Hovedpunkter fra bibellæsningen: Malakias 1:1–4:6

Den sande Herre kommer for at holde dom

„DET er nytteløst at tjene Gud.“ (Malakias 3:14) Guds eget folk gav udtryk for denne skepsis da Malakias profeterede i det 5. århundrede f.v.t. Hvorfor? Fordi der rådede sørgelige tilstande i Juda, især blandt præsterne. De ønskede først og fremmest at skaffe sig selvisk vinding. Direkte og magtfuldt afslørede Malakias disse hykleriske religiøse ledere og advarede dem om at den sande Herre ville komme for at holde dom. — Malakias 1:6-8; 2:6-9; 3:1.

Malakias’ profeti har også en nutidig opfyldelse. Vi gør derfor klogt i at tænke over hvad vi kan lære af den.

Guds navn foragtes

Jehova forventer at hans folk ofrer det bedste de har til ham. Gud giver først udtryk for sin kærlighed til folket. Alligevel viser præsterne foragt for hans navn ved at tage imod blinde, syge og halte dyr som ofre fra folket. Jehova finder ikke behag i de selviske præster eller i de usle ofre de frembærer. Men uanset hvad de gør, vil Jehovas navn „indgyde frygt blandt nationerne“. — 1:1-14.

De der er lærere har et stort ansvar. (Jakob 3:1) Præsterne har „fået mange til at snuble over loven“. Hvordan? Ved at de har undladt at undervise folket i Guds lov, og ved at de har vist personsanseelse. Jehova er med rette vred på dem, „for præstens læber bør vogte på kundskab, og loven bør man søge af hans mund“. — 2:1-9.

Jehova ser ikke med blide øjne på dem der tilsidesætter den ægteskabelige ordning. Judas mænd har i modstrid med Guds lov taget sig fremmede hustruer. (5 Mosebog 7:3, 4) De har handlet troløst mod deres ungdoms hustruer ved at lade sig skille fra dem. Jehova „hader skilsmisse,“ advarer Malakias. — 2:10-17.

Dom og lutring

Jehova vil ikke for evigt tolerere syndere. „Den sande Herre“ vil komme til sit tempel ledsaget af „pagtens sendebud“. Han vil lutre og rense Levis sønner. Jehova vil være et hastigt vidne mod troldmændene, ægteskabsbryderne, dem der sværger falsk, bedragerne og undertrykkerne. — 3:1-5.

De der undlader at bringe ofre til Jehova forarmer sig selv. Jehova forandrer sig ikke. Hvis det egensindige folk vender tilbage til ham, vil han barmhjertigt vende tilbage til dem. De har ranet fra Gud ved at tilbageholde tienden og bidraget. Men hvis de igen bringer tienden til forrådshuset, lover Jehova at han vil velsigne dem „i overmål“. Deres høst vil ikke slå fejl. — 3:6-12.

Jehovas øjne hviler på hans folk. Gud tager afstand fra dem som taler stærke ord imod ham. I modsætning hertil giver han agt på dem som frygter ham. Der vil blive skrevet „en bog til minde om dem som . . . har hans navn i tanke“. Hans folk vil kunne se forskel på de retfærdige og de ugudelige. — 3:13-18.

Jehovas dag kommer!

Jehovas dag er ensbetydende med fuldstændig tilintetgørelse af de ugudelige. Jehovas dag kommer, og de ugudelige vil blive tilintetgjort som halmstrå i en ildovn. De vil blive fortæret så der ’hverken er rod eller gren’ tilbage. Men de der frygter Jehovas navn vil kunne nyde de helbredende virkninger af „retfærdighedens sol“. Før denne store og frygtindgydende dag kommer, vil Jehova sende profeten Elias til at udføre et genoprettelsesværk. — 4:1-6.

Det vi kan lære i nutiden: Når det drejer sig om tilbedelsen, kræver Jehova at hans folk giver ham det bedste de har. (Jævnfør Mattæus 22:37, 38.) De der underviser i Guds ord har det ansvar at undervise på en god måde og at føre an i den sande tilbedelse. Vi gør vel i at huske på at retfærdighedens Guds øjne hviler på dem der ikke viser den rette respekt for ægteskabet og på dem der handler uret. Lad os ydmygt underkaste os den sande Herres lutrings- og renselsesproces, mens vi ivrigt venter på at „Jehovas store og frygtindgydende dag kommer“!

[Ramme på side 30]

KOMMENTARER TIL SKRIFTSTEDER

○ 1:10 — De selviske, pengeglade præster tjente kun ved templet for personlig vindings skyld. De forlangte et gebyr for at udføre selv de enkleste gøremål ved templet, såsom at lukke dørene eller at tænde alterilden. Der er derfor ikke noget at sige til at Jehova ’ikke brød sig om nogen offergave fra deres hånd’!

○ 1:13 — De troløse præster var begyndt at betragte ofringerne som en trættende ceremoni, en byrde. De fnyste ad, eller viste foragt for, de hellige ting i Jehovas tempel. Vi bør aldrig ofre „vore læbers tyre“ som en ren formssag. — Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15.

○ 2:13 — Mange jødiske mænd lod sig skille fra deres ungdoms hustruer, muligvis for at gifte sig med yngre hedenske kvinder. Jehovas alter blev dækket med tårer — åbenbart af de vragede hustruer som kom til helligdommen for at udøse deres sorg for Gud. — Malakias 2:11, 14, 16.

○ 3:1 — „Den sande Herre“ er Jehova Gud, og „pagtens sendebud“ er Jesus Kristus. Profetiens første opfyldelse fandt sted da Jesus rensede templet. (Markus 11:15-17) Dette skete tre og et halvt år efter at han var blevet salvet som den udpegede konge. På samme måde ledsagede Jesus, tre og et halvt år efter at han var blevet indsat som konge i efteråret 1914, Jehova til det åndelige tempel og fandt at Guds folk havde behov for at blive lutret og renset.

○ 3:2, 3 — I gamle dage tog en lutringsproces tid. Derfor ’sad’ metalsmelteren ofte og ventede indtil overfladen på det flydende metal blev som en blankpoleret flade han kunne spejle sig i. På samme måde lutrer Jehova fortsat sine tjenere i dag, idet han renser urene lærepunkter og handlinger fra. Dette har hjulpet Guds folk til mere nøjagtigt at genspejle hans billede. — Efeserne 5:1.

○ 4:2 — Dette er en beskrivelse af de fremtidige velsignelser som de der frygter Guds navn vil kunne opnå. De har udsigt til at nyde Guds gunsts sol når de fysiske, mentale og følelsesmæssige sygdomme som har plaget menneskeheden, er blevet fjernet. — Åbenbaringen 21:3, 4.

○ 4:5 — Profeten Elias levede omkring 500 år før denne profeti blev fremsat. I det første århundrede e.v.t. identificerede Jesus Kristus Johannes Døber som den forudsagte modbilledlige Elias. (Mattæus 11:12-14; Markus 9:11-13) „Elias“ skulle imidlertid komme før ’Jehovas dag’, hvilket viser at der vil finde en yderligere opfyldelse sted nu under Kristi „nærværelse“. — 2 Thessaloniker 2:1, 2.

[Illustration på side 31]

Under sin jordiske tjeneste rensede Jesus templet. I 1918 ledsagede han Jehova til det åndelige tempel for at rense Guds folk