For det første må vi passe på ikke at blive ligesom de jøder på Zefanias’ tid der trak sig tilbage fra at følge Jehova fordi de tvivlede på at Jehovas dag var nær. Disse jøder talte måske ikke højt om den tvivl de nærede, men deres handlinger viste at de egentlig ikke troede at Jehovas store dag var nær. De koncentrerede sig om at samle sig velstand i stedet for at blive ved med at nære forventning til Jehova. — Zefanias 1:12, 13; 3:8.

¹⁴ Tiden er ikke inde til at lade tvivl slå rod i vort hjerte. Det vil være meget uklogt i tankerne og i hjertet at udskyde Jehovas dag. (2 Peter 3:1-4, 10) Vi må ikke trække os tilbage fra at følge Jehova eller ’lade vore hænder synke’ i tjenesten for ham, ved at vi „arbejder med ugidelig hånd“ i forkyndelsen af „den gode nyhed“. — Ordsprogene 10:4; Markus 13:10.

Overvind ligegyldighed

15. Hvad kunne få os til at lade hænderne synke i tjenesten for Jehova, og hvordan blev dette problem forudsagt af Zefanias?

¹⁵ For det andet bør vi være på vagt så vi ikke svækkes af ligegyldighed. I mange vestlige lande kan den manglende interesse for åndelige emner medføre at nogle forkyndere af den gode nyhed bliver modløse. En sådan ligegyldighed fandtes også på Zefanias’ tid. Jehova sagde gennem sin profet: „Jeg vil rette min opmærksomhed mod de mænd der . . . siger i deres hjerte: ’Jehova gør hverken godt eller ondt.’“ (Zefanias 1:12) I værket Cambridge Bible for Schools and Colleges skriver A. B. Davidson at denne passage henviser til folk der er „sunket ned i apatisk ligegyldighed eller måske endog er skeptiske over for tanken om at en højere magt vil gribe ind i menneskenes anliggender“.