Lad jeres hænder være stærke
„Lad jeres hænder være stærke, I som i disse dage hører disse ord af profeternes mund.“ — ZAKARIAS 8:9.
1, 2. Hvorfor fortjener Haggajs og Zakarias’ bøger vores opmærksomhed?
HAGGAJ og Zakarias nedskrev deres profetier for omkring 2500 år siden, men ikke desto mindre er budskaberne meget relevante i dag. De bibelske beretninger der findes i disse to bøger, er ikke kun af historisk interesse. De er en del af „alt det der forud er skrevet, . . . til vor belæring“. (Romerne 15:4) Meget af det vi læser i dem, får os til at tænke på situationer der har udspillet sig siden Riget blev oprettet i himmelen i 1914.
2 Om begivenheder og forhold som Guds folk i fortiden oplevede, skrev apostelen Paulus: „Disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ (1 Korinther 10:11) Det får os måske til at spørge: ’Hvilken værdi har Haggajs og Zakarias’ bøger i vor tid?’
3. Hvad retter Haggaj og Zakarias søgelyset mod?
3 Som det blev nævnt i den foregående artikel, handlede Haggajs og Zakarias’ profetier om tiden umiddelbart efter at jøderne blev udfriet fra fangenskabet i Babylon og vendte tilbage til det land Gud havde givet dem. De to profeter beskæftigede sig med genopbygningen af templet. Jøderne lagde grundvolden til templet i 536 f.v.t. Nogle af de ældre lod tankerne dvæle ved fortidens tempel, men de fleste frydede sig over det der nu var påbegyndt. I virkeligheden er der imidlertid sket noget endnu mere betydningsfuldt i vore dage. Hvordan det? — Ezra 3:3-13.
4. Hvad skete der kort efter Første Verdenskrig?
4 Kort efter Første Verdenskrig blev Jehovas salvede tjenere udfriet fra fangenskabet i Babylon den Store. Dette var et betydningsfuldt vidnesbyrd om Jehovas støtte. Tidligere så det ud som om religiøse ledere og deres politiske medsammensvorne havde fået standset bibelstudenternes offentlige forkyndelse og undervisning. (Ezra 4:8, 13, 21-24) Men Jehova fjernede de hindringer der stod i vejen for arbejdet med at forkynde og gøre disciple. I de årtier der er gået siden 1919, er arbejdet med at forkynde Riget gået fremad, og intet har kunnet standse det.
5, 6. Hvilken storslået fuldførelse peger Zakarias 4:7 frem til?
5 Vi kan være sikre på at det forkyndelses- og undervisningsarbejde som Jehovas lydige tjenere udfører i vor tid, fortsat vil gå fremad med hans støtte. I Zakarias 4:7 læser vi: „Han skal bringe topstenen ud. Der råbes til den: ’Betagende! Betagende!’“ Hvilken storslået fuldførelse i vor tid peger dette frem til?
6 Zakarias 4:7 peger frem til den tid hvor den sande tilbedelse af den suveræne Herre Jehova vil være ført frem til fuldkommenhed i de jordiske forgårde til hans åndelige tempel. Dette tempel er den ordning hvorigennem man kan nærme sig Jehova og tilbede ham på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. Det er rigtigt at det store åndelige tempel har eksisteret siden det første århundrede, men den sande tilbedelse i templets jordiske forgårde er endnu ikke fuldkommengjort. Millioner tjener nu Jehova i de jordiske forgårde til det åndelige tempel. Disse og millioner af opstandne vil under Jesu Kristi tusindårige styre blive bragt frem til fuldkommenhed. Ved slutningen af de tusind år vil der kun være sande tilbedere af Gud tilbage på den rensede jord.
7. Hvilken stilling indtager Jesus i forbindelse med at føre den sande tilbedelse frem til fuldkommenhed i vor tid, og hvorfor er det opmuntrende for os?
7 Landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua var til stede og så templet blive fuldført i 515 f.v.t. Zakarias 6:12, 13 forudsagde Jesu tilsvarende opgave i forbindelse med at føre den sande tilbedelse frem til fuldkommenhed: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Her er den mand hvis navn er Spire. Han skal spire frem fra sit sted og bygge Jehovas tempel. Og han . . . skal bære værdigheden; og han skal sidde og herske på sin trone, og han skal være præst på sin trone.’“ I betragtning af at Jesus — der befinder sig i himmelen og får Davids kongelige slægtslinje til at spire — støtter arbejdet ved det åndelige tempel, tror du da at nogen vil kunne hindre det i at gå fremad? Nej, det er umuligt! Burde det ikke tilskynde os til at holde ud i vores tjeneste og ikke lade dagligdags ting føre os ud på et sidespor?
Prioritering
8. Hvorfor må vi lade arbejdet ved det åndelige tempel komme først i vores liv?
8 For at få Jehovas støtte og velsignelse må vi lade arbejdet ved det åndelige tempel komme først i vores liv. I stedet for at sige som jøderne at ’tiden ikke er kommet’, må vi huske at vi nu lever i „de sidste dage“. (Haggaj 1:2; 2 Timoteus 3:1) Jesus forudsagde at hans trofaste disciple ville forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple. Vi må passe på at vi ikke forsømmer vores tjenesteprivilegium. Arbejdet med at forkynde og undervise der blev midlertidigt standset af modstand fra verden, blev genoptaget i 1919, men det er endnu ikke blevet fuldført. Det kan du imidlertid være sikker på at det vil blive!
9, 10. Hvad afhænger Jehovas velsignelse af, og hvad betyder det for os?
9 I samme grad som vi arbejder flittigt og med alvor, vil vi blive velsignet — både som folk betragtet og som enkeltpersoner. Læg mærke til hvad Jehova lover. Da først jøderne helhjertet tog fat på tilbedelsen igen og for alvor genoptog arbejdet på grundvolden til templet, sagde Jehova: „Fra i dag velsigner jeg.“ (Haggaj 2:19) Jehova ville igen vise dem sin fulde gunst. Tænk nu over de velsignelser Gud giver løfte om med ordene: „Der vil være et fredens afkom; vinstokken vil give sin frugt, og jorden vil give sin afgrøde, og himmelen vil give sin dug; og jeg vil lade den rest der er tilbage af dette folk tage alt dette i eje.“ — Zakarias 8:9-13.
10 Ligesom Jehova velsignede disse jøder både åndeligt og materielt, sådan vil han velsigne os hvis vi flittigt og med et glad hjerte udfører det arbejde han har tildelt os. Disse velsignelser består blandt andet i indbyrdes fred, tryghed, velstand og åndelig vækst. Vi må dog gøre os klart at Guds fortsatte velsignelse afhænger af at vi udfører arbejdet ved det åndelige tempel på den måde Jehova har anvist.
11. Hvordan kan vi analysere vores egen situation?
11 Nu er tiden inde til at ’lade vort hjerte give agt på vore veje’. (Haggaj 1:5, 7) Vi må tage os tid til at tænke over hvad vi sætter først i livet. Jehovas velsignelse over os i dag afhænger af i hvor høj grad vi ophøjer hans navn, og af hvor meget vi deltager i arbejdet ved hans åndelige tempel. Du kunne spørge dig selv: ’Er jeg begyndt at prioritere anderledes end jeg før har gjort? Hvordan er min nidkærhed for Jehova, sandheden fra Bibelen og tjenesten for Gud i sammenligning med den nidkærhed jeg havde før jeg blev døbt? Går jeg så meget op i at have en komfortabel tilværelse at det indvirker på hvor meget opmærksomhed jeg kan ofre Jehova og hans rige? Holder menneskefrygt — ængstelse for hvad andre vil tænke — mig i nogen grad tilbage?’ — Åbenbaringen 2:2-4.
12. Hvilken situation blandt jøderne fremhæves i Haggaj 1:6, 9?
12 Vi ønsker naturligvis ikke at Gud skal holde sin velsignelse tilbage fra os fordi vi forsømmer arbejdet med at ophøje hans navn. Husk at de hjemvendte jøder efter at være kommet godt i gang med tempelbyggeriet ’hver især havde travlt med deres eget hus,’ som Haggaj 1:9 nævner. De begyndte at gå meget op i deres livsstil og egne behov. Men der blev kun ’bragt lidt i hus’, og der var mangel på mad og drikke og varmt tøj. (Haggaj 1:6) Grunden var at Jehova holdt sin velsignelse tilbage. Kan vi lære noget af det?
13, 14. Hvordan kan vi anvende det vi lærer af Haggaj 1:6, 9, og hvorfor er det vigtigt?
13 For at blive ved med at nyde Guds velsignelse må vi modstå ønsket om at behage os selv på bekostning af tjenesten for Jehova. Og det gælder uanset om det der afleder vores opmærksomhed, er at vi er optaget af at tjene penge, at blive rige i en fart, at gennemføre ambitiøse planer om en højere uddannelse for at få en attraktiv karriere i denne verden, eller at vi går op i personlighedsudvikling.
14 Sådanne ting er måske ikke direkte syndige. Men set i forhold til det evige liv er de „døde gerninger“. (Hebræerne 9:14) I hvilken forstand? De er åndeligt døde, forgæves og frugtesløse. Hvis man bliver ved med sådanne gerninger, kan de føre til åndelig død. Det skete for nogle salvede kristne på apostlenes tid. (Filipperne 3:17-19) Og det er også sket for nogle i vor tid. Du kender måske nogle der gradvis er blevet ledt bort fra de kristne aktiviteter og fra menigheden; og nu er der ikke noget der tyder på at de ønsker at vende tilbage til tjenesten for Jehova. Vi håber inderligt at sådanne vil vende om til Jehova, men det er en kendsgerning at det at jage efter „døde gerninger“ kan føre til at man mister Jehovas gunst og velsignelse. Det er en meget trist udvikling som fører til at man mister den glæde og fred som Guds ånd frembringer. Og forestil dig hvilket tab det ville være ikke at tilhøre det varme kristne brodersamfund! — Galaterne 1:6; 5:7, 13, 22-24.
15. Hvad viser Haggaj 2:14 om alvoren af vores tilbedelse?
15 Dette er en meget alvorlig sag. Læg mærke til hvordan Jehova betragtede de jøder som forsømte hans tilbedelseshus og i stedet gik op i at bygge på deres egne huse, både bogstaveligt og i overført betydning. Haggaj 2:14 siger: „’Sådan er dette folk, og sådan er denne nation foran mig,’ lyder Jehovas udsagn, ’og sådan er alt hvad deres hænder frembringer, og det som de frembærer dér. Det er urent.’“ De symbolske ofre de halvhjertede jøder bragte på det midlertidige alter i Jerusalem, var uacceptable så længe de forsømte den sande tilbedelse. — Ezra 3:3.
Jehova har lovet at støtte sine trofaste tjenere
16. Hvad kunne jøderne være forvissede om på grundlag af Zakarias’ syner?
16 Gennem otte syner som Zakarias fik, blev de jøder der lydigt efterkom Jehovas befaling og arbejdede på at genopbygge templet, forsikret om at Jehova ville støtte dem. Det første syn var en forsikring om at templet ville blive fuldført, og om at Jerusalem og Juda ville blive velsignet med velstand så længe jøderne lydigt udførte det arbejde de skulle. (Zakarias 1:8-17) Det andet syn gav løfte om at alle de riger der modstod den sande tilbedelse, ville gå til grunde. (Zakarias 1:18-21) De øvrige syner garanterede at Gud ville beskytte byggearbejdet, at folk fra mange nationer ville strømme til Jehovas færdiggjorte tilbedelseshus, at der ville blive fred og tryghed i landet, at tilsyneladende uoverstigelige hindringer for byggearbejdet ville blive overvundet, at ondskab og ugudelighed ville blive fjernet, og at engle ville overvåge og beskytte arbejdet. (Zakarias 2:5, 11; 3:10; 4:7; 5:6-11; 6:1-8) Det er forståeligt at sådanne forsikringer om Guds støtte fik lydige jøder til at foretage ændringer i deres liv og koncentrere sig om at fuldføre det arbejde som var formålet med at Gud havde udfriet dem.
17. Hvad må vi i betragtning af det løfte vi har fået, spørge os selv om?
17 Løftet om den sande tilbedelses endelige sejr bør også anspore os til virksomhed og tilskynde os til at tænke alvorligt på Jehovas tilbedelseshus. Spørg dig selv: ’Hvis jeg tror på at tiden er inde til at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre disciple, svarer mine mål i livet og det jeg fylder min tilværelse med, da til denne tro og overbevisning? Bruger jeg tilstrækkelig tid på at studere Guds profetiske ord? Optager det mine tanker, og taler jeg om det med mine trosfæller og andre jeg møder?
18. Hvad ligger forude ifølge Zakarias, kapitel 14?
18 Zakarias henviste til ødelæggelsen af Babylon den Store som bliver efterfulgt af Harmagedonkrigen. Vi læser: „Det skal være én eneste dag, en der er kendt som Jehovas. Det vil ikke være dag og ikke nat, og ved aftenstid vil der være lyst.“ Ja, Jehovas dag vil være en mørk, kold dag for hans fjender på jorden! Men for Jehovas tjenere vil den føre til et varigt lys — Guds gunst. Zakarias beskrev også hvordan alt i den nye verden vil forkynde Jehovas hellighed. Den sande tilbedelse ved Guds store åndelige tempel vil være den eneste form for tilbedelse der findes på jorden. (Zakarias 14:7, 16-19) Sikken et løfte! Vi vil erfare opfyldelsen af det der blev forudsagt, og se Jehovas suverænitet blive hævdet. Det vil være en enestående dag som alene tilhører Jehova!
Varige velsignelser
19, 20. Hvorfor er Zakarias 14:8, 9 opmuntrende?
19 Efter denne ærefrygtindgydende begivenhed vil Satan og hans dæmoner blive indesluttet i en uvirksomhedens afgrund. (Åbenbaringen 20:1-3, 7) Under Kristi tusindårsrige vil der så tilflyde menneskene velsignelser. Zakarias 14:8, 9 siger: „På den dag vil der strømme levende vand ud fra Jerusalem, halvdelen af det til havet i øst og halvdelen af det til havet i vest. Det vil være der sommer og vinter. Og Jehova skal være konge over hele jorden. På den dag skal Jehova være én og hans navn ét.“
20 „Levende vand“, eller „en flod med livets vand“, skildrer alle Jehovas livgivende foranstaltninger, og det vil flyde i en stadig strøm fra den messianske rigsregerings sæde. (Åbenbaringen 22:1, 2) En stor skare som tilbeder Jehova, og som har overlevet Harmagedon, vil blive befriet for den adamitiske døds fordømmelse. Selv de døde vil få gavn af dette gennem en opstandelse. På denne måde begynder en ny æra i Jehovas herredømme over jorden. Mennesker på hele kloden vil anerkende Jehova som universets Suveræn og den eneste der bør tilbedes.
21. Hvad må vi være besluttede på?
21 I betragtning af alt det Haggaj og Zakarias har forudsagt, og som er blevet opfyldt, har vi god grund til at fortsætte det arbejde Jehova har tildelt os i forgårdene til sit åndelige tempel. Måtte vi alle — indtil det øjeblik da den sande tilbedelse er gennemført og har nået sit fuldkomne stade — stræbe efter at lade Rigets interesser komme først i vores liv. I Zakarias 8:9 lyder opfordringen: „Lad jeres hænder være stærke, I som i disse dage hører disse ord af profeternes mund.“
Husker du?
• Hvilken historisk parallel gør Haggajs og Zakarias’ bøger relevante i dag?
• Hvad lærer Haggajs og Zakarias’ bøger os angående prioritering?
• Hvilket grundlag for tillid får vi når vi undersøger Haggajs og Zakarias’ profetier?
[Illustration på side 26]
Haggaj og Zakarias tilskyndede jøderne til at være helhjertede og således få Guds velsignelse
[Illustrationer på side 27]
Har du ’travlt med dit eget hus’?
[Illustration på side 28]
Jehova lovede at give sin velsignelse, og det har han gjort