’Bliv ved med at nære forventning’

16. (a) Hvem glædede sig over at Jehovas dag nærmede sig, og hvorfor? (b) Hvilken opfordring fik denne trofaste rest?

¹⁶ Mens mange, både høj og lav, i Juda og Jerusalem var præget af åndelig sløvhed, skepsis, afgudsdyrkelse, fordærv og materialisme, var der tilsyneladende nogle trofaste jøder som lyttede til Zefanias’ advarende profetier. De var bedrøvede over de afskyelige handlinger som Judas fyrster, dommere og præster bedrev. Zefanias’ udtalelser trøstede disse loyale jøder. De var på ingen måde bekymrede over at Jehovas dag nærmede sig, men glædede sig til at den kom, for den ville bringe sådanne afskyelige handlinger til ophør. Denne trofaste rest adlød følgende befaling fra Jehova: „’Bliv derfor ved med at nære forventning til mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’til dagen da jeg rejser mig til byttet, for min dom går ud på at samle nationerne, på at jeg skal samle rigerne sammen, for at udøse min fordømmelse over dem, hele min brændende vrede.’“ — Zefanias 3:8.

17. Hvornår og hvordan begyndte Zefanias’ domsbudskaber over nationerne at gå i opfyldelse?

¹⁷ De der havde lyttet til denne advarsel blev ikke overrumplet. Mange levede længe nok til at erfare opfyldelsen af Zefanias’ profeti. I 632 f.v.t. blev Nineve indtaget og ødelagt af en koalition af babyloniere, medere og horder fra nord, sandsynligvis skytere. Historikeren Will Durant skriver: „En babylonisk armé under Nabopalassar [allierede] sig med en medisk hær under Kyaxares og med en horde skythere fra Kaukasus og overvældede med forbavsende lethed og hurtighed fæstningsværkerne i nord. . . . Med et eneste slag forsvandt Assyrien ud af historien.“ Dette var nøjagtig hvad Zefanias havde profeteret. — Zefanias 2:13-15.

18. (a) Hvordan blev Guds dom eksekveret over Jerusalem, og hvorfor? (b) Hvordan blev Zefanias’ profeti vedrørende Moab og Ammon opfyldt?

¹⁸ Mange jøder der blev ved med at nære forventning til Jehova, oplevede også at se hans domme blive eksekveret over Juda og Jerusalem. Zefanias havde profeteret følgende om Jerusalem: „Ve den opsætsige og tilsølede, den undertrykkende by! Den hørte ikke efter en advarende røst; den tog ikke imod tugt. Den stolede ikke på Jehova. Den nærmede sig ikke sin Gud.“ (Zefanias 3:1, 2) På grund af Jerusalems troløshed blev den to gange belejret af babylonierne, og i 607 f.v.t. blev den omsider indtaget og ødelagt. (2 Krønikebog 36:5, 6, 11-21) Ifølge den jødiske historieskriver Josefus blev Moab og Ammon i det femte år efter Jerusalems fald angrebet og besejret af babylonierne. Som forudsagt ophørte disse folkeslag siden med at eksistere.

19, 20. (a) Hvordan belønnede Jehova dem der blev ved med at nære forventning til ham? (b) Hvordan berører disse begivenheder os, og hvad vil vi komme nærmere ind på i den næste artikel?

¹⁹ Opfyldelsen af disse og andre detaljer i Zefanias’ profeti var trosstyrkende for de jøder og ikkejøder der blev ved med at nære forventning til Jehova. Jeremias, ætiopieren Ebed-Melek og rekabitten Jonadabs hus var blandt dem der overlevede Judas og Jerusalems ødelæggelse. (Jeremias 35:18, 19; 39:11, 12, 16-18) De trofaste jøder der kom i landflygtighed, og de af deres børn der blev ved med at nære forventning til Jehova, blev en del af den lykkelige rest der i 537 f.v.t. blev udfriet fra Babylon og vendte hjem til Juda for at genindføre den rene tilbedelse. — Ezra 2:1; Zefanias 3:14, 15, 20.

2. Hvilke lighedspunkter er der mellem forholdene på Zefanias’ tid og situationen i kristenheden i dag?

² I dag går Jehovas dom ud på at samle nationerne til ødelæggelse i langt større målestok end på Zefanias’ tid. (Zefanias 3:8) Især de nationer der hævder at være kristne er forkastelige i Guds øjne.