Bibelens 34. bog — Nahums Bog

Skribent: Nahum

Skrevet i: Juda

Fuldført: Før 632 f.v.t.

 1. Hvad ved man om oldtidens Nineve?

„BUDSKABET mod Nineve.“ (Nah. 1:1) Med disse ildevarslende ord indledes Nahums Bog. Men hvorfor fremsatte Nahum denne profeti om undergang? Hvad ved man om oldtidens Nineve? Dens historie sammenfattes af Nahum i tre ord: „Den blodskyldige by.“ (3:1) To ruinhøje på Tigris’ østbred over for det nutidige Mosul, i den nordlige del af Irak, viser hvor oldtidens Nineve lå. Med sine mure og fæstningsgrave var Nineve en stærkt befæstet by, og den var hovedstaden i det assyriske verdensrige i den sidste del af dette riges eksistens. Imidlertid er byen af langt ældre dato, idet den stammer fra Nimrods tid. Om Nimrod, der var „en vældig jæger i opposition til Jehova“, hedder det nemlig at han drog „til Assyrien og gav sig til at bygge Nineve“. (1 Mos. 10:9-11) Nineve fik således en dårlig start. Byen blev særlig kendt under Sargons, Sankeribs, Asarhaddons og Assurbanipals regering i det assyriske verdensriges sidste tid. Under krige og erobringer berigede den sig ved rov og blev berygtet for herskernes grusomme, umenneskelige behandling af de mange fanger.a C. W. Ceram siger i sin bog Fund, Forskere og Fortidsgaader (1951): „Nineve blev præget ind i Menneskenes Bevidsthed saa godt som udelukkende ved Mord, Plyndring, Undertrykkelse, Udryddelse af de svage, Krig og Rædsler af enhver Art, ved en blodig Række af Herskere, som kun regerede ved Terror, sjælden opnaaede at dø en naturlig Død og derpaa blev afløst af endnu frygteligere Tyranner.“ — Side 242, 243.

 2. Af hvilken art var Nineves religion?

² Hvad ved man om indbyggernes religion? De tilbad en stor mængde guder, hvoraf de havde hentet en hel del fra Babylon. Herskerne påkaldte disse guder når de drog ud for at sprede død og ødelæggelse, og byens griske præster ophidsede til erobringstogter og så frem til et rigeligt krigsbytte. I bogen Ancient Cities (1886) skriver W. B. Wright: „De dyrkede den rå styrke og fremsagde udelukkende deres bønner foran kolossale afguder af sten, forestillende løver og tyre, hvis svære lemmer, ørnevinger og menneskehoveder var sindbilleder på styrke, mod og sejr. Krig var nationens erhverv, og præsterne ophidsede uafladelig til krig. De levede hovedsagelig af krigsbytte, idet de uden undtagelse fik deres fastsatte del før de andre delte byttet; thi denne røverslægt var umådelig religiøs.“ — Side 25.

 3. (a) I hvilken henseende er betydningen af Nahums navn passende? (b) I hvilken tidsperiode hører Nahums profeti hjemme?

³ Skønt Nahums profeti er kort, er den fyldt med interessante detaljer. Det eneste vi ved om profeten selv, er det der står i bogens indledende vers: „Bogen med elkosjitten Nahums syn.“ Hans navn (hebraisk: Nachumʹ) betyder „trøster“. Hans budskab var sandelig ikke trøstende for Nineve, men for Guds sande folk varslede det en sikker og varig befrielse for en mægtig og uforsonlig fjende. Det var også trøsterigt derved at Nahum ikke nævner sit eget folks synder. Det vides ikke med sikkerhed hvor Elkosj lå, men noget tyder på at profetien er skrevet i Juda. (Nah. 1:15) Nineves fald, som indtraf i 632 f.v.t., hørte stadig fremtiden til da Nahum nedskrev sin profeti, og han sammenligner denne begivenhed med ødelæggelsen af No-Amon (Theben i Ægypten), som havde fundet sted kort tid forinden. (3:8) Følgelig må Nahum have skrevet sin profeti på et eller andet tidspunkt mellem Thebens og Nineves fald.

 4. Hvordan er stilen i Nahums Bog?

⁴ Bogen har en særpræget stil. Den indeholder ingen overflødige ord. Dens kraft og realisme stemmer med at den er en del af de inspirerede skrifter. Nahums Bog udmærker sig ved sit udtryksfulde, dramatiske og stærkt følelsesprægede sprog, samt ved sin værdige fremstilling, sit letforståelige billedsprog og sin levende og rammende udtryksmåde. (1:2-8, 12-14; 2:4, 12; 3:1-5, 13-15, 18, 19) Størstedelen af det første kapitel synes at være et ufuldstændigt akrostisk digt. (1:8, NW, 1984-udgaven, fodnote) Nahums stil har en særlig kraft fordi han holder sig til ét tema. Han nærer dyb afsky for Israels forræderiske fjende. Han kan ikke se andet end undergang for Nineve.

 5. Hvad viser at Nahums profeti er ægte?

⁵ Ægtheden af Nahums profeti ses af dens nøjagtige opfyldelse. Hvem andre end en af Jehovas profeter ville på den tid have vovet at forudsige at forsvaret af den assyriske verdensmagts stolte hovedstad kunne gennembrydes ved „flodportene“, at dens palads ville gå i opløsning og at den selv ville blive „tom og tømt og lagt øde“? (2:6-10) De efterfølgende begivenheder viste klart at profetien var inspireret af Gud. I den babyloniske konge Nabopalassars annaler omtales medernes og babyloniernes erobring af Nineve: „[De lagde] byen i ruin og [forfald].“b Så fuldstændig var Nineves ødelæggelse at dens beliggenhed var ukendt i mange århundreder derefter. Nogle kritikere gik så vidt at de latterliggjorde Bibelen på dette punkt og sagde at Nineve aldrig havde eksisteret.

 6. Hvad har man fundet dér hvor oldtidens Nineve har ligget, og hvad er det et vidnesbyrd om?

⁶ Men ægtheden af Nahums Bog blev yderligere underbygget da man fandt Nineve og påbegyndte udgravningerne dér i det 19. århundrede. Man anslog at der skulle fjernes millioner af tons jord for at man kunne udgrave byen fuldstændigt. Hvad har man gravet frem i Nineve? Meget der bekræfter nøjagtigheden af Nahums profeti! For eksempel vidner byens monumenter og inskriptioner om indbyggernes grusomheder, og man har fundet rester af kolossalstatuer af vingede tyre og løver. Intet under at Nahum omtalte byen som „løvernes bolig“! — 2:11.c

 7. Hvad bekræfter at Nahums Bog er kanonisk?

⁷ At Nahums Bog er kanonisk, fremgår af at den blev anerkendt af jøderne som en del af de inspirerede skrifter. Den er fuldstændig i harmoni med den øvrige del af Bibelen. Profetien fremsættes i Jehovas navn, og den er et talende vidnesbyrd om hans egenskaber og overhøjhed.

BOGENS INDHOLD

 8. Hvilken dom udtales mod Nineve, men hvilket godt nyt får Juda at høre?

⁸ Jehovas budskab mod Nineve (1:1-15). „Jehova er en Gud som kræver udelt hengivenhed og som tager hævn.“ Med disse ord gør profeten scenen klar til „budskabet mod Nineve“. (1:1, 2) Nok er Jehova sen til vrede, men se ham nu som han kommer med hævn i uvejrsvinden og stormen. Bjergene ryster, højene smelter og jorden hæves. Hvem kan holde stand over for hans brændende vrede? Ikke desto mindre er Jehova en fæstning for dem der søger tilflugt hos ham. Men Nineve er dømt til undergang. Med en oversvømmelse vil der blive gjort ende på den, og „der opstår ikke trængsel to gange“. (1:9) Jehova vil udslette byens navn og dens guder. Han vil begrave den. Som kontrast hertil kommer der godt nyt for Judas borgere! En fredens forkynder opfordrer dem til at holde deres højtider og indfri deres løfter, for fjenden, der betegnes som en usling, er dømt til undergang. „Han vil blive fuldstændig udryddet.“ — 1:15.

 9. Hvordan beskriver Nahum Nineves nederlag?

⁹ Et profetisk syn af Nineves ødelæggelse (2:1–3:19). Nahum fremsætter en spottende udfordring til Nineve om at samle al sin kraft mod sprederen der nærmer sig. Jehova vil føre sine egne, ’Jakobs og Israels stolthed’, tilbage. Se hans dygtige mænds skjolde og skarlagenrøde klæder og hans stridsvogne der „skinner af stålets ild den dag han gør sig klar“. Stridsvognene ’kører som rasende’ i gaderne, de „løber som lyn“. (2:2-4) Nu får vi et profetisk syn af kampen. Ninevitterne snubler og skynder sig frem for at forsvare muren, men forgæves. Flodportene åbnes, paladset går i opløsning og trælkvinderne klager sig og slår sig på hjertet. De flygtende mænd får befaling til at standse, men ingen vender om. Byen bliver plyndret og lagt øde. Alle hjerter smelter. Hvor er nu løvernes bolig? Løven har fyldt sin grotte med bytte til sine unger, men Jehova erklærer: „Se! Jeg er imod dig.“ (2:13) Ja, Jehova vil lade Nineves krigsmaskine gå op i røg og sende et sværd som vil fortære dens unge løver, og dens bytte vil blive udryddet fra jorden.

10. Hvad afsløres Nineve som, og hvad får vi yderligere at vide om byens endeligt?

¹⁰ „Ve den blodskyldige by . . . helt fuld af bedrag og røveri.“ Hør den smældende pisk og de rumlende hjul. Se hesten i galop, den dansende vogn, rytteren højt til hest, sværdets flamme og spyddets lyn — og derefter en masse døde kroppe. „Der er ingen ende på lig.“ (3:1, 3) Og hvorfor? Det er fordi skøgen Nineve med sin utugt har besnæret nationer og med sine trolddomskunster slægter. For anden gang erklærer Jehova: „Se! Jeg er imod dig.“ (3:5) Nineve vil blive afsløret som en ægteskabsbryderske og hærget, og det vil ikke gå den bedre end No-Amon (Theben), som assyrerne førte i fangenskab. Byens fæstninger er som modne figner: „Hvis de rystes, falder de ned i munden på den der vil spise dem.“ (3:12) Dens stridsmænd er som kvinder. Intet kan frelse Nineve fra ild og sværd. Dens vagter vil flygte som en græshoppesværm på en solskinsdag og indbyggerne blive spredt. Assyrerkongen vil erkende at intet bøder på dette sammenbrud; der er ingen lægedom. Alle der hører rygtet om det vil klappe i hænderne, for de har alle sammen lidt under Assyriens ondskab.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

11. Hvilke grundlæggende bibelske principper illustreres i Nahums Bog?

¹¹ Nahums profeti illustrerer nogle grundlæggende bibelske principper. De indledende ord i synet gentager hvad der var grunden til at Gud gav israelitterne det andet af de ti bud: „Jehova er en Gud som kræver udelt hengivenhed.“ Umiddelbart derefter meddeler han at han afgjort „tager hævn over sine modstandere“. Det grusomme Assyriens stolthed og dets hedenske guder kunne ikke afvende eksekveringen af Jehovas dom. Vi kan nære tillid til at Jehova på tilsvarende måde vil lade en retfærdig straf ramme alle de onde når tiden er inde til det. „Jehova er både sen til vrede og vældig i kraft, og Jehova vil på ingen måde lade den skyldige være ustraffet.“ Således fremhæves Jehovas retfærdighed og overhøjhed på baggrund af hans udslettelse af det mægtige Assyrien. Nineve blev virkelig „tom og tømt og lagt øde“! — 1:2, 3; 2:10.

12. Hvilken genoprettelse forkynder Nahum, og hvilken forbindelse har hans profeti med håbet om Riget?

¹² Nineve bliver „fuldstændig udryddet“, men for ’Jakobs og Israels stolthed’ forkynder Nahum genoprettelse. Jehova sender gode nyheder til sit folk: „Se! Til fods på bjergene kommer den der bringer godt nyt, den der forkynder fred.“ Dette budskab om fred har forbindelse med Guds rige. Hvordan ved vi det? Det fremgår af den omstændighed at Esajas bruger det samme udtryk og derefter siger: „Den som bringer godt nyt om noget bedre, den som forkynder frelse, den som siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“ (Nah. 1:15; 2:2; Es. 52:7) Senere anvender apostelen Paulus i Romerbrevet 10:15 udtrykket på dem Jehova sender ud som kristne forkyndere af ’den gode nyhed om riget’. (Matt. 24:14) I harmoni med betydningen af sit navn giver Nahum megen trøst til alle der søger den fred og frelse som kommer med Guds rige. De vil alle sammen erfare at ’Jehova er god, en fæstning på trængselens dag for dem der søger tilflugt hos ham’. — Nah. 1:7.

[Fodnoter]