Jehovas hus’ større herlighed

„’Jeg vil fylde dette hus med herlighed,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ — HAGGAJ 2:7.

 1. Hvilken forbindelse er der mellem den hellige ånd og tro og gerninger?

DA ET af Jehovas vidner forkyndte fra hus til hus, mødte hun en dame fra pinsebevægelsen der sagde: ’Vi har den hellige ånd, men det er jer der gør arbejdet.’ Søsteren forklarede taktfuldt damen at de der har den hellige ånd, helt naturligt vil føle sig motiveret til at udføre Guds gerning. I Jakob 2:17 står der: „Således er også troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv død.“ Med hjælp fra Jehovas ånd har hans vidner opdyrket en stærk tro, og han har ’fyldt sit hus med herlighed’ ved at sætte dem til at udføre retfærdige gerninger. Dette indebærer hovedsagelig at de ’forkynder denne gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’. Når dette arbejde er udført til Jehovas tilfredshed, „vil enden komme“. — Mattæus 24:14.

 2. (a) Hvad bliver resultatet hvis man lader sig helt opsluge af tjenesten for Jehova? (b) Hvorfor bør vi være glade for at enden tilsyneladende „tøver“ med at komme?

² Disse ord af Jesus får os til at slutte at vi i dag må koncentrere os om at forkynde „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“, som vi har fået betroet. (1 Timoteus 1:11) Jo mere vi med glæde lader os opsluge af tjenesten for Jehova, jo hurtigere vil vi føle at enden kommer. I Habakkuk 2:2, 3 læser vi følgende ord af Jehova: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler, for at den der oplæser det kan gøre det flydende. For synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ Ja, „synet“ vil gå i opfyldelse, også selv om „det tøver“. Netop nu, her i det 83. år af Jesu styre, føler nogle måske at det tøver. Men bør vi ikke være lykkelige for at enden endnu ikke er kommet? Her i 1990’erne er de restriktioner som vort forkyndelsesarbejde har været underlagt i Østeuropa, i visse dele af Afrika og i en del andre lande, nærmest mirakuløst blevet fjernet. At synet „tøver“ med at gå i opfyldelse, betyder at mange flere symbolske får bliver indsamlet i disse områder, hvor vi for nylig har fået frihed til at forkynde. — Johannes 10:16.

 3. Hvorfor bør vor reviderede forståelse af udtrykket „denne generation“ animere os til at være på færde i tjenesten for Gud?

³ „Det vil ikke være forsinket,“ siger profeten. Jesus sagde at den nuværende onde generation ikke ville forsvinde „før alt dette sker“. (Mattæus 24:34) Betyder vor nye forståelse af hans ord at forkyndelsesarbejdet ikke er så presserende?a Nej, det forholder sig faktisk lige modsat! Den nuværende generation synker stadig dybere ned i ondskab og fordærv i et omfang som man ikke hidtil har kendt til i historien. (Jævnfør Apostelgerninger 2:40.) Vi bør derfor ivrigt være på færde. (2 Timoteus 4:2) Alle profetierne om den store trængsel viser at den vil komme pludselig, i et øjeblik, snigende som en tyv. (1 Thessaloniker 5:1-4; Åbenbaringen 3:3; 16:15) „Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer,“ sagde Jesus. (Mattæus 24:44) Eftersom denne gudløse generation er på randen af udslettelse, ønsker vi afgjort ikke at miste vort dyrebare håb om evigt liv ved at ’vælte os i sølen’ i den forstand at vi lader os distrahere af verdslighed. — 2 Peter 2:22; 3:10; Lukas 21:32-36.

 4. Hvorfor er det blevet nødvendigt at tilvejebringe stadig større mængder „mad i rette tid“, og hvordan er dette behov blevet dækket?

⁴ I 1914 begyndte „afslutningen på tingenes ordning“, hvilket Jesus havde forudsagt var „en begyndelse til veer“. Dette år blev markeret af katastrofale begivenheder som frem til vor tid har grebet mere og mere om sig. (Mattæus 24:3-8, 12) Det var også på dette tidspunkt at Jehova udpegede den trofaste og kloge trælleskare til at sørge for åndelig „mad i rette tid“ til deres Herres Jesu Kristi husstand. (Mattæus 24:45-47) Fra sin trone i himmelen leder den messianske konge i dag det vældige arbejde med at uddele åndelig føde til hele jorden.

En rigelig „madration“

 5. Hvilken grundlæggende bestanddel i den åndelige føde er af stor betydning, og hvoraf fremgår dette?

⁵ Lad os se nærmere på hvordan denne „madration“ bliver tilberedt. (Lukas 12:42) Hovedbestanddelen i den kristne menu er Guds ord, Bibelen. For at kunne undervise godt ud fra Bibelen er det vigtigt at man har en letlæselig og nøjagtig oversættelse. I årenes løb er dette behov gradvis blevet dækket, især fra og med 1950, hvor Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev udgivet på engelsk. I 1961 forelå Ny Verden-Oversættelsen af hele Bibelen på engelsk, og der gik ikke lang tid før De Græske Skrifter udkom på andre hovedsprog. I tjenesteåret 1996 udkom den på yderligere 3 sprog og foreligger således i dag på 27 sprog. Hele Bibelen foreligger på 14 sprog. I 77 lande er der i dag 1174 nidkære kristne der på heltidsbasis arbejder med at oversætte Bibelen og bibelske publikationer.

 6. Hvordan har Selskabet imødekommet efterspørgselen efter bibelske publikationer?

⁶ Det arbejde som denne hær af oversættere udfører, sker sideløbende med Vagttårnsselskabets trykkevirksomhed. Den foregår i dag på 24 afdelingskontorer, hvor der fremstilles et stadig større antal publikationer. For at imødekomme den store efterspørgsel bliver der fortsat installeret hurtiggående trykkemaskiner på de større afdelingskontorer. Produktionen af bladene Vagttårnet og Vågn op! er steget måned for måned, og i det forløbne år er der blevet trykt i alt 943.892.500 eksemplarer, en forøgelse på 13,4 procent. Fra 1995 til 1996 er den samlede produktion af bibler og indbundne bøger i USA, Brasilien, Finland, Italien, Japan, Korea, Mexico og Tyskland øget med 40 procent til 76.760.098 eksemplarer. Andre afdelingskontorer har også bidraget betragteligt til den samlede vækst i fremstillingen af publikationer.

 7. Hvordan er ordene i Esajas 54:2 blevet stadig mere aktuelle?

⁷ Denne øgede produktion i 1990’erne skyldes for en stor del at de begrænsninger Jehovas Vidner har været pålagt i Østeuropa og Afrika, er blevet fjernet. Der er mange i disse områder der hungrer efter åndelig føde. Derfor er følgende opfordring blevet stadig mere presserende: „Udvid pladsen i dit telt. Og lad dem udspænde din store boligs teltduge. Hold ikke igen. Gør dine teltreb lange, og gør dine teltpløkke stærke.“ — Esajas 54:2.

 8. Hvilken gavmildhed tilvejebringer det økonomiske grundlag for alt dette?

⁸ Det har således været nødvendigt at udvide mange af Selskabets 104 afdelingskontorer. I de fleste af de områder hvor arbejdet indtil for nylig har været underlagt begrænsninger, er de økonomiske forhold dårlige. Som følge heraf bliver en stor del af udvidelserne her finansieret gennem bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde fra de mere velstående lande. Det er glædeligt at menigheder og enkeltpersoner har givet af hele deres hjerte i den ånd der beskrives i Anden Mosebog 35:21: „Derpå kom enhver hvis hjerte bevægede ham, og enhver hvis ånd tilskyndede ham bragte bidraget til Jehova.“ Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle der gavmildt har bidraget til dette arbejde. — 2 Korinther 9:11.

 9. Hvordan er Romerbrevet 10:13, 18 blevet opfyldt i dag?

⁹ I 1996 har Vagttårnsselskabets publikationer herliggjort Jehovas navn og hensigter til jordens ender. Det forholder sig som apostelen Paulus forudsagde. Med et citat fra Joels profeti og Salme 19 skrev han: „’Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.’ Dog spørger jeg: Hørte de da ikke? Jo vist, ’deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.’“ (Romerne 10:13, 18) Ved således at herliggøre Jehovas store navn har hans folk i vid udstrækning medvirket til at fylde hans tilbedelseshus med herlighed. Men på hvilke særlige områder har denne forkyndelse haft fremgang i 1996? Det fremgår af oversigten på side 18 til 21.

Den verdensomspændende høst

10. Hvad har du især lagt mærke til i årsrapporten over Jehovas folks virke på side 18 til 21?

¹⁰ Aldrig før har Jesu ord i Lukas 10:2 været mere aktuelle: „Høsten er i sandhed stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ Har du taget imod denne indbydelse til at tage del i høstarbejdet? Det har millioner overalt på jorden gjort. Det fremgår af at der i 1996 var 5.413.769 forkyndere af Riget der rapporterede at de tog del i tjenesten på arbejdsmarken. Der blev desuden døbt 366.579 nye brødre og søstre. Vi sætter stor pris på dem alle. Som „nationernes kostbare skatte“ er de i dag med til at ’fylde Jehovas tilbedelseshus med herlighed’. — Haggaj 2:7.

11. Hvorfor har vi alle grund til at være henrykte?

¹¹ I nogle af de lande hvor vi for nylig har fået lov til at forkynde frit, er væksten intet mindre end fænomenal. Misunder vi dem der oplever en sådan vækst? Nej, vi glæder os tværtimod sammen med dem. Alle lande har oplevet en ringe begyndelse. Zakarias, der virkede samtidig med Haggaj, skrev: „Hvem har foragtet de små begyndelsers dag?“ (Zakarias 4:10) Vi er ovenud lykkelige for at der i de lande hvor forkyndelsesarbejdet nu er velfunderet, i dag findes millioner af forkyndere der er i stand til at gennemgå deres distrikt ofte. I mange storbyer gennemgås distriktet hver uge. Giver det os grund til at lade hænderne synke mens Jehova nu lader muligheden for at opnå frelse nå ud til lande hvor arbejdet før har været forbudt? Slet ikke. „Marken er verden,“ sagde Jesus. (Mattæus 13:38) Der må fortsat aflægges et grundigt vidnesbyrd, ligesom disciplene i det første århundrede aflagde et grundigt vidnesbyrd ved afslutningen af den jødiske tingenes ordning. — Apostelgerninger 2:40; 10:42; 20:24; 28:23.

Stadig fremad!

12. Hvad hjælper os til at gå „lige frem“? (Se også rammen „Der høstes ’fra jordens ende’“.)

¹² Vi må holde trit med Jehovas himmelvogn og gå „lige frem“ sammen med den. (Ezekiel 1:12) Husk følgende ord af apostelen Peter: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Lad den eksemplariske nidkærhed der præger vore brødre i økonomisk fattige lande, virke ansporende på os. At Harmagedon synes at lade vente på sig, medfører at hundredtusinder bliver indsamlet både i disse lande og i de lande hvor distriktet allerede er godt gennemarbejdet. Tag ikke fejl: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Vi bør derfor forstå at arbejdet haster og være travlt optaget af at aflægge et grundigt vidnesbyrd i denne sidste tid.

13, 14. (a) Hvordan er det gået i 1996 med at sprede publikationer? (b) Hvilken særlig virksomhed planlægger mange menigheder hvert år, og hvad er dine planer i den forbindelse?

¹³ Noget der ikke fremgår af årsrapporten, er at der har været en bemærkelsesværdig vækst i antallet af spredte bibler, bøger og blade i det forløbne år. For eksempel er bladuddelingen på verdensplan øget med 19 procent. Der blev spredt 543.667.923 blade. Vi kan med fordel bruge bladene mange forskellige steder — når vi forkynder på gaden, i parker, ved busstoppesteder og i forretningsdistrikter. Vi har modtaget rapporter der viser at erhvervsfolk i områder hvor der forkyndes meget, har været imponerede over kvaliteten af vore blade og har taget imod tilbudet om et bibelstudium.

¹⁴ Hvert år i april plejer menighederne at planlægge en særlig kampagne med bladene hvor man en hel dag forkynder fra hus til hus og på gader og stræder. Vil I også have en sådan dag i jeres menighed i april 1997? Der er blevet udarbejdet nogle ganske særlige udgaver af Vagttårnet og Vågn op! for april, og den samtidige uddeling af disse blade i hele verden vil ikke kunne undgå at vække opsigt. På øen Cypern har man i menighederne haft et slogan der lød: „Nå ud til så mange som muligt med Rigets budskab.“ Det har de fulgt op ved at planlægge bladarbejde hver måned, og de har på den måde spredt 275.359 blade, hvilket er en ny rekord og en fremgang på 54 procent.

Haggajs sidste budskab

15. (a) Hvorfor sendte Jehova yderligere budskaber gennem Haggaj? (b) Hvad kan vi lære af Haggajs tredje budskab?

¹⁵ Treogtres dage efter at Haggaj havde overbragt sit andet budskab fra Jehova, fik han et tredje budskab at overbringe. Det var et budskab som også er aktuelt for os der lever i dag. Haggajs ord lød som om jøderne på daværende tidspunkt var i færd med at lægge grundvolden til templet, hvilket de faktisk havde gjort 17 år forinden. Jehova fandt det atter nødvendigt at foretage en lutring. Præsterne og folket var blevet forsømmelige og var derfor urene i Jehovas øjne. Kunne det også tænkes at nogle blandt Jehovas folk i dag har ladet hænderne synke og måske endog er blevet optaget af at følge verdens eftergivende og materialistiske levevis? Det er vigtigt at vi alle „fra i dag og fremefter“ i vores hjerte giver agt på at bringe ære til Jehovas navn, i forvisningen om at han vil indfri følgende løfte: „Fra i dag velsigner jeg.“ — Haggaj 2:10-19; Hebræerne 6:11, 12.

16. Hvilken ’rystelse’ er nært forestående, og hvad vil den udvirke?

¹⁶ Den selv samme dag kom ’Hærstyrkers Jehovas’ ord til Haggaj for fjerde og sidste gang. Jehova kundgjorde hvad der ville ske når han ’rystede himmelen og jorden’ og sagde: „Jeg vil omstyrte rigernes troner og tilintetgøre nationernes rigers styrke; og jeg vil omstyrte stridsvognene og dem der kører dem, og hestene og deres ryttere skal styrte, hver for sin broders sværd.“ (Haggaj 2:6, 21, 22) Denne ’rystelse’ vil nå sit klimaks når Jehova fuldstændig renser jorden ved Harmagedon. Til den tid vil „nationernes kostbare skatte“ være blevet indsamlet, og de vil danne kernen i den nye verdens menneskesamfund. Der er derfor al mulig grund til at fryde sig og lovsynge Jehova. — Haggaj 2:7; Åbenbaringen 19:6, 7; 21:1-4.

17. Hvordan er Jesus blevet gjort til „en seglring“?

¹⁷ Haggaj slutter sin profeti med ordene: „’På den dag,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, ’tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, . . . og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ (Haggaj 2:23) Kristus Jesus er nu Jehovas modbilledlige messianske konge og ypperstepræst, og i himmelen varetager han både den opgave som landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua varetog i det jordiske Jerusalem. Som en officiel seglring på Jehovas højre hånd er Jesus blevet „ja“, eller det redskab hvorved alle „Guds løfter“ vil blive opfyldt. (2 Korinther 1:20; Efeserne 3:10, 11; Åbenbaringen 19:10) Kernen i Bibelens profetiske budskab er netop at Jehova har tilvejebragt Kristus som konge og præstelig genløser. — Johannes 18:37; 1 Peter 1:18, 19.

18. Hvordan vil det sidste af „Hærstyrkers Jehovas udsagn“ få en glædelig opfyldelse?

¹⁸ I dag finder vi den største herlighed i Jehovas strålende åndelige tempel. Inden længe, efter at Jehova har fjernet hele Satans ordning, vil Haggaj 2:9 få endnu en glædelig opfyldelse: „’På dette sted vil jeg skænke fred,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ Endelig fred — en varig, universel fred, garanteret af Jehovas „seglring“, ’Fredsfyrsten’ Kristus Jesus, om hvem det siges: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være . . . Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ (Esajas 9:6, 7) I al evighed vil den herlighed der knytter sig til Jehovas hus, blive genspejlet i hele det fredfyldte rige som er underlagt hans universelle suverænitet. Lad os altid forblive i dette tilbedelseshus. — Salme 27:4; 65:4; 84:10.

[Fodnote]

Kan du forklare følgende?

◻ Hvordan bliver Jehovas hus i dag ’fyldt med herlighed’?

◻ Hvorfor har det aldrig været mere presserende at forkynde den gode nyhed?

◻ Hvordan animerer årsrapporten for 1996 os til at forkynde ihærdigt?

◻ I hvilken forstand er Kristus Jehovas „seglring“?

[Ramme på side 15]

Der høstes „fra jordens ende“

I ESAJAS 43:6 læser vi følgende påbud fra Jehova: „Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, og mine døtre fra jordens ende.“ Dette skriftsted får i dag en bemærkelsesværdig opfyldelse i Østeuropa. Tag for eksempel det tidligere kommunistiske land Moldova. Her findes der landsbyer hvor op mod halvdelen af indbyggerne nu er Jehovas vidner. De må rejse langt for at finde nogen at forkynde for, og det gør de gerne. Mange forkyndere i disse menigheder er børn af forældre der i begyndelsen af 1950’erne blev forvist til Sibirien. Nu fører deres familier an i høstarbejdet. Af de 12.565 forkyndere er 1917 blevet døbt i det forløbne år. Treogfyrre af menighederne har cirka 150 forkyndere hver, og antallet af kredse er øget fra fire til otte i det nye tjenesteår.

Væksten i Albanien er også ekstraordinær. Her udholdt en håndfuld trofaste Jehovas vidner i 50 år et af de grusomste diktaturer. Flere af dem blev slået ihjel. Det leder tanken hen på Jesu løfte: „Vær ikke bange for det du vil komme til at lide. Se! Djævelen vil blive ved med at kaste nogle af jer i fængsel for at I kan blive prøvet fuldt ud . . . Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.“ (Åbenbaringen 2:10; se også Johannes 5:28, 29; 11:24, 25.) Hvad sker der i Albanien i øjeblikket? Jehovas løfte i Esajas 60:22 får en storslået opfyldelse: „Den mindste vil blive til tusind.“ I 1990 var der kun én forkynder i Albanien. Men flere „arbejdere“ fra Italien og andre lande har fulgt Jesu opfordring: „Gå derfor ud og gør disciple af folk . . . idet I døber dem.“ (Mattæus 28:19; Lukas 10:2) Da man i 1996 holdt højtiden til minde om Jesu død, var der 773 forkyndere i Albanien, og de samlede 6523 til mindehøjtiden — over otte gange så mange som der var forkyndere i landet. Selv i fjerntliggende områder kom der forbløffende mange. Skønt der ikke var lokale forkyndere i byerne Kukës og Divjakë, kom der henholdsvis 192 og 230 til mindehøjtiden. I Krujë, hvor der blot er én forkynder, kom der 212. De 30 forkyndere i Korçë lejede lokaler der kunne rumme cirka 300. Efter at dette antal var blevet stuvet sammen i auditoriet, måtte 200 afvises på grund af pladsmangel. Markerne i Albanien er afgjort modne til høst!

Fra Rumænien kommer følgende rapport: „Under hus-til-hus-arbejdet mødte vi en der sagde at han var et af Jehovas vidner og boede i en lille by hvor der, så vidt vi vidste, ikke var nogen Jehovas vidner. Han fortalte os at der foruden ham var 15 andre der i mange år havde holdt møde hver torsdag og søndag, og at de var begyndt at forkynde fra hus til hus. Den følgende dag tog vi hen til denne by. I to værelser sad der 15 mænd, kvinder og børn og ventede på os. De modtog 20 bøger og 20 af de nyeste blade. Vi viste dem hvordan man leder bibelstudier. Vi sang sammen og besvarede deres mest presserende spørgsmål. Den der førte an i gruppen, fortalte: ’For nogle dage siden anråbte jeg grædende Jehova om at sende os en hyrde, og min bøn er blevet besvaret.’ Vi var ubeskrivelig lykkelige, og da vi tog af sted, bad han som en faderløs der omsider har fundet en fader: ’I må ikke glemme os. Lov os at I kommer igen!’ Det gjorde vi, og nu ledes der syv bibelstudier i denne by. I mange urørte distrikter slår arbejdet an på en helt vidunderlig måde takket være de bibelske publikationer, som værdsættes højt. Det viser at det er Guds værk.“

[Oversigt på side 18-21]

RAPPORT OVER JEHOVAS VIDNERS VIRKSOMHED I HELE VERDEN I 1996

(Se den trykte publikation)

[Illustrationer på side 16, 17]

„Nationernes kostbare skatte“ indsamles på havenes øer (1), i Sydamerika (2), Afrika (3), Asien (4), Nordamerika (5) og Europa (6)