GILGAL

(Gilʹgal) [rullen, bortvæltning].

1. En by „i Jerikos grænseområde mod øst“. (Jos 4:19) Den moabitiske konge Eglon, der undertrykte Israel på Ehuds tid, havde øjensynlig sin residens i nærheden af „stenbruddene“ ved Gilgal. — Dom 3:12-26.

Tidligere mente de fleste geografer at Gilgal kunne være identisk med Khirbet en-Nitleh. Men især siden 1931 er Khirbet El Mafjir blevet foreslået. Dets beliggenhed 2 km nordøst for det gamle Jeriko (Tell es-Sultan; Tel Yeriho) svarer bedre til den afstand mellem Jeriko og Gilgal der angives i gamle historiske værker, for eksempel af Josefus og Eusebios. Desuden har arkæologiske udgravninger i Khirbet en-Nitleh ikke afgivet vidnesbyrd om nogen bebyggelse før vor tidsregnings begyndelse på dette sted, hvorimod overfladeundersøgelser i nærheden af Khirbet El Mafjir har bragt potteskår for dagen som viser at der har været en form for bebyggelse på stedet århundreder før vor tidsregnings begyndelse. Dette sted ligger ganske vist ikke direkte øst for det gamle Jeriko, men det bibelske udtryk „i Jerikos grænseområde mod øst“ omfatter sandsynligvis også nordøst.

Gilgal var Israels første lejrplads efter overgangen over Jordan i abib (nisan) måned år 1473 f.v.t. Det var her Josua rejste de 12 sten der var blevet taget op midt ude i flodlejet, til minde om at Jehova havde udtørret Jordanflodens vand for at Israel kunne gå over. (Jos 4:8, 19-24) Det var også her at alle de israelitter af mandkøn der var blevet født i ørkenen, blev omskåret. Jehova sagde at han derved havde ’bortvæltet Ægyptens forsmædelse fra dem’. Til minde herom fik stedet navnet „Gilgal“, der betyder „bortvæltning“. (Jos 5:8, 9) Senere kom forklædte gibeonitter fra bjerglandet mod vest ned i Jordandalen til Josua i Gilgal for at indgå en pagt med Israel. (Jos 9:3-15) Da gibeonitterne derefter blev angrebet af fem amoritterkonger der havde sluttet forbund med hinanden, marcherede Josuas hær hele natten fra Gilgal op til Gibeon og besejrede angriberne. (Jos 10:1-15) Fordelingen af arvelodder i Kana’ans land begyndte i Gilgal (Jos 14:6–17:18) og blev fuldført i Silo. — Jos 18:1–21:42.

I Dommerne 2:1 siges der at Jehovas engel tog op „fra Gilgal til Bokim“. Her hentydes der muligvis til den begivenhed da Guds engel viste sig for Josua nær Gilgal kort efter at israelitterne var gået over Jordan (Jos 5:10-14), og udtalelsen tyder således på at det var den samme engel der viste sig ved Bokim.

Det er uvist om det var dét Gilgal som lå ved Jordan, eller dét som er nævnt nedenfor som nr. 2, der var blandt de byer som Samuel besøgte én gang om året. (1Sa 7:15, 16) Det var dér han bragte ofre efter at have salvet Saul (1Sa 10:1, 8), og dér han, sammen med folket, ’fornyede’ Sauls kongedømme. — 1Sa 11:14, 15.

Mens filistrenes styrker samledes i stort tal i bjergene omkring Mikmas, opholdt kong Saul sig i Gilgal i Jordandalen. Af frygt for at fjenderne skulle falde over ham, frembar han formasteligt brændofferet. (1Sa 13:4-15) Det var også i Gilgal Saul fik at vide at Jehova havde forkastet ham som konge fordi han ikke havde adlydt Jehovas befaling om at vie alle amalekitterne og deres kvæghjorde til udslettelse. — 1Sa 15:12-28.

Efter Absaloms fejlslagne oprør kom mændene fra Juda til Gilgal for at ledsage David over Jordan. — 2Sa 19:15, 40.

Ved profeten Mika mindede Jehova sit folk om hvordan han havde velsignet det. „Fra Sjittim . . . til Gilgal“ havde han hindret moabitternes forsøg på at fordærve israelitterne; han havde ført dem over Jordan og havde bortvæltet Ægyptens forsmædelse fra dem, men de havde intet lært af „Jehovas retfærdsgerninger“. — Mik 6:5; 4Mo 25:1.

Gilgal var muligvis også kendt under navnet Gelilot. — Se GELILOT.

Det eftereksilske Bet-Gilgal kan enten være det samme som Gilgal ved Jeriko eller nr. 2. — Ne 12:28, 29.

2. Skønt meningerne er delte, er det Gilgal der nævnes i forbindelse med Elias og Elisa, åbenbart ikke det samme som det der er omtalt ovenfor som nr. 1. Før Elias blev taget til himmelen i et stormvejr, gik han og Elisa fra Gilgal ned til Betel og derefter til Jeriko. (2Kg 2:1-5) Denne beskrivelse tyder på at dette Gilgal lå et sted i nærheden af Betel. At de gik „ned“ derfra, viser desuden at det lå i en bjergegn. Det Gilgal der lå i Jordandalen, svarer ikke til denne beskrivelse. Derfor forbindes dette andet Gilgal som oftest med Jil Jiliya, en stor landsby der ligger på en bakketop ca. 11 km nord for Betel. Det var her Elisa senere gjorde en giftig stuvning spiselig. (2Kg 4:38-41) Det er måske dette eller også et helt andet Gilgal der ifølge 5 Mosebog 11:29, 30 lå over for Garizims Bjerg og Ebals Bjerg.

Senere blev denne by (eller måske nr. 1) åbenbart et center for falsk gudsdyrkelse. (Ho 4:15; 9:15; 12:11) Jehova, der forudså at Nordrigets indbyggere til sidst ville blive ført i landflygtighed, opfordrede gennem sin profet Amos hånligt de uforbederlige israelitter til at komme til Gilgal og ’gøre overtrædelsen større’, og han forudsagde også at byens indbyggere selv skulle vandre i landflygtighed. — Am 4:4; 5:5.

3. En by vest for Jordan som nævnes i en fortegnelse over de steder israelitterne erobrede under Josua. (Jos 12:7, 8, 23) Nogle mener at teksten her indeholder en afskriverfejl, og foretrækker derfor Septuaginta-oversættelsens gengivelse „Galilæa“. Således den danske autoriserede oversættelse af 1931. — Jf. DA92.