Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Haggajs Bog og Zakarias’ Bog
ÅRET er 520 f.v.t. Der er gået seksten år siden de jøder der er vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon, har lagt grunden til Jehovas tempel i Jerusalem. Alligevel er templet endnu ikke fuldført, og byggearbejdet er underlagt forbud. Jehova lader profeten Haggaj og to måneder senere profeten Zakarias fremstå for at forkynde hans ord.
Haggaj og Zakarias har ét og samme mål: at anspore folket til at fortsætte med at genopbygge templet. De to profeters bestræbelser lykkes, og templet står færdigt fem år senere. De budskaber Haggaj og Zakarias forkyndte, er nedskrevet i de bibelske bøger der bærer deres navne. Haggajs Bog og Zakarias’ Bog blev fuldført i henholdsvis 520 f.v.t. og 518 f.v.t. Ligesom disse profeter har vi en opgave fra Gud som vi må fuldføre før enden kommer for den nuværende tingenes ordning. Det er den opgave at forkynde Riget og gøre disciple. Lad os se hvilken opmuntring vi finder i Haggajs Bog og Zakarias’ Bog.
„LAD JERES HJERTE GIVE AGT PÅ JERES VEJE“
I løbet af 112 dage fremholder Haggaj fire tilskyndende budskaber. Det første lyder: „’Lad jeres hjerte give agt på jeres veje. Gå op i bjerglandet og hent tømmer hjem og byg huset, så jeg kan godkende det og blive æret,’ har Jehova sagt.“ (Haggaj 1:7, 8) Folket reagerer positivt. Det andet budskab indeholder løftet: „Jeg [Jehova] vil fylde dette hus med herlighed.“ — Haggaj 2:7.
Ifølge det tredje budskab har forsømmeligheden med hensyn til at genopbygge templet gjort ’folket og alt hvad deres hænder frembringer’ urent i Jehovas øjne. Fra den dag reparationsarbejdet begynder, vil Jehova imidlertid velsigne folket. Ifølge det fjerde budskab vil Jehova „tilintetgøre nationernes rigers styrke“ og gøre landshøvdingen Zerubbabel til „en seglring“. — Haggaj 2:14, 19, 22, 23.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:6 — Hvad ligger der i ordene „man kan drikke, men ikke nok til at blive beruset af det“? Disse ord hentyder ganske enkelt til at der var mangel på vin. Eftersom jøderne ikke havde Jehovas velsignelse, ville der kun være en begrænset mængde vin — slet ikke nok til at man kunne blive beruset af den.
2:6, 7, 21, 22 — Hvem eller hvad forårsager rystelsen, og hvad medfører den? Jehova ’ryster alle nationerne’ gennem den verdensomspændende forkyndelse af budskabet om Riget. Forkyndelsen har også den virkning at den fører „nationernes kostbare skatte“ ind i Jehovas hus og således fylder det med herlighed. Med tiden vil „Hærstyrkers Jehova“ ryste „himmelen og jorden og havet og den tørre grund“ og dermed tilintetgøre hele den nuværende onde tingenes ordning. — Hebræerne 12:26, 27.
2:9 — Hvordan blev ’det sidste hus’ herlighed større end det førstes’? Det skete på mindst tre måder: med hensyn til det antal år templet bestod, med hensyn til hvem der underviste i det, og med hensyn til hvor mange der kom i det for at tilbede Jehova. Salomons tempel stod i 420 år, fra 1027 f.v.t. til 607 f.v.t., men ’det sidste hus’ blev brugt i over 580 år, fra fuldførelsen i 515 f.v.t. til det blev ødelagt i 70 e.v.t. Dertil kommer at Messias — Jesus Kristus — underviste i ’det sidste hus’, og der kom flere for at tilbede Jehova i dét end i ’det første’. — Apostelgerninger 2:1-11.
Hvad vi kan lære:
1:2-4. Modstanden mod forkyndelsen skulle ikke få os til at prioritere anderledes og begynde at søge vores egne interesser i stedet for „først at søge riget“. — Mattæus 6:33.
1:5, 7. Det er klogt af os at ’lade vort hjerte give agt på vore veje’ og grunde over hvordan den måde vi bruger vores liv på, berører vores forhold til Gud.
1:6, 9-11; 2:14-17. Jøderne på Haggajs tid arbejdede hårdt med deres personlige gøremål, men høstede ikke frugterne af deres arbejde. De forsømte templet og havde derfor ikke Guds velsignelse. Vi må lade de åndelige anliggender komme i første række og yde Gud en helhjertet tjeneste, idet vi husker at uanset om vi har lidt eller meget i materiel henseende, er det ’Jehovas velsignelse der gør rig’. — Ordsprogene 10:22.
2:15, 18. Jehova tilskyndede jøderne til at lade deres hjerte give agt på det der skete fra denne dag og fremefter, ikke på den forsømmelighed de tidligere havde vist, men på genopbygningsarbejdet. Vi må på samme måde stræbe efter at være fremsynede i vores tilbedelse af Gud.
„IKKE VED KRAFT, MEN VED MIN ÅND“
Zakarias indleder sin profetgerning med at opfordre jøderne til at ’vende om til Jehova’. (Zakarias 1:3) De otte syner der følger, indeholder en forsikring om at Jehova vil støtte genopførelsen af templet. (Se rammen „Zakarias’ otte allegoriske syner“). Byggearbejdet vil blive fuldført, „ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved [Jehovas] ånd“. (Zakarias 4:6) En mand ved navn Spire vil „bygge Jehovas tempel“ og „skal være præst på sin trone“. — Zakarias 6:12, 13.
Betel sender en delegation for at rådspørge præsterne angående traditionen med at faste til minde om Jerusalems ødelæggelse. Jehova siger til Zakarias at sorgen under de fire faster der holdes til minde om Jerusalems ødelæggelse, vil blive vendt „til glæde og til fryd og til gode festtider“. (Zakarias 7:2; 8:19) De to budskaber der følger, omfatter domme over nationer og falske profeter foruden messiasprofetier og et budskab om Guds folks genrejsning. — Zakarias 9:1; 12:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
2:1 — Hvorfor målte en mand Jerusalem med en målesnor? Det skete tilsyneladende med henblik på at der skulle bygges en beskyttende mur rundt om byen. Engelen forklarer manden at Jerusalem vil vokse og have Jehovas beskyttelse. — Zakarias 2:3-5.
6:11-13 — Blev ypperstepræsten Josua kongepræst da han blev kronet? Nej, for Josua var ikke af Davids kongelige slægtslinje. Hans kroning gjorde ham derimod til et profetisk billede på Messias. (Hebræerne 6:20) Profetien om „Spire“ får sin opfyldelse på den himmelske kongepræst Jesus Kristus. (Jeremias 23:5) Ligesom Josua tjente de hjemvendte jøder som ypperstepræst ved det genopbyggede tempel, er Jesus ypperstepræst i forbindelse med den sande tilbedelse ved Jehovas åndelige tempel.
8:1-23 — Hvornår opfyldes de ti udtalelser der er nævnt i disse vers? Hver udtalelse følger efter ordene „således har Hærstyrkers Jehova sagt“ og er et løfte fra Gud om fred til sit folk. Nogle af disse udtalelser blev opfyldt i det sjette århundrede før vor tidsregning, men de har alle fået en opfyldelse siden 1919 eller er ved at få en opfyldelse netop nu.a
8:3 — Hvorfor kaldes Jerusalem „Sandhedens By“? Før Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., kunne den kaldes „den undertrykkende by“, for byens profeter og præster var korrupte, og indbyggerne var troløse. (Zefanias 3:1; Jeremias 6:13; 7:29-34) Men når templet var blevet genopbygget og folket var engageret i tilbedelsen af Jehova, ville de sandheder der var forbundet med den rene tilbedelse, blive talt i byen, og Jerusalem skulle kaldes „Sandhedens By“.
11:7-14 — Hvad ligger der i at Zakarias brækker en stav der kaldes „Liflighed“, og en anden der kaldes „Bånd“? Zakarias skildres som en der er sendt til at ’vogte slagtefårene’ — mennesker der var som får, men blev udnyttet af deres ledere. I sin rolle som hyrde var Zakarias et billede på Jesus Kristus, der blev sendt til Guds pagtsfolk, men blev afvist af det. At Zakarias brækkede staven „Liflighed“, symboliserede at Gud ville gøre ende på Lovpagten med jøderne og ophøre med at behandle dem lifligt. At staven „Bånd“ blev brækket, betød at det teokratiske broderskabs bånd mellem Juda og Israel blev brudt.
12:11 — Hvad er „klagen i Hadadrimmon på Megiddos Slette“? Kong Josias af Juda blev dræbt i et slag mod farao Neko af Ægypten på „Megiddos Slette“, og hans død blev gennem årene begrædt i klagesange. (2 Krønikebog 35:25) „Klagen i Hadadrimmon“ kan derfor sigte til sorgen over Josias’ død.
Hvad vi kan lære:
1:2-6; 7:11-14. Jehova har behag i og vender om til dem der angrende tager imod tugt og vender om til ham ved at yde ham en helhjertet tjeneste. Derimod lytter han ikke til et råb om hjælp fra dem der ’nægter at give agt, vender en genstridig skulder til og gør deres ører upåvirkelige’ over for hans budskab.
4:6, 7. Ingen hindringer viste sig at være så store at Jehovas ånd ikke kunne overvinde dem og sørge for at genopbygningen af templet blev fuldført. Uanset hvilke problemer vi kommer ud for i tjenesten for Gud, kan vi overvinde dem ved at vise tro på Jehova. — Mattæus 17:20.
4:10. Under Jehovas tilsyn fuldførte Zerubbabel og hans folk templet i overensstemmelse med Guds høje normer. Det er ikke for vanskeligt for ufuldkomne mennesker at leve op til Jehovas forventninger.
7:8-10; 8:16, 17. For at vinde Jehovas gunst må vi øve retfærdighed, vise loyal hengivenhed og barmhjertighed og tale sandt med hinanden.
8:9-13. Jehova velsigner os når ’vore hænder er stærke’ med hensyn til at udføre det arbejde han har tildelt os. Velsignelserne omfatter fred, tryghed og åndelig vækst.
12:6. De der fører tilsyn blandt Jehovas folk, må være som „en ildfakkel“ og vise brændende nidkærhed.
13:3. Vores loyalitet over for den sande Gud og hans organisation må gå forud for enhver loyalitet over for mennesker, uanset hvor nært et forhold vi har til dem.
13:8, 9. De frafaldne som Jehova forkastede, udgjorde et stort antal — to tredjedele af landet. Kun en tredjedel blev lutret som gennem ild. I vor tid er kristenheden, der udgør størstedelen af dem der hævder at være kristne, blevet forkastet af Jehova. Kun et lille antal, de salvede kristne, har ’påkaldt Jehovas navn’ og underkastet sig hans lutring. Det har vist sig at de og deres trosfæller langt fra blot er Jehovas Vidner af navn.
Ansporet til nidkærhed i handling
Hvordan påvirker Haggajs og Zakarias’ budskaber os i dag? Når vi tænker over hvordan deres budskab ansporede jøderne til at genopbygge templet, føler vi os da ikke tilskyndet til at være nidkære i arbejdet med at forkynde og gøre disciple?
Zakarias forudsagde at Messias ville ’ride på et æsel’, at han ville blive forrådt for „tredive sølvstykker“, at han ville blive slået, og at fårene ville blive spredt. (Zakarias 9:9; 11:12; 13:7) Det vil have stor betydning for vores tro at tænke over hvordan disse messiasprofetier er gået i opfyldelse! (Mattæus 21:1-9; 26:31, 56; 27:3-10) Det giver os stærkere tillid til Jehovas ord og til alt det han har gjort for at vi kan blive frelst. — Hebræerne 4:12.
[Fodnote]
[Ramme på side 11]
ZAKARIAS’ OTTE ALLEGORISKE SYNER
1:8-17: Synet giver vished for at templet vil blive fuldført, og viser at Jerusalem og andre byer vil blive velsignet.
1:18-21: Giver løfte om at ’de fire horn som spredte Juda’, det vil sige alle de riger der modstod tilbedelsen af Jehova, vil gå til grunde.
2:1-13: Viser at Jerusalem vil opleve vækst, og at Jehova „vil være en ildmur for den“ — en beskyttelse.
3:1-10: Viser at Satan er involveret i modstanden mod tempelbyggeriet, og at ypperstepræsten vil blive udfriet og renset.
4:1-14: Giver forsikring om at bjerglignende forhindringer vil blive overvundet, og at landshøvdingen Zerubbabel vil fuldføre genopbygningen af templet.
5:1-4: Udtaler en forbandelse over de overtrædere der hidtil er gået fri for straf.
5:5-11: Forudsiger at ugudeligheden vil blive bragt til ophør.
6:1-8: Lover at engle vil overvåge og beskytte arbejdet.
[Illustration på side 8]
Hvad var målet med Haggajs og Zakarias’ budskaber?
[Illustration på side 10]
Hvordan er de der fører tilsyn, som „en ildfakkel“?