeti der har fået en opfyldelse siden 1919. I dag udsender Jehova atter „den som bringer godt nyt, den som forkynder fred, den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse“. Guds salvede „vægtere“ og deres medhjælpere fortsætter lydigt med at råbe af glæde. (Esajas 52:7, 8) Det kan godt være at de der i dag forkynder frelsen, til tider bliver trætte og støvede når de går fra hus til hus, men deres ansigter stråler af glæde! De er klar over at Jehova har givet dem befaling til at forkynde fredens gode nyhed, trøste de sørgende og hjælpe dem til at påkalde Jehovas navn så de kan blive frelst.
18. Hvad siger Romerbrevet 10:16-18 om det endelige resultat af forkyndelsen af den gode nyhed?
18 Hvad enten folk ’tror på det de hører’ eller vælger at ignorere det, er det sandt når Paulus siger: „Hørte de da ikke? Jo vist, ’deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.’“ (Romerne 10:16-18) Ligesom skaberværket på himmelen „forkynder Guds herlighed“, må hans vidner på jorden udråbe „et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud . . . for at trøste alle de sørgende“. — Salme 19:1-4; Esajas 61:2.
19. Hvad vil de der i dag „påkalder Jehovas navn“, erfare?
19 Jehovas store og frygtindgydende dag kommer stadig nærmere. „Ak, hvilken dag! For Jehovas dag er nær, og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.“ (Joel 1:15; 2:31) Vi beder til at mange, mange flere hurtigt vil reagere positivt på den gode nyhed og strømme til Jehovas organisation. (Esajas 60:8; Habakkuk 2:3) De andre dage der omtales som „Jehovas dag“, medførte at de onde blev udslettet. Sådan gik det på Noas tid, i Lots dage og dengang Israel og Juda faldt fra den sande tilbedelse. Vi står nu umiddelbart over for den største af alle trængsler, hvor Jehovas stormvind vil fjerne al ondskab fra jordens flade og bane vejen for et paradis med evig fred. Vil du ’påkalde Jehovas navn’ i trofasthed? I givet fald kan du se fremtiden i møde med glæde. Du har nemlig Guds eget ord for at du vil blive frelst. — Romerne 10:13.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke nye ting blev forkyndt efter pinsedagen i år 33?
◻ Hvordan bør kristne give agt på ’troens ord’?
◻ Hvad indebærer det at ’påkalde Jehovas navn’?
◻ I hvilken forstand er forkynderne af Riget et skønt syn?
[Illustrationer på side 18]
Guds folk forkynder hans dyder i Puerto Rico, Senegal, Peru og Papua Ny Guinea, ja, overalt på kloden