HÆK
[hebr.: mesukhahʹ].
Frugthaver og vingårde var i almindelighed omgivet af hække, tætte rækker af tornede planter, for at tyve og dyr ikke skulle trænge ind og plyndre eller anrette ødelæggelser. (Es 5:5) Det tilgrundliggende udsagnsord, sukh, „at sætte hegn rundt om“, bruges billedligt om dét at yde beskyttelse. (Job 1:10) Det kan også bruges om dét at lægge nogen, enkeltpersoner eller endog nationer, hindringer i vejen, at ’indhegne’ dem, så de ikke ser nogen vej ud af deres hjælpeløse tilstand. (Job 3:23; Ho 2:6; jf. Job 19:8; Kl 3:7-9.) I Ordsprogene 15:19 sammenlignes den dovnes vej med en tornehæk, måske i den forstand at han forestiller sig forhindringer og vanskeligheder ved alt hvad der skal gøres, og bruger dette som en undskyldning for ikke at gå i gang med det. Profeten Mika sigtede til det moralske fordærv der rådede blandt israelitterne på hans tid, da han skrev at „den mest retskafne er værre end en tjørnehæk“, det vil sige at berøring med vedkommende nemt kunne resultere i sår og rifter. — Mik 7:4; se også TORN, TORNEDE PLANTER.