Hovedpunkter fra bibellæsningen: Zakarias 1:1–14:21
Jehova vækker sit folk til dåd
I SLUTNINGEN af 538 eller i begyndelsen af 537 f.v.t. udstedte perserkongen Kyros et dekret der gav jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem fra Babylon for at ’genopbygge Jehovas hus’. (Ezra 1:3) Men i år 520 f.v.t. var templet stadig ikke blevet genopbygget. Derfor oprejste Jehova profeten Zakarias til, sammen med Haggaj, at vække folket til dåd.
Zakarias’ inspirerede ord gav de trofaste jøder ny styrke ved at vise at Jehova støttede dem og ville velsigne deres arbejde. Denne bog i Bibelen er også til opmuntring for os, da den både omfatter messiasprofetier og andre profetier der får deres opfyldelse i vor tid.a Desuden indeholder den en værdifuld belæring.
Jehova velsigner sit folk
Jehova har omsorg for sit folk. Efter at jøderne har indrømmet at Jehovas tugt var retfærdig, får Zakarias tre syner der viser at Gud stadig har omsorg for dem. I det første syn ser han nogle heste med engle som ryttere. De er foruroliget over at de nationer der har forårsaget jødernes ulykke, ’er rolige og stille’. I det andet syn beslutter Jehova at de „fire horn“, de regeringsmagter der har spredt hans folk, skal nedstyrtes. Det tredje syn giver en levende beskrivelse af Jehovas kærlige, beskyttende omsorg for Jerusalem. — 1:1–2:13.
Ingen vil kunne stille sig i vejen for Guds trofaste tjenere. I det fjerde syn bliver Jehovas folks hovedmodstander, Satan Djævelen, kraftigt irettesat. (Jævnfør Åbenbaringen 12:10.) I det femte syn får Zakarias at vide at Guds folk vil gøre Hans vilje, selv når det bliver stillet over for bjerglignende forhindringer. Hvordan? „’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har hærstyrkers Jehova sagt.“ — 3:1–4:14.
Guds tjenere ’hader det onde’. (Salme 97:10, 11) I det sjette syn udtaler Gud en forbandelse over de overtrædere der hidtil er gået fri for straf. Og i det syvende syn bliver et symbol på ugudeligheden båret væk til „Sinears land“, den falske babyloniske religions hjemsted. Et passende sted at anbringe ondskaben. Ondskaben hører ikke til blandt Jehovas folk, der hader den. Dernæst ser Zakarias fire hestetrukne stridsvogne — himmelske åndemagter der har til opgave at beskytte Guds tjenere på jorden. — 5:1–6:8.
Profetiske forbilleder
Opfyldelsen af Jehovas profetiske ord er spændende og trosstyrkende. Dette gælder i særdeleshed Zakarias’ profetier vedrørende vor tid. Af det sølv og guld han modtager af de landflygtige jøder, skal han lave en prægtig krone til ypperstepræsten Josua. „Og de som er langt borte [i Babylon] vil komme og bygge på Jehovas tempel.“ (Svarende hertil forlod mange Babylon den Store for at hjælpe med det åndelige tempelarbejde efter 1919.) Folket irettesættes for sin forkerte indstilling til bestemte faster, hvorefter der følger en beskrivelse af Jerusalems fremtidige lykkelige tilstand. Det blev forudsagt at ’ti mænd af alle nationer’ ville slutte sig til de åndelige jøder i sand tilbedelse. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:4-10) „Bryd ud i hyldest, Jerusalems datter,“ siger Jehova. Hendes konge kommer ridende på et æsel og vil „tale fred til nationerne“. — 6:9–9:11.
Gud og hyrderne
Tilsynsmænd har et stort ansvar og bør tjene med nidkærhed. Efter at Jehova har lovet at redde sit folk, giver han udtryk for sin vrede mod de troløse hyrder. „Tre hyrder“ fordærver hjorden i en sådan grad at Gud bryder sin pagt med sit folk. Jerusalem vil blive „en byrdefuld sten“. Enhver der angriber byen vil få „alvorlige flænger“. Men „Judas sheiker“ — de der fører tilsyn blandt Guds udvalgte folk — må være som „en ildfakkel“ og vise stor nidkærhed. — 9:12–12:14.
Jehova hader falskhed. I Guds menighed vil enhver der vedvarende ’taler løgn’ blive ’gennemboret’ ved at blive udstødt som en frafalden. „To dele“ i landet udryddes, mens den tredje del vil blive lutret gennem ild. Som en parallel hertil har størsteparten af dem der hævder at være kristne, og som i dag udgør kristenheden, i Jehovas øjne været forkastet siden 1919. Fra dette år og fremefter har en minoritet af trofaste, salvede kristne påkaldt Jehovas navn og underlagt sig hans lutring. — 13:1-9.
Jehovas folk kan stole på hans beskyttelse. Når fjenderne gør forsøg på at udslette Guds sande tilbedere, vil han beskytte sit folk og udslette Satans styrker. At Oliebjerget revner resulterer i at der opstår en symbolsk dal hvor de salvede beskyttes under Jehovas universelle rige og hans søns messianske regering. Der vil være lys for Guds trofaste tjenere og mørke for nationerne. Menneskene må vælge: Enten må de tilbede Jehova sammen med hans folk eller blive udslettet for evigt. — 14:1-21.
[Fodnote]
a Bogen Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!, udgivet af Vagttårnets Selskab, indeholder en vers-for-vers-gennemgang af Zakarias’ profeti.
[Ramme på side 31]
KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER
○ 1:3 — Da jøderne vendte tilbage fra Babylon i 537 f.v.t., blev de tilskyndet til at vende om til Gud og i lydighed tilbede ham helhjertet. Ved at tage del i arbejdet med at genopbygge templet indtil det var fuldført, gav de synligt udtryk for at de var vendt om.
○ 2:1-5 — Den unge mand målte sandsynligvis Jerusalem med henblik på at der skulle bygges en beskyttende mur rundt om byen. Men Guds engel lod forstå at byens vækst ikke måtte begrænses af en mur. Intet menneske kunne modvirke Jerusalems fortsatte vækst. Jehova ville beskytte den, ligesom han i dag beskytter den salvede rest der vil komme til at udgøre en del af det himmelske ny Jerusalem. — Åbenbaringen 21:2.
○ 6:11-15 — At ypperstepræsten Josua blev kronet gjorde ham ikke til kongepræst, for han var ikke af Davids kongelige æt. Det gjorde ham derimod til et profetisk billede på Messias, som profetien om ’Spiren’ vil få sin fulde opfyldelse på. (Zakarias 3:8; Jeremias 23:5) Josua hjalp med at fuldføre genopbygningen af templet i Jerusalem. Den himmelske kongepræst, Jesus Kristus, vil fuldføre arbejdet på det åndelige tempel.
○ 11:4-11 — Det var mennesker der var som ’slagtefår’ i den forstand at regeringshyrderne udnyttede dem. Med en stav kaldet „Liflighed“ og en anden stav kaldet „Bånd“ handlede Zakarias som en hyrde, idet han bar en stav hvormed han kunne lede hjorden og en hvormed han kunne afværge angreb fra vilde dyr. (Salme 23:4) Han var et billede på Jesus, der blev udsendt som åndelig hyrde men blev vraget af jøderne. På samme måde som Zakarias brækkede staven Liflighed, ophørte Gud med at handle lifligt med jøderne, idet han ophævede sin pagt med dem. Og ligesom Zakarias brækkede staven Bånd, medførte Jehovas ophævelse af Lovpagten med Israel at jøderne ikke længere havde noget teokratisk bånd der bandt dem sammen. Den religiøse splittelse skulle vise sig at blive katastrofal for dem, idet den medførte at Jerusalem blev ødelagt af romerne i år 70.
○ 12:11 — „Klagen i Hadadrimmon“ sigter måske til sorgen over kong Josias af Judas død. Hadadrimmon lå sandsynligvis på Megiddos slette, hvor Josias blev dræbt i et slag mod farao Neko. Jeremias og sangerne begræd Josias’ død i klagesange. — 2 Krønikebog 35:20-25.
[Illustration på side 31]
Som Zakarias forudsagde, slutter folk af alle nationer sig i dag til det åndelige Israel