Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Nahums Bog, Habakkuks Bog og Zefanias’ Bog
DET assyriske verdensrige har allerede ødelagt Samaria, hovedstaden i Israels tistammerige. Assyrien har også længe udgjort en trussel mod Juda. Profeten Nahum fra Juda har et budskab han ønsker at bringe om den assyriske hovedstad, Nineve. Man kan læse budskabet i Nahums Bog, som er nedskrevet før år 632 f.v.t.
Det næste verdensrige der opstår, er det babyloniske rige, som til tider bliver styret af kaldæiske konger. Habakkuks Bog, der øjensynlig er færdiggjort omkring 628 f.v.t., forudsiger hvordan Jehova vil gøre brug af denne verdensmagt til at eksekvere sin dom, og hvad der senere vil ske med Babylon.
Profeten Zefanias fra Juda virker tidligere end Nahum og Habakkuk. Han profeterer om både ødelæggelse og håb for Juda i mere end 40 år inden Jerusalem bliver ødelagt i 607 f.v.t. Zefanias’ Bog indeholder også domsbudskaber mod andre nationer.
„VE DEN BLODSKYLDIGE BY!“
„Budskabet mod Nineve“ er fra Jehova Gud der er „sen til vrede og vældig i kraft“. Jehova er „en fæstning på trængselens dag“ for dem der søger tilflugt hos ham, men Nineve må ødelægges. — Nahum 1:1, 3, 7.
„Jehova vil føre Jakobs stolthed . . . tilbage.“ Ligesom ’løven sønderriver’, sådan har Assyrien terroriseret Guds folk. Jehova „vil lade [Nineves] stridsvogne gå op i røg. Og [dens] unge løver med manke skal et sværd fortære.“ (Nahum 2:2, 12, 13) „Ve den blodskyldige by!“ — Nineve. „Alle der hører rygtet om [den] vil klappe i hænderne“ og glæde sig. — Nahum 3:1, 19.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:9 — Hvad vil det betyde for Juda at Jehova „gør ende på“ Nineve? Juda vil som følge heraf blive befriet fra Assyrien for bestandig; „der opstår ikke trængsel to gange“. Nahum udtrykker sig som om Nineve allerede var borte, ved at skrive: „Se! Til fods på bjergene kommer den der bringer godt nyt, den der forkynder fred. Juda, hold dine højtider!“ — Nahum 1:15.
2:6 — Hvad var „flodportene“ der ville blive åbnet? Disse porte henviser til den åbning i Nineves mure som Tigrisflodens vande forårsagede. Da babyloniernes og medernes hære i forening kom mod Nineve i 632 f.v.t., følte byen sig ikke særlig truet. Byens indbyggerne mente at de var i sikkerhed bag de høje mure og anså Nineve for at være uigennemtrængelig. Men kraftige regnskyl fik Tigris til at gå over sine bredder. Ifølge historikeren Diodoros „oversvømmede [floden] både en del af byen og fik murene til at falde over en strækning.“ Derved åbnedes „flodportene“, og Nineve blev som forudsagt indtaget lige så hurtigt som ild fortærer tørre halmstrå. — Nahum 1:8-10.
3:4 — På hvilken måde var Nineve som en skøge? Nineve førte nationerne bag lyset ved at give løfte om venskab og støtte, men i virkeligheden lagde den et undertrykkelsens åg på dem. For eksempel hjalp Assyrien til en vis grad den judæiske kong Akaz i forbindelse med sammensværgelsen mellem Aram og Israel. Men på et tidspunkt „kom kong Tilgat-Pilneser af Assyrien imod [Akaz] og trængte ham“. — 2 Krønikebog 28:20.
Hvad vi kan lære:
1:2-6. Jehova tager hævn over sine fjender, der nægter at vise ham udelt hengivenhed. Det viser at Jehova kræver intet mindre end udelt hengivenhed af dem der tilbeder ham. — 2 Mosebog 20:5.
1:10. Massive mure med hundredvis af tårne kunne ikke hindre at Jehovas ord mod Nineve blev opfyldt. Fjender af Jehovas folk i dag vil ikke kunne undslippe eksekveringen af Guds domme. — Ordsprogene 2:22; Daniel 2:44.
„DEN RETFÆRDIGE SKAL LEVE“
De to første kapitler i Habakkuks Bog former sig som en dialog mellem profeten og Jehova Gud. I fortvivlelse over det der finder sted i Juda, spørger Habakkuk Gud: „Hvorfor lader du mig se på fortræd, og hvorfor er du kun tilskuer til elendighed?“ Som svar siger Jehova: „Jeg oprejser kaldæerne, den bitre og fremfusende nation.“ Profeten giver udtryk for overraskelse over at Gud vil bruge „dem der handler forræderisk“ til at straffe Juda. (Habakkuk 1:3, 6, 13) Han bliver forsikret om at den retfærdige skal leve, men at fjenden ikke kan undgå straf. Desuden nedskriver Habakkuk fem veer som skal komme over de kaldæiske fjender. — Habakkuk 2:4.
I en bøn om barmhjertighed beskriver Habakkuk „i form af klagesange“ hvordan Jehova ved tidligere lejligheder har demonstreret sin vældige magt ved Det Røde Hav, i ørkenen og ved Jeriko. Profeten forudsiger desuden at Jehova vil skride frem i ødelæggende vrede i Harmagedon. Bønnen slutter med ordene: „Jehova, den suveræne Herre, er min livskraft; og han lader mine fødder være som hindernes, og han lader mig færdes på mine høje.“ — Habakkuk 3:1, 19.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:5, 6 — Hvorfor syntes det utænkeligt for jøderne at Jehova ville oprejse kaldæerne mod Jerusalem? På det tidspunkt da Habakkuk profeterede, var Juda i høj grad kommet under indflydelse af Ægypten. (2 Kongebog 23:29, 30, 34) Babylonierne var godt nok ved at tiltage sig mere magt, men deres hær havde endnu ikke besejret Farao Neko. (Jeremias 46:2) Desuden lå Jehovas tempel i Jerusalem, og det davidiske dynasti havde uden afbrydelse regeret fra denne by. Det syntes utænkeligt for den tids jøder at Gud skulle ’øve en gerning’ der gik ud på at tillade at kaldæerne ødelagde Jerusalem. Uanset hvor utrolige Habakkuks ord må have forekommet dem, gik synet om babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem imidlertid i opfyldelse i 607 f.v.t. — Habakkuk 2:3.
2:5 — Hvem er „den våbenføre mand“, og hvorfor „når [han] ikke sit mål“? Babylonierne, der på grund af deres militære overlegenhed besejrede nationer, blev skildret som en ’våbenfør mand’. Han var som beruset af vin af alle de sejre han havde vundet. Det ville imidlertid ikke lykkes ham at samle sig alle nationerne, for Jehova ville få ham til at falde for medernes og persernes hånd. Det nutidige modstykke til den „våbenføre mand“ er politiske magter. Han er også beruset af selvsikkerhed og overlegenhed og har et umætteligt begær efter at udvide sit domæne. Men han når ikke sit mål, nemlig at „samle sig alle nationerne“. Kun Guds rige vil forene menneskeheden. — Mattæus 6:9, 10.
Hvad vi kan lære:
1:1-4; 1:12–2:1. Habakkuk stillede oprigtige spørgsmål, og Jehova svarede ham. Den sande Gud lytter til de bønner hans trofaste tjenere beder.
2:1. Vi bør som Habakkuk forblive åndeligt agtpågivende og aktive. Det er også vigtigt at vi er parate til at ændre tænkemåde hvis vi skulle få en „retledning“ af en eller anden slags.
2:3; 3:16. Mens vi i tro venter på at Jehovas dag skal komme, må vi ikke miste fornemmelsen af tidens alvor.
2:4. For at overleve Jehovas kommende domsdag må vi holde trofast ud. — Hebræerne 10:36-38.
2:6, 7, 9, 12, 15, 19. Der vil med sikkerhed komme veer over enhver der er begærlig efter uærlig vinding, elsker vold, øver umoralitet eller tilbeder afguder. Vi må være på vagt over for disse egenskaber og handlinger.
2:11. Hvis vi undlader at afsløre denne verdens ondskab, ’vil en sten udstøde klageskrig’. Det er vigtigt at vi modigt fortsætter med at forkynde budskabet om Riget.
3:6. Intet vil kunne hindre Jehova i at eksekvere sin dom, selv ikke menneskeskabte organisationer der ser ud til at være lige så bestandige som bjerge og høje.
3:13. Vi forsikres om at det ikke vil være tilfældigt hvem der bliver tilintetgjort i Harmagedon. Jehova vil frelse sine trofaste tjenere.
3:17-19. Hvis vi bliver ramt af vanskeligheder før eller under Harmagedon, kan vi have tillid til at Jehova vil give os „livskraft“ mens vi med glæde fortsætter med at tjene ham.
„JEHOVAS DAG ER NÆR“
Ba’alsdyrkelsen florerer i Juda. Jehova siger gennem sin profet Zefanias: „Jeg vil række min hånd ud mod Juda og mod alle Jerusalems indbyggere.“ Zefanias advarer: „Jehovas dag er nær.“ (Zefanias 1:4, 7, 14) Kun de der opfylder Guds krav, vil „blive skjult“ på den dag. — Zefanias 2:3.
„Ve . . . den undertrykkende by“ — Jerusalem! „’Bliv . . . ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne . . . for at udøse min fordømmelse over dem.’“ Men Gud lover: „Jeg vil gøre jer til et navn og til en lovsang blandt alle jordens folkeslag, når jeg fører jeres fangne tilbage for øjnene af jer.“ — Zefanias 3:1, 8, 20.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:13, 14 — Hvis „stemme vil synge“ i det fuldstændig ødelagte Nineve? Eftersom Nineve ville blive et opholdssted for vilde dyr, deriblandt fugle, kan stemmen der vil synge, være fuglesang og muligvis lyden af vinden i vinduesåbningerne på forladte bygninger.
3:9 — Hvad er det ’rene sprog’, og hvordan tales det? Det ’rene sprog’ er sandheden fra Gud i hans ord, Bibelen. Det indbefatter hele Bibelens lære. Vi taler dette sprog ved at tro på sandheden, ved på rette måde at undervise andre i den og ved at leve i overensstemmelse med Guds vilje.
Hvad vi kan lære:
1:8. På Zefanias’ tid søgte nogle tilsyneladende at blive accepteret af nabolandene ved ’at klæde sig i fremmed dragt’. Hvor ville det være tåbeligt af Jehovas tjenere at forsøge at tilpasse sig denne verden på lignende måde!
1:12; 3:5, 16. Jehova vedblev med at sende sine profeter for at advare sit folk om sine domme. Og det til trods for at mange jøder var som stivnet bundfald i et vinfad — de var faldet til ro og var upåvirkede af budskabet. Menneskers ligegyldige indstilling må ikke få os til at ’lade hænderne synke’ og gå i stå. Efterhånden som Jehovas dag nærmer sig, må vi i stedet fortsætte med uden ophør at forkynde budskabet om Riget.
2:3. Kun Jehova kan frelse os på sin vredes dag. For fortsat at kunne have hans godkendelse må vi ’søge Jehova’ ved nøje at studere hans ord Bibelen, bede om hans vejledning og komme nær til ham. Vi må ’søge retfærdighed’ ved at leve et moralsk rent liv. Og vi må ’søge sagtmodighed’ ved at opdyrke et mildt sindelag og være villige til at underordne os.
2:4-15; 3:1-5. Den dag Jehova eksekverer sine domme, vil kristenheden og alle nationerne der har undertrykt Guds folk, møde samme endeligt som Jerusalem og de omkringliggende lande i oldtiden. (Åbenbaringen 16:14, 16; 18:4-8) Vi må frygtløst fortsætte med at forkynde Guds domme.
3:8, 9. Mens vi venter på Jehovas dag, forbereder vi os på at overleve ved at lære at tale det ’rene sprog’ og ved at „påkalde Jehovas navn“ idet vi indvier os til ham. Vi tjener desuden Jehova „skulder ved skulder“ sammen med hans folk og bringer ham „lovprisningsoffer“ som en gave. — Hebræerne 13:15.
„Den kommer meget hurtigt“
Salmisten sang: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke.“ (Salme 37:10) Når vi tænker over det der blev forudsagt om Nineve i Nahums Bog, og om Babylon og det frafaldne Juda i Habakkuks Bog, er vi ikke i tvivl om at salmistens ord vil blive opfyldt. Men hvor længe endnu må vi vente?
„Jehovas store dag er nær,“ læser vi i Zefanias 1:14. „Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ Zefanias’ Bog viser også hvordan vi kan blive skjult på den dag, og hvad vi må gøre nu for at forberede os på at overleve. Ja, der er ingen tvivl om at „Guds ord er levende og virkende“. — Hebræerne 4:12.
[Illustration på side 8]
Nineves massive mure kunne ikke hindre at Nahums profeti blev opfyldt
[Illustration på side 8]
Randy Olson/National Geographic Image Collection