Tal Guds ord med frimodighed
„Gå hen og profetér for mit folk.“ — AMOS 7:15.
1, 2. Hvem var Amos, og hvad fortæller Bibelen om ham?
ET VIDNE for Jehova var i færd med at forkynde, men blev passet op af en præst. Præsten råbte: ’Hold op med at forkynde! Forsvind herfra!’ Hvad gjorde forkynderen? Bøjede han sig for præstens krav, eller fortsatte han med at tale Guds ord med frimodighed? Vi kan få at vide hvad han gjorde, for den omtalte forkynder har nedskrevet sin beretning i den bog der bærer hans navn, Amos’ Bog i Bibelen. Men lad os først se på nogle baggrundsoplysninger om Amos inden vi hører mere om mødet med præsten.
2 Hvem var Amos? Hvor kom han fra, og hvornår levede han? Vi finder svarene i Amos 1:1, hvor der står: „De ord som Amos, der var blandt fåreavlerne fra Tekoa, fik i syner . . . i Judas konge Uzzijas dage og Israels konge Jeroboams, Joasj’ søns, dage.“ Amos kom altså fra byen Tekoa i Juda. Den lå cirka 16 kilometer syd for Jerusalem. Han levede i slutningen af det 9. århundrede før vor tidsregning mens Uzzija var konge i Juda og Jeroboam II i Israel. Han var fåreavler, men som det fremgår af Amos 7:14, var hans beskæftigelse ikke alene den at han „passede kvæg“, men også at han „prikkede morbærfigner“. Det vil sige at han en del af året var ’sæsonarbejder’. Han „prikkede“, eller ’snittede’, figner, noget man gjorde for at fremskynde modningen. Et møjsommeligt arbejde!
„Gå hen og profetér“
3. Hvordan kan det hjælpe os at se nærmere på Amos’ profetgerning hvis vi føler os uegnede til at forkynde?
3 Amos sagde åbent og ærligt: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn.“ (Amos 7:14) Han var altså hverken født som søn af en profet eller oplært som profet. Men af alle indbyggerne i Juda valgte Jehova Amos som sit sendebud. Han valgte hverken en mægtig konge, en lærd præst eller en rig høvding. Det er godt for os at vide det. Vi har måske ikke nogen særlig uddannelse eller status i verden, men skulle vi af den grund føle os uegnede til at forkynde Guds ord? Nej, for Jehova kan udruste os til at forkynde — også i vanskelige distrikter. Da det netop var hvad han gjorde i Amos’ tilfælde, vil det være lærerigt for alle der ønsker at tale Guds ord med frimodighed, at se nærmere på hvad denne modige profet gjorde.
4. Hvorfor var det en krævende opgave for Amos at profetere i Israel?
4 Jehova sagde til Amos: „Gå hen og profetér for mit folk Israel.“ (Amos 7:15) Det var en krævende opgave! På det tidspunkt var der i Israels tistammerige fred, sikkerhed og materiel velstand. Mange havde ’vinterhuse’ og ’sommerhuse’, lavet ikke blot af almindelige sten af ler, men af kostbare „kvadersten“. Nogle havde elegante møbler indlagt med elfenben og drak vin fra deres „dejlige vingårde“. (Amos 3:15; 5:11) Derfor var mange tilfredse med tilværelsen sådan som den var for dem. Ja, det distrikt Amos fik tildelt, lignede i mange henseender det distrikt en del af os virker i.
5. Hvad gjorde nogle israelitter sig skyldige i?
5 Der var intet forkert ved at israelitterne havde materielle ejendele, men nogle var blevet rige ved at gøre brug af uærlige metoder. De ’udbyttede de ringe’ og ’undertrykte de fattige’. (Amos 4:1) Indflydelsesrige købmænd, dommere og præster havde sammensvoret sig om at røve fra de fattige. Lad os nu gå tilbage i tiden og se på hvad det var disse mænd gjorde.
Guds lov krænkes
6. Hvordan udbyttede de israelitiske købmænd deres landsmænd?
6 Lad os først se hvad der foregik på markedspladsen. Her gjorde uærlige købmænd „efaen lille“ og „sekelen stor“ og ’solgte kornaffaldet’, det vil sige at de tog penge for noget som blot skulle smides ud. (Amos 8:5, 6) Med andre ord, købmændene snød kunderne med hensyn til varens vægt, pris og kvalitet. Når så de fattige var blevet plyndret for alle deres penge, måtte de sælge sig selv som trælle, hvorefter købmændene købte dem „for et par sandaler“, det vil sige for prisen på et par sandaler. (Amos 8:6) De grådige købmænd regnede altså ikke deres landsmænd for at være mere værd! Hvilken ydmygelse af de fattige, og hvilken overtrædelse af Guds lov! Men de samme købmænd overholdt rigtignok sabbatten. (Amos 8:5) Ja, de var fromme, men kun for et syns skyld.
7. Hvordan var det muligt for købmændene at overtræde Guds lov?
7 Men hvordan slap købmændene af sted med at overtræde Guds lov, som påbød at man skulle elske sin næste som sig selv? (3 Mosebog 19:18) Det kunne de kun gøre fordi de som skulle håndhæve loven — dommerne — gjorde fælles sag med disse købmænd. I byporten, hvor man behandlede retssager, ’tog dommerne imod stikpenge og skubbede de fattige til side’. I stedet for at beskytte de fattige lod dommerne sig bestikke og svigtede dem derved. (Amos 5:10, 12) De tilsidesatte altså også Guds lov!
8. Hvad så præsterne gennem fingre med?
8 Hvordan forholdt det sig med præsterne i Israel? Her må vi vende blikket et andet sted hen. Læg mærke til de synder præsterne tillod „i deres guders hus“. Gennem Amos siger Gud: „En mand og hans fader går til samme pige for at vanhellige mit hellige navn.“ (Amos 2:7, 8) Tænk engang! Israelitiske fædre og sønner gjorde sig skyldige i kønslig umoralitet med den samme tempelprostituerede, og præsterne så gennem fingre med det! — 3 Mosebog 19:29; 5 Mosebog 5:18; 23:17.
9, 10. Hvordan overtrådte israelitterne Guds lov, og hvilken parallel hertil finder vi i dag?
9 Om en anden oprørende adfærd siger Jehova: „På klæder der er taget som pant, strækker de sig ved siden af hvert alter; og vin købt for penge fra dem som blev idømt bøde, drikker de i deres guders hus.“ (Amos 2:8) Ja, både præsterne og folket tilsidesatte den lov vi finder i Anden Mosebog 22:26, 27. Her blev det sagt at en klædning taget som pant skulle gives tilbage inden solnedgang. Men de ovennævnte brugte klædningen som et tæppe de kunne lægge sig på når de festede og drak til ære for deres falske guder. Og for de penge der var indkommet som betaling af de bøder de havde idømt de fattige, købte de vin som de drak ved deres religiøse højtider. De var kommet langt bort fra den rene tilbedelses sti!
10 Israelitterne overtrådte skamløst de to største bud i Loven — buddene om at elske Jehova og at elske sin næste. Gud sendte derfor Amos til dem for at fordømme dem for deres troløshed. I dag er tilstandene i verden, kristenheden indbefattet, lige så fordærvede som i fortidens Israel. Mens nogle få oplever velstand, er der mange som bliver ruineret økonomisk eller lider følelsesmæssigt på grund af den manglende moral i finansverdenen og inden for politik og falsk religion. Men Jehova lægger mærke til dem der lider, og som søger ham. Derfor har han givet sine nutidige tjenere en opgave der svarer til Amos’ — at forkynde Guds ord med frimodighed.
11. Hvad kan vi lære af Amos’ eksempel?
11 På grund af ligheden mellem Amos’ gerning og den vi har fået betroet, vil det være gavnligt for os at betragte hans eksempel. Han kan fortælle os (1) hvilket budskab vi skal forkynde, (2) hvordan vi skal forkynde det, og (3) hvorfor vore modstandere ikke kan standse vores forkyndelsesarbejde. Lad os se nærmere på disse punkter, ét ad gangen.
Hvordan vi kan efterligne Amos
12, 13. Hvordan viste Jehova at israelitterne havde vakt hans mishag, og hvordan reagerede de?
12 Som vidner for Jehova lægger vi i vores kristne tjeneste vægten på at forkynde Guds rige og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20; Markus 13:10) Men samtidig forkynder vi også Guds advarsler, sådan som Amos gjorde, idet han forkyndte Jehovas dom over de onde og ugudelige. Af Amos 4:6-11 fremgår det for eksempel at Jehova gentagne gange gav sit mishag til kende over for Israel. Han gav folket „mangel på brød“ og „holdt også skylregnen tilbage“; han slog folket med „afsvidning af kornet og meldug“ og ’sendte en pest iblandt dem’. Fik alt dette israelitterne til at angre og vende om? „I vendte ikke om til mig,“ sagde Gud. Nej, israelitterne afviste Jehova gang på gang.
13 Derfor straffede Jehova de stivnakkede israelitter. Men først fik de en profetisk advarsel. Jehova selv erklærede: „Den suveræne Herre Jehova gør . . . intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ (Amos 3:7) Ligesom Gud havde åbenbaret for Noa at der ville komme en vandflod, og havde befalet ham at lade en advarsel lyde, sådan befalede han Amos at give folket en sidste advarsel. Sørgeligt nok ignorerede befolkningen i Israel dette guddommelige budskab og gjorde ikke de nødvendige forandringer.
14. Hvilken lighed er der mellem Amos’ tid og vor tid?
14 Kan vi se at der er en slående lighed mellem Amos’ tid og vor tid? Jesus forudsagde at der ville indtræffe mange frygtelige begivenheder i endens tid, samtidig med at der ville foregå et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. (Mattæus 24:3-14) Og som på Amos’ tid ignorerer de fleste i dag både tidernes tegn og budskabet om Riget. For dem bliver udfaldet det samme som for de uforbederlige israelitter. Jehova sagde advarende til Israel: „Gør dig . . . rede til at møde din Gud.“ (Amos 4:12) Folket ’mødte’ Gud i form af hans ugunstige dom da det bukkede under for den assyriske hær. Den nuværende onde verden vil ’møde Gud’ i Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Men så længe Jehovas tålmodighed varer ved, tilskynder vi så mange som muligt til at ’søge Jehova og bevare livet’. — Amos 5:6.
Hvordan vi står fast ligesom Amos trods modstand
15-17. (a) Hvem var Amazja, og hvordan var hans reaktion på Amos’ udtalelser? (b) Hvilke påstande fremsatte Amazja om Amos?
15 Vi kan efterligne Amos, ikke alene med hensyn til det budskab vi forkynder, men også med hensyn til den måde vi forkynder på. Det fremgår af kapitel 7, hvor vi træffer den præst der nævnes i indledningen til artiklen. Det var „Amazja, præsten i Betel“. (Amos 7:10) Byen Betel var et af centrene for Israels frafaldne gudsdyrkelse, der blandt andet bestod i kalvedyrkelse. Amazja var altså præst inden for den af staten anerkendte religion. Hvad gjorde han da han hørte Amos’ frimodige forkyndelse?
16 Amazja sagde til Amos: „Seer, gå din vej, forføj dig bort til Judas land; dér kan du spise dit brød, og dér kan du profetere. Men i Betel må du ikke profetere mere, for dette er en kongelig helligdom og et kongeriges hus.“ (Amos 7:12, 13) I realiteten sagde Amazja: ’Gå hjem! Vi har vores egen religion.’ Han prøvede også at få regeringsmagten til at forbyde Amos’ forkyndelse, for han sagde til kong Jeroboam: „Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israels hus.“ (Amos 7:10) Ja, Amazja anklagede Amos for forræderi! Han sagde til kongen: „Sådan har Amos sagt: ’Jeroboam skal dø for sværdet, og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.’“ — Amos 7:11.
17 Amazja fik med disse få ord fremsat hele tre vildledende udtalelser. Han sagde: „Sådan har Amos sagt.“ Men Amos havde aldrig hævdet at han var ophav til profetien. Han havde tværtimod altid sagt: „Således har Jehova sagt.“ (Amos 1:3) Amos blev også beskyldt for at have sagt: „Jeroboam skal dø for sværdet.“ Men som der siges i Amos 7:9, havde Amos profeteret: „Jeg [Jehova] vil rejse mig med et sværd mod Jeroboams hus.“ Udtalelsen gjaldt Jeroboams „hus“, hans efterkommere. Endvidere påstod Amazja at Amos havde sagt: „Israel skal visselig gå i landflygtighed.“ Men Amos havde også profeteret at enhver israelit som vendte om til Gud, ville blive velsignet. Det er tydeligt at Amazja gjorde brug af fordrejede udtalelser og halve sandheder for at få udstedt forbud fra højere sted mod Amos’ forkyndelse.
18. Hvilken parallel er der mellem de metoder Amazja brugte, og dem som gejstlige i dag gør brug af?
18 Har du lagt mærke til parallellen mellem den metode Amazja brugte, og den metode som modstandere af Jehovas folk i dag bruger? Ligesom Amazja søgte at bringe Amos til tavshed, sådan søger visse præster, prælater og patriarker i vor tid at lægge hindringer i vejen for Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde. Amazja anklagede falskeligt Amos for forræderi. I dag anklager nogle præster falskeligt Jehovas Vidner for at være en trussel mod statens sikkerhed. Og ligesom Amazja søgte hjælp hos kongen for at bekæmpe Amos, sådan søger gejstlige ofte støtte hos politiske allierede for at få hjælp til at forfølge Jehovas Vidner.
Modstandere kan ikke standse vores forkyndelse
19, 20. Hvordan var Amos’ reaktion på modstanden fra Amazja?
19 Hvordan reagerede Amos på modstanden? Først sagde Amos til præsten: „Du siger: ’Du må ikke profetere mod Israel.’“ Uden tøven udtalte Guds modige profet derpå de ord som Amazja absolut ikke ønskede at høre. (Amos 7:16, 17) Amos lod sig ikke skræmme, og han er dermed et godt eksempel for os i dag. Vi vil ikke gå imod Guds befaling om at forkynde, heller ikke i lande hvor nutidige ’amazjaer’ ophidser til forfølgelse. Ligesom Amos bliver vi ved med at sige: „Således har Jehova sagt.“ Og modstanderne vil aldrig kunne standse vores forkyndelse, for „Jehovas hånd“ er med os. — Apostelgerninger 11:19-21.
20 Amazja burde have vidst at hans trusler ville være til ingen nytte. Amos havde allerede forklaret hvorfor ingen på jorden kunne forhindre ham i at tale — og det er det tredje punkt vi skal se på. Ifølge Amos 3:3-8 brugte Amos en række spørgsmål og illustrationer for at vise at intet sker uden at der er en grund til det, hvorefter han overførte det på den aktuelle situation. Han sagde: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ Med andre ord sagde Amos til sine tilhørere: ’Ligesom I uundgåeligt bliver grebet af frygt når I hører en løve brøle, lige så uundgåeligt forkynder jeg når jeg har fået befaling fra Gud til at gøre det!’ Gudsfrygt — dyb ærefrygt for Jehova — tilskyndede Amos til at forkynde med frimodighed.
21. Hvordan er vores indstilling til befalingen om at forkynde den gode nyhed?
21 Vi har ligeledes hørt Guds befaling til at forkynde. Hvad gør vi så? Ligesom Amos og Jesu første disciple vil vi med Jehovas hjælp tale hans ord med frimodighed. (Apostelgerninger 4:23-31) Hverken forfølgelse fra modstandere eller tilfredshed med tingenes tilstand hos dem vi forkynder for, vil få os til at tie. Med en nidkærhed som Amos’ vil Jehovas Vidner i hele verden fortsat forkynde den gode nyhed med frimodighed. Vi føler os forpligtede til at advare folk om Jehovas kommende dom. Hvori består denne dom? Hvordan vil den vise sig? Det får vi svar på i den følgende artikel.
Hvad vil du svare?
● Under hvilke omstændigheder udførte Amos sin gudgivne opgave?
● Hvad skal vi ligesom Amos forkynde?
● Med hvilken indstilling bør vi udføre vores forkyndelse?
● Hvorfor vil vore modstandere ikke kunne standse vort arbejde?
[Illustration på side 10]
Gud udvalgte Amos, der ’prikkede morbærfigner’, til at forkynde sit budskab
[Illustrationer på side 13]
Forkynder du frimodigt Jehovas budskab ligesom Amos?