Hovedpunkter fra bibellæsningen: Zefanias 1:1–3:20

Søg Jehova og tjen ham helhjertet

OMKRING 50 år før babylonierne ødelagde det frafaldne Juda, erklærede Jehova gennem sin profet Zefanias: „Jeg vil visselig rive alt bort fra jordens flade.“ (1:1, 2) Men Gud anviste også sit folk en vej til frelse. (2:3; 3:9) I den henseende indeholder Zefanias’ bog værdifuld belæring til alle der i dag står over for „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åbenbaringen 16:14.

Jehovas dag er nær

Eftersom Jehovas dag er nær bør enhver der har trukket sig bort fra Gud, hurtigt søge tilbage til ham. Blandt dem som Gud vil ’rive bort’ er de som „trækker sig tilbage fra at følge Jehova“. De har vendt sig bort fra Gud og interesserer sig ikke længere for hans vilje. Hvilken farlig situation! Den bør ændres med det samme. — Zefanias 1:3-11.

Materiel velstand kan ikke yde beskyttelse på Jehovas dag. Nogle der hævder at tjene Jehova har travlt med at jage efter materiel velstand og skabe sig en behagelig tilværelse. Men hvilket selvbedrag! Deres materielle ejendele vil ikke kunne yde dem nogen beskyttelse på „den dag“. — Zefanias 1:12-18.

Det er muligt at blive frelst

Det kræver mere end et overfladisk kendskab til Bibelen at blive skjult på Jehovas dag. Sagtmodige som har „handlet efter hans [Jehovas] lovbud“ bliver opfordret til at ’søge Jehova, søge retfærdighed og søge sagtmodighed’. Kun de der har „holdt ud til enden“, vil blive frelst. — Zefanias 2:1-3; Mattæus 24:13.

De nationer der undertrykker Jehovas folk i dag, vil blive udryddet. De vil få samme skæbne som Moab, Ammon, Assyrien og andre nationer omkring Juda. Også Babylon den Store vil blive tilintetgjort. (Åbenbaringen 18:4-8) Dette bør opmuntre os til at blive ved med at bekendtgøre Guds domme. — Zefanias 2:4-15.

Et genrejst folk

Jehova forbereder nu sit folk til at overleve. Har du forladt de babyloniske ideer, og er du begyndt at tale ’det rene sprog’, Bibelens dyrebare sandhedsord? Har du ’påkaldt Jehovas navn’ ved at indvi dig til ham? Bringer du ’gaver’, det vil sige „frugt af læber som offentligt bekender hans navn“? For at overleve må du tjene Jehova „skulder ved skulder“ sammen med hans indviede folk. — Zefanias 3:1-10; Romerne 10:13-15; Hebræerne 13:15.

For at blive frelst må vi søge Jehova og ophøje hans navn. Hovmodighed, uretfærdighed og løgne hører ikke hjemme blandt hans folk. (Efeserne 4:25-32) Kun de ’sagtmodige og ringestillede’ vil blive frelst når han helliger sit navn. — Zefanias 3:11-20.

Hovedpunkter fra bibellæsningen: Haggaj 1:1–2:23

HAGGAJS bog fører os tilbage til 520 f.v.t., 17 år efter at den jødiske rest var vendt hjem til Jerusalem for at genopbygge Jehovas tempel. (Haggaj 1:1) På dette tidspunkt burde alle lade deres hjerte give agt på Guds gerning. Alligevel fandt Jehova det nødvendigt at sende profeten Haggaj til jøderne for at minde dem om deres forpligtelser. Kan vi lære noget af dette?

Sæt Jehovas gerning først

Sæt aldrig de materielle interesser over de åndelige pligter. De hjemvendte jøder havde grund til at være bekymrede over den økonomiske ustabilitet, de fjendtlige naboer og så videre. Men i betragtning af deres luksuriøse levestandard var dette ikke grunden til deres forsømmelighed. Først da Haggaj havde vakt dem til dåd, begyndte de at arbejde på templet. På samme måde må vi også ’lade vort hjerte give agt på vore veje’ og sikre os at vi støtter Guds gerning i størst muligt omfang. — Haggaj 1:2-15.

Jehova velsigner dem der helhjertet arbejder for ham. Gud ville velsigne Zerubbabels og andre jøders arbejde med at færdiggøre templet, og dets herlighed ville overstige det første hus’. Nu da „en stor skare“ tager imod Rigets budskab, kommer „alle nationernes kostbare skatte“ til Jehovas åndelige tempel, og han ’fylder sit hus med herlighed’. — Haggaj 2:1-9; Åbenbaringen 7:9.

En helhjertet tjeneste kræves

Vor tilbedelse har kun værdi hvis vi er rene, har rene motiver og tjener Jehova af et helt hjerte. Jøderne var blevet urene fordi de havde forsømt Guds hus, men han ville velsigne dem så snart de begyndte at arbejde på det. Hvis vi skal opnå Jehovas velsignelse må vi også rette det der skal rettes og lade vort hjerte give agt på Jehovas gerning. (Jævnfør Fjerde Mosebog 19:11-13.) Mens vi venter på at Gud vil ryste himmelen og jorden og omstyrte rigerne, så lad os følge den modbilledlige Zerubbabel, Jesus Kristus, og tage helhjertet del i Jehovas gerning. — Haggaj 2:10-23.

[Ramme på side 30]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ Zefanias 1:5 — Malkam, der muligvis er den samme som Milkom, Molek og Molok, var ammonitternes vigtigste afgud. (1 Kongebog 11:5, 7) Tilbedelsen af Molek omfattede afskyelige børneofringer og blev fordømt i Moseloven. — 3 Mosebog 20:2-5; Apostelgerninger 7:42, 43.

○ Zefanias 2:14 — Som forudsagt ville fugle og firføddede dyr holde til mellem det ødelagte Nineves væltede søjler og søjlehoveder. Det var formentlig fuglene og vinden der ’sang’ i de tomme vinduer. Paladsernes døre var fjernet og de indre rum ribbet for deres træbeklædning.

○ Zefanias 3:9 — Et fælles sprog er ikke nogen garanti for enhed, som det fremgår af de krige der føres mellem mennesker der har samme modersmål. Det ’rene sprog’ er Bibelens sandheder, ’mønsteret af sunde ord’. (2 Timoteus 1:13) Det overvinder stolthed, herliggør Gud og forener alle der taler det.

○ Haggaj 1:6 — Eftersom jøderne forsømte Jehovas tempel, havde de ikke hans velsignelse. De såede meget, men bragte kun små afgrøder i hus og havde derfor ikke nok at spise og drikke. De havde ikke nok tøj, eller det var for dårligt til at de kunne holde varmen, og lønarbejderne syntes at lægge penge i en hullet pung. Lad os, i modsætning til disse jøder, aldrig forsømme Guds interesser. — Ordsprogene 10:22; Nehemias 10:39.

○ Haggaj 2:9 — Mens ’det første’ tempel, der blev bygget af Salomon, stod i 420 år, blev ’det sidste hus’ brugt i 584 år (515 f.v.t.-70 e.v.t.). Det andet tempel stod således længere. Der strømmede flere tilbedere til det, som på pinsedagen i år 33, da både jøder og proselytter tog dertil fra mange lande uden for Judæa. Endvidere underviste Messias, Jesus Kristus, i ’det sidste hus’. Alt dette omgav det med større herlighed i religiøs henseende.