KAPITEL FJORTEN
„Velsignelse i overmål“
1, 2. (a) Hvilke gode valg kan vi hver især træffe? (b) Hvilken profeti og dens opfyldelse har indflydelse på de velsignelser vi kan komme til at opleve?
VI LEVER nu i en tid med både dom og velsignelse. Det er en tid med både et religiøst forfald og en religiøs genoprettelse. Du ønsker sikkert at opleve såvel velsignelsen som de nutidige og fremtidige gavnlige virkninger af den religiøse genoprettelse. Men hvordan kan du være sikker på at opleve det? Svaret hænger sammen med en profeti som fik sin større opfyldelse kort efter at „de sidste dage“ var begyndt i 1914. (2 Timoteus 3:1) Profeten Malakias skrev om det der ville ske: „’Pludselig vil den sande Herre [Jehova] som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger Hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 3:1.
2 Denne profeti, der er af afgørende betydning for dig, findes i den sidste af de 12 profetiske bøger. Her ved afslutningen af vores behandling af disse bøger er det vigtigt at mærke sig hvad Malakias siger. Hans bog indeholder en vejledning som vil give dig og andre der tjener Jehova, mulighed for at modtage „velsignelse i overmål“. (Malakias 3:10) Lad os se nærmere på kapitel 3 i Malakias’ Bog.
TIDEN INDE TIL EN ÅNDELIG RENSELSE
3. Hvad førte til at Guds folk i fortiden blev forkastet og erstattet af „Guds Israel“?
3 Omkring fem hundrede år efter Malakias’ tid kom Jehova, repræsenteret ved Jesus Kristus („[Abrahams]pagtens sendebud“), til det bogstavelige tempel i Jerusalem for at dømme sit pagtsfolk. Generelt havde dette folk vist sig uværdigt til fortsat at modtage Guds gunst, og han forkastede det derfor. (Mattæus 23:37, 38) Det fik man bevis for i år 70. Lige så sikkert er det at Gud i stedet valgte et åndeligt Israel, „Guds Israel“, som består af 144.000 der er udtaget blandt alle nationer. (Galaterne 6:16; Romerne 3:25, 26) Men det var ikke den endelige opfyldelse af Malakias’ profeti. Den får også en nutidig opfyldelse som har direkte indflydelse på din fremtid og udsigten til at modtage „velsignelse i overmål“.
4. Hvad måtte man have svar på efter at Jesus var blevet indsat på tronen i 1914?
4 Opfyldelsen af Bibelens profetier bekræfter at Jesus Kristus blev indsat som konge i Jehovas himmelske rige i 1914. Da kom tiden til at Jesus ville identificere en gruppe kristne der havde gjort sig fortjent til at blive godkendt af Gud. Hvem ville bestå prøven på at være ren i åndelig henseende? Vi får et fingerpeg om svaret herpå i Malakias’ ord: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild.“ (Malakias 3:2) Hvornår og hvordan kom Jehova til sit „tempel“ for at dømme?
5, 6. (a) Hvilken tilstand befandt de fleste af dem der hævdede at de tjente Gud, sig i da han kom for at inspicere sit åndelige tempel? (b) Hvad måtte han gøre i forbindelse med sine salvede tjenere?
5 Det er klart at Jehova ikke kom til et tempel bygget af sten og mørtel. Det sidste bogstavelige tempel for sand tilbedelse var jo blevet ødelagt i år 70. Han kom derimod til et åndeligt tempel, den ordning hvorigennem mennesker kan nærme sig Gud og tilbede ham på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Hebræerne 9:2-10, 23-28) Kunne det være kristenhedens kirkesamfund der udgjorde det åndelige tempel? Nej, for de tilhørte et religiøst system der havde gjort sig skyldigt i blodsudgydelse og åndelig utugt og desuden fremmede falsk lære i stedet for en ren tilbedelse. Jehova blev „et hastigt vidne“ mod dem, og hans dom var retfærdig. (Malakias 3:5) Imidlertid var der efter Guds riges oprettelse en gruppe sande kristne der tjente i Guds åndelige tempels forgårde, og som beviste deres troskab mod Gud gennem hårde prøvelser. Men selv disse salvede havde brug for at blive renset. De 12 profeter pegede frem til en sådan renselse, for deres skrifter indeholder opmuntrende løfter om både en åndelig og en fysisk genoprettelse blandt Guds tjenere. Malakias forudsagde at der ville være nogle som Jehova ville „lutre . . . som guld og sølv“, og de skulle „for Jehova være nogle der frembærer offergave i retfærdighed“. — Malakias 3:3.
6 Begivenhederne bekræfter at Jehova fra 1918 og fremefter har sørget for den nødvendige renselse af de salvede kristne, idet han har renset dem med hensyn til lærespørgsmål, tilbedelse og ubibelske skikke og handlinger.a Det har været til stor gavn for dem og ’den store skare’ der senere sluttede sig til dem. (Åbenbaringen 7:9) I forening frembærer de stadig „offergave i retfærdighed“, en offergave som er „Jehova til behag“. — Malakias 3:3, 4.
7. Hvad vil det være på sin plads at spørge sig selv om vedrørende ens forhold til Gud?
7 Det gælder Guds folk kollektivt, men hvad med os hver især personligt? Du kunne spørge dig selv: ’Er der sider af min indstilling og mine handlinger der stadig trænger til en lutring? Er der noget ved min adfærd som stadig må lutres, ligesom Jehova måtte lutre sine salvede tjenere?’ Vi har tidligere set at de 12 profeter har peget på såvel negative som positive sider af et menneskes handlinger og adfærd. Det har gjort det muligt for dig at blive klar over ’hvad Jehova kræver af dig’. (Mika 6:8) Læg mærke til ordene „af dig“. Det understreger at vi hver især bør analysere os selv med hensyn til om vi personligt har brug for en renselse og lutring.
„SÆT MIG DOG PÅ PRØVE“
8. Hvad opfordrer Jehova sit folk til?
8 Læg nu mærke til hvad Jehova videre siger i Malakias 3:10. Vi finder her den kærlige opfordring: „’Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus, ja, sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ Denne opfordring gælder Guds folk som et hele. Men føler du at opfordringen også gælder dig personligt?
9. Hvilke ofre og hvilken tiende kan du give Jehova?
9 Hvordan kan du give Jehova ’tiende’? Naturligvis er du ikke forpligtet til bogstaveligt at frembære offergaver og tiende som foreskrevet under Moseloven. Dét Jehova nu forventer, er åndelige ofre. Som nævnt i det foregående kapitel beskrev Paulus vores forkyndelse som et offer. (Hoseas 14:2) Apostelen nævnte derefter en anden form for ofre idet han skrev: „Glem ikke at gøre godt og at dele [materielle goder] med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:15, 16) Vi kan heraf slutte at „tienden“ der nævnes i Malakias 3:10, består af både åndelige og materielle ofre. Som en døbt kristen er du helt indviet til Jehova, og din ’tiende’ repræsenterer den del af din ejendom som du kan bringe Jehova, det vil sige bruge i tjenesten for ham. Den består af den tid og energi, de midler og materielle bidrag som du kan stille til rådighed i tjenesten for Jehova.
10. Hvordan kan du ’sætte Jehova på prøve’ på rette måde?
10 Når du giver en sådan symbolsk tiende, gør du det sikkert med en dyb følelse af taknemmelighed, kærlighed og loyalitet. Du føler også at det arbejde der er forbundet med denne offergave, haster. Du er klar over at Jehovas store dag nærmer sig med raske skridt, og at den er „meget frygtindgydende“. (Joel 2:1, 2, 11) Det er menneskeliv det gælder! Jehova giver dig altså her en opfordring som du bør følge. Han beder dig ’sætte ham på prøve’. Naturligvis ville intet menneske vove at sætte Jehova på prøve som om man ikke kunne stole på ham. (Hebræerne 3:8-10) Men du kan ydmygt sætte ham på prøve på den rette måde. Hvordan? Husk at han gav løfte om en velsignelse. Når du adlyder Gud, sætter du ham på prøve, som spurgte du: ’Vil han velsigne mig?’ Han på sin side har forpligtet sig til at holde sit løfte. Da han selv har givet dig lov til at sætte ham på prøve, viser det at du er overbevist om at han vil velsigne dig i rigt mål, sådan som han har forpligtet sig til.
11, 12. Hvilke velsignelser fra Jehova har du personligt oplevet?
11 Du har set at Jehovas folk gavmildt har givet både materielle og åndelige ofre, og du har set at Jehova har udøst „velsignelse i overmål“. Denne velsignelse har givet sig til kende i en stærk talmæssig vækst lige fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag. Desuden har der været en markant vækst i forståelsen af „Guds dybder“. (1 Korinther 2:10; Ordsprogene 4:18) Du kan imidlertid også betragte væksten fra en anden vinkel: Hvad har du selv personligt erfaret?
12 Du har måske tidligere været medlem af en kirke eller måske slet ikke haft noget religiøst ståsted, men er blot begyndt at komme til Jehovas Vidners møder. Hvor stor var din forståelse da af de bibelske sandheder? Sammenlign det nu med det du siden har lært og kan begrunde ud fra Bibelen. Tænk på de dybere åndelige sandheder du har fået forståelse af, og på profetier du nu ser gå i opfyldelse. Du kan også tænke på skriftsteder du har lært at anvende på visse praktiske sider af livet. Du har altså gjort store fremskridt og kan sige med apostelen Peters ord: „Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet.“ (2 Peter 1:19) Du kan sige at du personligt er blevet „oplært af Jehova“, og at du befinder dig blandt et folk der praktiserer sand kristendom, og som ønsker at tjene Jehova for evigt. (Esajas 54:13) Du kan med god grund sige at han har velsignet dig rigt.
DIT NAVN KAN BLIVE INDSKREVET I LIVETS BOG
13. Hvordan er det muligt at få sit navn indskrevet i livets bog?
13 Der nævnes yderligere velsignelser fra Jehova i Malakias 3:16: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ Både de salvede og medlemmerne af den store skare viser at de nærer ærefrygt for Jehova. Betragter du det ikke som en forret at være et af Jehovas Vidner, at høre til et folk der har Jehovas navn i tanke og er med til at ophøje det i hele verden? I bekræftende fald kan du være forvisset om at Jehova vil huske din trofasthed! — Hebræerne 6:10.
14. Hvordan har de 12 profeter hjulpet os til at se hvilken indstilling og hvilke handlinger Jehova hader?
14 Men hvordan kan du personligt få dit navn indskrevet i livets bog, som nu er ved at blive skrevet, og som indeholder navnene på dem Jehova vil huske? Tænk på nogle af de visdomsord og gode råd vi har fundet i de 12 profeters bøger. Vi har lært hvilken adfærd, hvilke egenskaber og hvilken sindsindstilling Jehova ikke synes om. Bøgerne har gjort os opmærksomme på handlinger der er i modstrid med Jehovas retfærdsnormer, og som kan ødelægge vort liv, handlinger der bliver betegnet som „skamløshed“, og som udspringer af „utugtens ånd“. (Hoseas 4:12; 6:9) Gud afskyr dem der handler troløst over for en ægtefælle og, i udvidet betydning, over for andre medlemmer af familien. (Malakias 2:15, 16) Jehova inspirerede profeterne til at understrege at han hader vold under enhver form. (Amos 3:10) Han lod dem også påpege at man skal undgå uretfærdighed og uærlighed i penge- og forretningssager. (Amos 5:24; Malakias 3:5) Og de understregede betydningen af at mænd der har fået et ansvar betroet, ikke lader deres dømmekraft svækkes af personsanseelse eller selviske interesser. — Mika 7:3, 4.
15. Nævn nogle af de velsignelser vi kan glæde os over ved at følge den vejledning vi finder hos de 12 profeter.
15 Profeterne gjorde dog mere end at rette vores opmærksomhed mod noget vi bør undgå. De viste også hvilken gavn vi har af at følge Guds normer. Vi vil få et nærmere forhold til Jehova. (Mika 4:5) Vores menighed vil blive mere stabil og aktiv når der hersker retfærdighed. Vores ægteskab vil blive bedre, familien mere sammenknyttet og mere optaget af de åndelige interesser. (Hoseas 2:19; 11:4) Vi vil vinde andres respekt ved at være ærlige og altid handle ret. Og når vi efterligner Jehovas barmhjertighed og er medfølende og viser loyal hengivenhed, vil vi blive behandlet på samme måde af vore brødre og søstre. (Mika 7:18, 19) Ja, vi vil være omgivet af åndeligsindede mennesker, brødre og søstre der elsker sandhed og fred; men vigtigere end noget andet: Vi vil have Jehovas venskab. (Zakarias 8:16, 19) Er det ikke velsignelser vi kan glæde os over allerede nu?
16. Hvilken forskel ses tydeligt i dag, og hvad vil det betyde på „Jehovas dag“?
16 Er det, på baggrund af det vi har set i det foregående, ikke rigtigt at ’forskellen på en retfærdig og en ugudelig’ — på en der er en sand kristen og en der ikke er det — er tydeligere nu end nogen sinde? (Malakias 3:18) Vi stræber efter at følge Jehovas normer, mens verden i almindelighed bliver mere og mere ugudelig. Og vi ved at denne forskel vil få alvorlige konsekvenser når „Jehovas dag“ oprinder. — Zefanias 1:14; Mattæus 25:46.
17. Hvordan kan du gøre brug af oplysningerne i denne bog?
17 Vi har altså set at de 12 profeters vejledning stadig gælder. Når du står over for et særligt problem eller skal træffe beslutning i et særligt spørgsmål, kan du gå tilbage og repetere de praktiske oplysninger der er givet i kapitlerne i denne bog. På den måde viser du at du stadig er oprigtigt interesseret i at lære ’Jehovas veje’ at kende og vil fortsætte med at „vandre på hans stier“. (Mika 4:2) Det er dog ikke kun med tanke på nutiden at vi vandrer på disse stier. Det er sikkert også dit oprigtige ønske at få dit navn indskrevet i livets bog, og at det bliver stående dér. Det kan de 12 profeters bøger også hjælpe dig med.
TRO FØRER TIL FRELSE
18. Hvilken vigtig betingelse for at blive frelst finder vi i Joel2:32, og hvad føjede apostelen Paulus til?
18 Profeten Joel gjorde opmærksom på noget som er meget vigtigt når man vil opnå Guds godkendelse. Han sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ (Joel 2:32) To apostle, Peter og Paulus, citerede denne vigtige betingelse for at blive frelst. (Apostelgerninger 2:21; Romerne 10:13) Men Paulus føjede noget mere til idet han stillede spørgsmålet: „Hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på?“ (Romerne 10:14) Du ønsker sikkert at påkalde Jehovas navn og at tro på ham nu og i al evighed!
19. Hvad indebærer det at påkalde Jehovas navn?
19 At påkalde Jehovas navn indbefatter mere end blot at kende og bruge Guds personlige navn. (Esajas 1:15) Den sammenhæng hvori Joel 2:32 forekommer, viser at sand anger og omvendelse er nødvendig foruden tillid til at Jehova vil tilgive. (Joel 2:12, 13) At påkalde Guds navn indebærer at man virkelig kender Gud, stoler på ham, adlyder ham og sætter ham først i livet. Han bør have førsteprioritet! Det vil føre til glæde og tilfredshed nu, og til sidst til evigt liv — også en velsignelse fra Gud. — Mattæus 6:33.
20. Hvilken helbredelse vil tro føre til?
20 Jehova sagde gennem profeten Habakkuk: „Den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.“ (Habakkuk 2:4) Denne udtalelse bør fæste sig dybt i dit hjerte og sind. Den indeholder en af Bibelens centrale sandheder. Paulus brugte den tre gange i sine inspirerede skrifter.b (Romerne 1:16, 17; Galaterne 3:11, 14; Hebræerne 10:38) Den kræver at du tror på det offer som Jesus Kristus bragte for vore synder. Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Og apostelen Johannes tilføjede: „Den der tror på Sønnen har evigt liv.“ (Johannes 3:16, 36) Det offer han bragte, udvirker den helbredelse som kun opnås ved hjælp af ham. Malakias gengiver Jehovas ord om hvad hans store dag vil medføre for Satans onde verden, og udtalelsen fortsætter: „Men for jer som frygter mit navn skal retfærdighedens sol skinne med lægedom i sine vinger.“ Ja, Jesus vil som „retfærdighedens sol“ udvirke en helbredelse. Det indbefatter den åndelige helbredelse vi erfarer nu, og vil føre til fuldstændig fysisk helbredelse i den nye verden. Hvilken betagende tanke! — Malakias 4:2.
21. Hvorfor kan du tro på Jehovas evne til at gennemføre sin vilje?
21 Det er også vigtigt at tro på Jehovas evne til at gennemføre sin vilje. På profeten Mikas tid var det svært at tro selv på en ven. Han sagde: „Tro ikke på en ven. Stol ikke på en fortrolig.“ Men han havde ikke vanskeligt ved at stole på Jehova, og det bør vi heller ikke have. Han sagde: „Jeg vil spejde efter Jehova. Jeg vil vente på min frelses Gud.“ (Mika 7:5, 7) Til forskel fra mennesker, som man ikke altid kan regne med, har Jehova evnen og viljen til at gennemføre sin hensigt. Han vil fastslå sin suverænitet til varig gavn for mennesker der har tro.
22. Hvad vil de der påkalder Jehovas navn i tro, til sidst komme til at opleve?
22 Vi kan tillidsfuldt sige med Habakkuk: „Jeg [vil] . . . juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud.“ (Habakkuk 3:18) Profeten Joel viser hvorfor de der påkalder Jehovas navn i tro, kan være glade. De vil „undslippe“, eller, som Paulus udtrykte det, de „vil blive frelst“. (Joel 2:32; Romerne 10:13) Undslippe, eller blive frelst, i hvilken forstand? Din tro har allerede frelst dig fra Satans listige anslag og de mange dårlige erfaringer som de der er uden tro, oplever. (1 Peter 1:18) Men ud over det kan du med tillid se frem til at blive ført frelst gennem den definitive afslutning på den nuværende onde tingenes ordning. Det vil åbne vejen for dig til de mange velsignelser som de 12 profeter pegede frem til.
GLIMT AF PARADISET
23, 24. (a) Hvilke glimt af paradiset giver nogle af de 12 profeter os? (b) Hvordan har det de 12 profeter skrev, berørt dit syn på fremtiden?
23 „De som frygter Jehova“ kan se frem til varige velsignelser. (Malakias 3:16) Nogle af de 12 profeter beskrev i glimt hvordan livet i det jordiske paradis ville blive. Disse beskrivelser fylder os med glæde og forventning. For eksempel skrev Mika: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ (Mika 4:4) Ja, under Guds rige vil vi føle os trygge og vil kunne høste frugterne af vort arbejde!
24 Det er ikke blot ønsketænkning at se frem til at sygdom, sorg og selv død vil høre op. Forestil dig glæden ved at blive oprejst til liv og at kunne se frem til at opnå menneskelig fuldkommenhed! De opstandne vil her på jorden komme til at opleve det som Hoseas 13:14 pegede frem til: „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem, fra døden vil jeg genløse dem. Død, hvor er dine brodde? Sheol, hvor er din ødelæggende kraft?“ Det kan tilføjes at Paulus anvendte disse ord på den himmelske opstandelse. — 1 Korinther 15:55-57.
25. Hvad vil du sige i den nye verden?
25 Det skulle ikke være vanskeligt for os at tro at der vil finde en jordisk opstandelse sted. (Zakarias 8:6) Da Amos og Mika forudsagde at Guds folk ville vende tilbage fra landflygtigheden, har det måske været vanskeligt at tro at det ville ske. Men vi ved at det skete. (Amos 9:14, 15; Mika 2:12; 4:1-7) De der var vendt hjem, sagde: „Vi [blev] som nogle der drømmer. Da fyldtes vor mund med latter og vor tunge med glædesråb. . . . Det er storslået hvad Jehova har gjort med os. Vi kan fryde os.“ (Salme 126:1-3) Du vil sige det samme i den nye verden når du modtager „velsignelse i overmål“!
Jehovas tjenere er omgivet af nogle der elsker sandhed og ret
26. Hvad venter der dem som lever med Jehovas dag i tanke?
26 Når „Jehovas dag“ har renset jorden for al ondskab, skal „kongedømmet . . . være Jehovas“ i fuldeste forstand. (Obadias 15, 21) Vil det ikke være en storslået velsignelse for alle hans jordiske undersåtter? Da kan du være blandt dem som ordene i Malakias 3:17 gælder: „’De skal tilhøre mig,’ siger Hærstyrkers Jehova, . . . ’Og jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham.’“ Din trofasthed, som nu gør det muligt for dig at blive frelst, vil da føre til at ’himmelens sluser åbnes for dig’, og at der ’tømmes velsignelse i overmål ud over dig’!
a Yderligere oplysninger findes i Vagttårnet for 15. juni 1987, side 14-20.
b Paulus citerede fra den græske Septuaginta, hvor ordlyden afviger lidt fra den hebraiske tekst.