NAHUM

(Naʹhum) [trøster [dvs.: en der opmuntrer]].

1. En israelitisk profet i det 7. århundrede f.v.t. som skrev den bog i Bibelen der bærer hans navn. Han opholdt sig måske i Juda da han nedskrev profetien. (Na 1:15) At han var elkosjit, vil øjensynlig sige at han boede i Elkosj, muligvis en by eller landsby i Juda. — Na 1:1; se ELKOSJIT.

Da Juda således længe havde været trængt af Assyrien, var Nahums profeti om Nineves nært forestående ødelæggelse en god nyhed. Som om Assyrien allerede var faldet, skrev Nahum: „Se! Til fods på bjergene kommer den der bringer godt nyt, den der forkynder fred. Juda, hold dine højtider! Indfri dine løfter! For det skal ikke ske igen at en usling drager igennem dig. Han vil blive fuldstændig udryddet.“ (Na 1:15) Judæerne ville ikke længere blive generet af assyrerne, og intet ville hindre dem i at overvære eller fejre højtiderne. Udfrielsen fra de assyriske undertrykkere ville være fuldstændig. (Jf. Na 1:9.)