Jehovas frygtindgydende dag er nær
„I hans nærværelse blev [der] skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ — MALAKIAS 3:16.
1, 2. Hvilken frygtindgydende dag advarer Malakias om?
EN FRYGTINDGYDENDE dag! Sådan må man betegne den 6. august 1945. Da morgenen gryede blev en hel by udslettet på et øjeblik. Cirka 80.000 mennesker var blevet dræbt, titusinder var dødeligt såret, og en brandstorm hærgede byen. En atombombe var blevet kastet. Hvordan klarede Jehovas vidner sig under katastrofen? Der var kun ét Jehovas vidne i Hiroshima, og han var spærret inde bag tykke mure i et fængsel på grund af sin kristne neutralitet. Fængselet styrtede sammen, men vores broder kom intet til. ’Jeg blev atombombet ud af fængselet,’ sagde han selv, og det er sikkert det eneste positive der er at sige om den bombe.
2 Forfærdende som denne bombesprængning var, er den dog intet i sammenligning med „Jehovas store og frygtindgydende dag“, der er umiddelbart forestående. (Malakias 4:5) Der har ganske vist været andre frygtindgydende dage før, men Jehovas dag vil overgå dem alle. — Markus 13:19.
3. Hvilken forskel var der mellem „alt kød“ og Noas familie i tiden før Vandfloden?
3 På Noas tid ’havde alt kød ødelagt sin vej på jorden’, og Gud sagde: „Jorden er fuld af vold på grund af dem; og se, jeg ødelægger dem sammen med jorden.“ (1 Mosebog 6:12, 13) Ifølge Mattæus 24:39 sagde Jesus at folk på Noas tid ’ikke gav agt før vandfloden kom og rev dem alle bort’. Men den trofaste Noa, „en forkynder af retfærdighed“, og hans gudfrygtige familie overlevede Vandfloden. — 2 Peter 2:5.
4. Hvordan tjener det der skete med Sodoma og Gomorra som et advarende eksempel?
4 I Judas 7 står der: „Således er også Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem, efter at de . . . havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug, sat frem for os som et advarende eksempel ved at lide en evig ilds retslige straf.“ Disse ugudelige mennesker omkom på grund af deres afskyelige levevis. Dette er en advarsel til verdens sexorienterede samfund i dag. Men læg mærke til at den gudfrygtige Lot og hans døtre blev bevaret i live under denne katastrofe, på samme måde som de der tilbeder Jehova vil blive beskyttet under den store trængsel, der hastigt nærmer sig. — 2 Peter 2:6-9.
5. Hvad kan vi lære af de domme der ramte Jerusalem?
5 Lad os nu se på nogle advarende eksempler i forbindelse med Jerusalem, den herlige stad der engang havde været „hele jordens glæde“ og som Jehova udslettede ved hjælp af invaderende hære. (Salme 48:2) Disse tragiske begivenheder fandt første gang sted i år 607 f.v.t. og igen i år 70 e.v.t., fordi de der mente at være Guds folk havde forladt den sande tilbedelse. Lykkeligvis overlevede Jehovas loyale tjenere. Katastrofen i år 70 e.v.t. (se billedet nedenfor) er blevet beskrevet som „trængselsdage af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen som Gud skabte, frem til den tid“. Den fjernede én gang for alle den frafaldne jødiske tingenes ordning, og i den forstand vil den afgjort ’ikke indtræffe igen’. (Markus 13:19) Men selv denne eksekvering af Guds dom var blot en skygge af ’den store trængsel’ som nu truer hele den nuværende verdensordning. — Åbenbaringen 7:14.
6. Hvorfor har Jehova ladet ulykker indtræffe?
6 Hvorfor har Gud ladet så frygtelige ulykker indtræffe med så store tab af menneskeliv? Både på Noas tid og i tilfældet med Sodoma og Gomorra og Jerusalem eksekverede Jehova sin dom over dem der havde ødelagt deres vej på jorden, dem der havde besudlet vor smukke planet med bogstavelig forurening og moralsk fordærv, og som var faldet fra eller havde forkastet den sande tilbedelse. I dag står vi på tærskelen til en domseksekvering der vil omfatte hele verden. — 2 Thessaloniker 1:6-9.
„I de sidste dage“
7. (a) Hvad var Guds domme i fortiden et profetisk billede på? (b) Hvilken herlig fremtid venter der forude?
7 Disse ødelæggelser i fortiden er profetiske forbilleder på den frygtindgydende store trængsel der er beskrevet i Andet Petersbrev 3:3-13. Apostelen siger: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker.“ Derefter skriver Peter om Noas dage: „Den daværende verden [led] undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ I kølvandet på den største af alle trængsler vil det længe ventede messianske styre antage helt nye dimensioner i form af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. Hvilke glædelige fremtidsudsigter!
8. Hvordan bevæger verdensbegivenhederne sig mod et klimaks?
8 I vort 20. århundrede har verdensbegivenhederne gradvis bevæget sig mod et klimaks. Ødelæggelsen af Hiroshima var ikke en dag hvor Gud inspicerede, men den var en del af de „frygtelige ting“ som Jesus forudsagde ville indtræffe i endens tid. (Lukas 21:11) Den var begyndelsen til en kernekrigstrussel der stadig hænger som en truende sky over menneskeheden. I The New York Times for 29. november 1993 kunne man for eksempel læse overskriften: „Geværerne er måske en smule rustne, men kernevåbnene er stadig blankpolerede.“ I mellemtiden fortsætter de internationale krige samt race- og stammekrige i et rædselsvækkende omfang. Før i tiden var det største antal ofre at finde blandt soldaterne. I dag forlyder det at civile udgør 80 procent af krigsofrene, for ikke at tale om de millioner der må forlade deres hjemland som flygtninge.
9. Hvordan har religiøse ledere vist at de er venner af verden?
9 Religiøse ledere har ofte plejet, og plejer fortsat, ’venskab med verden’ ved aktivt at blande sig i krige og blodige revolutioner. (Jakob 4:4) Nogle har samarbejdet med handelsverdenens begærlige pengebaroner i deres masseproduktion af våben og deres opbygning af narkoimperier. I en rapport i The New York Times om likvideringen af en sydamerikansk narkokonge stod der: „Han prøvede at skjule sine narkoaktiviteter bag en facade af velgørenhed og hævdede at have opnået sin velstand på ærlig vis. Han havde sit eget radioprogram og blev ofte ledsaget af katolske præster.“ I The Wall Street Journal stod der om denne narkokonge, at han, foruden at have ødelagt livet for de millioner der var blevet afhængige af stoffer, personligt havde beordret tusinder likvideret. Londonavisen The Times har skrevet: „Morderne betaler ofte for en særlig takkegudstjeneste . . . alt imens der holdes begravelsesmesse for offeret et andet sted.“ Hvor ugudeligt!
10. Hvordan bør vi betragte de forværrede verdensforhold?
10 Hvem ved hvilke ødelæggelser dæmoninspirerede mennesker endnu kan nå at anrette på denne jord? Som der siges i Første Johannesbrev 5:19, ’ligger hele verden i den ondes [Satan Djævelens] magt’. Følgende ord gælder vor tid: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Men i Romerbrevet 10:13 forsikres vi om at „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“.
Gud nærmer sig til dom
11. Hvilke forhold i Israel fik Malakias til at fremsætte sin profeti?
11 Med hensyn til det der venter os i den nærmeste fremtid, vil vi nu betragte en profeti i Malakias’ Bog som kaster lys over hvad der vil ske. Malakias er opført som den sidste af en lang række hebraiske profeter fra fortiden. Israelitterne havde set Jerusalem blive ødelagt i 607 f.v.t. Men 70 år senere havde Jehova barmhjertigt vist dem sin kærlighed ved at føre dem tilbage til deres eget land. Inden der var gået hundrede år bukkede israelitterne imidlertid atter under for frafald og ugudelighed. De vanærede Jehovas navn, så stort på hans retfærdige love og besmittede hans tempel ved kun at bringe blinde, halte og syge dyr som ofre. De lod sig desuden skille fra deres ungdoms hustruer for at kunne gifte sig med kvinder fra andre folkeslag. — Malakias 1:6-8; 2:13-16.
12, 13. (a) Hvilken renselse har det været nødvendigt for den salvede præsteskare at gennemgå? (b) Hvordan nyder den store skare også gavn af en renselse?
12 Der var behov for at foretage en renselse, hvilket er beskrevet i Malakias 3:1-4. Jehovas nutidige vidner har ligesom fortidens Israel haft behov for at blive renset, så den renselse som Malakias beskriver kan også anvendes på dem. Ved slutningen af den første verdenskrig havde nogle af bibelstudenterne, som Jehovas vidner dengang blev kaldt, ikke en strengt neutral holdning til verdens anliggender. I 1918 sendte Jehova „pagtens sendebud“, Kristus Jesus, til sin åndelige tempelordning for at rense den lille gruppe af sine tilbedere for verdens besmittelse. Profetisk havde Jehova spurgt: „Hvem kan udholde den dag [sendebudet] kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud, og han skal sidde som en der smelter og renser sølv og rense Levis sønner [den salvede præsteskare]; og han skal lutre dem som guld og sølv, og de skal for Jehova være nogle der frembærer offergave i retfærdighed.“ Som et renset folk er det netop hvad de har gjort.
13 Denne salvede præsteskare udgør kun 144.000. (Åbenbaringen 7:4-8; 14:1, 3) Hvordan forholder det sig så med de øvrige indviede kristne i dag? De udgør „en stor skare“ som tæller millioner, og de må også renses for verdslighed ved at de ’vasker deres lange klæder og gør dem hvide i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:9, 14) Ved således at tro på Lammet Jesu Kristi genløsningsoffer kan de forblive rene i Jehovas øjne. De har fået løfte om at overleve hele den store trængsel, Jehovas frygtindgydende dag. — Zefanias 2:2, 3.
14. Hvilke ord bør Guds folk i dag give agt på, mens de fortsætter med at opdyrke den nye personlighed?
14 Sammen med resten af præsteskaren må denne store skare give agt på det Gud videre siger: „Og jeg vil nærme mig jer til dom og være et hastigt vidne mod troldmændene og mod ægteskabsbryderne og mod dem der sværger falsk og mod dem der besviger daglejeren for hans løn, ja enken og den faderløse, og mod dem der skubber den fastboende udlænding til side og ikke frygter mig . . . For jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:5, 6) Nej, Jehovas normer forandrer sig ikke; så af frygt for Jehova må hans folk i dag afsky afgudsdyrkelse af enhver art og være sandfærdige, ærlige og ædelmodige mens de fortsat opdyrker den kristne personlighed. — Kolossenserne 3:9-14.
15. (a) Hvilken barmhjertig indbydelse lader Jehova lyde? (b) Hvordan kan vi undgå at ’rane’ fra Jehova?
15 Jehova lader følgende indbydelse gå ud til dem som er afveget fra hans retfærdige veje, idet han siger: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ Hvis de spørger: „Hvordan skal vi vende tilbage?“ svarer han: „I raner fra mig.“ Og som svar på spørgsmålet: „I forbindelse med hvad raner vi fra dig?“ svarer Jehova at de har ranet fra ham ved ikke at bringe det allerbedste som offer til hans tempeltjeneste. (Malakias 3:7, 8) Eftersom vi er blevet tilsluttet Jehovas folk bør vi ønske at bruge den bedste del af vore kræfter, vore evner og vore materielle midler i tjenesten for Jehova. I stedet for at rane fra Gud må vi ’blive ved med først at søge riget og hans retfærdighed’. — Mattæus 6:33.
16. Hvilken opmuntring finder vi i Malakias 3:10-12?
16 Alle der lægger verdens selviske og materialistiske levevis bag sig, har udsigt til store velsignelser, for der siges i Malakias 3:10-12: „’Sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ Jehova lover at alle der viser den rette værdsættelse vil opleve åndelig fremgang og frugtbarhed. Han tilføjer: „Alle nationer skal prise jer lykkelige, for I bliver et land man har behag i.“ Har det ikke netop vist sig at være tilfældet blandt de millioner der i dag udgør Guds taknemmelige folk på jorden?
De der bevarer deres uangribelighed optegnes i livets bog
17-19. (a) Hvordan har krigen i Rwanda berørt vore brødre i dette land? (b) I hvilken forvisning har disse trofaste brødre og søstre fortsat deres virke?
17 Her vil vi omtale den uangribelighed som vore brødre og søstre i Rwanda har vist. De har altid bragt de bedste åndelige ofre til Jehovas åndelige tilbedelseshus. For eksempel blev stævnet i december 1993 med temaet „Oplært af Gud“ overværet af 4075, til stor glæde for de 2080 forkyndere i landet. Der var 230 nye forkyndere som blev døbt, og 150 af disse meldte sig som hjælpepionerer den følgende måned.
18 Da etnisk had blussede op i april 1994 blev mindst 180 Jehovas vidner dræbt, deriblandt bytilsynsmanden i hovedstaden Kigali og hele hans familie. De seks oversættere på Vagttårnsselskabets kontor i Kigali, hvoraf fire var hutuer og to var tutsier, fortsatte deres arbejde i adskillige uger trods alvorlige trusler. Da tutsierne måtte flygte blev de dræbt ved en kontrolpost. Til sidst flygtede de øvrige til Goma i Zaire med det der var tilbage af deres computerudstyr. Her er de trofast fortsat med at oversætte Vagttårnet til kinyarwanda. — Esajas 54:17.
19 De Jehovas vidner der nu er flygtninge, har altid bedt om åndelig føde før materielle fornødenheder, selv om de lever under ubeskriveligt vanskelige forhold. Kærlige brødre fra adskillige lande har bragt store ofre for at få forsyninger igennem til dem. Både ved det talte ord og ved deres gode orden under de vanskelige vilkår har disse flygtninge aflagt et vældigt vidnesbyrd. De er afgjort blevet ved med at yde deres bedste i tilbedelsen af Jehova. De har vist at de har den indstilling der kommer til udtryk i Paulus’ ord i Romerbrevet 14:8: „Når vi lever, lever vi for Jehova, og når vi dør, dør vi for Jehova. Derfor, både når vi lever og når vi dør, tilhører vi Jehova.“
20, 21. (a) Hvis navne er ikke skrevet i Jehovas bog? (b) Hvis navne er med, og hvorfor?
20 Jehova er opmærksom på alle der tjener ham uangribeligt. Der siges endvidere i Malakias’ profeti: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ — Malakias 3:16.
21 Det er meget vigtigt at vi i dag gudfrygtigt ærer Jehovas navn. Så vil vi ikke blive ramt af den ugunstige dom der vil komme over dem der beundrer og støtter denne verdens systemer. I Åbenbaringen 17:8 siges der: „Deres navne er ikke fra verdens grundlæggelse skrevet i livets skriftrulle.“ Det er logisk at slutte at det ypperste navn Jehova har skrevet i livets bog er navnet på livets hovedformidler, Guds egen søn, Jesus Kristus. I Mattæus 12:21 siges der: „Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ Jesu genløsningsoffer er en garanti for at alle der tror på dette offer vil opnå evigt liv. Det er en stor forret at få vort navn føjet til Jesu navn i livets skriftrulle.
22. Hvad vil stå klart for alle når Jehova eksekverer sin dom?
22 Hvordan vil Guds tjenere klare sig i dommen? Jehova giver svaret i Malakias 3:17, 18: „Jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham. Og I skal igen se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham.“ Forskellen vil være tydelig for alle: de onde vil blive udslettet for evigt og de retfærdige vil blive godkendt til evigt liv i Rigets domæne. (Mattæus 25:31-46) En stor skare af symbolske får vil således overleve Jehovas store og frygtindgydende dag.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvilke domme eksekverede Jehova på Bibelens tid?
◻ Hvordan svarer forholdene i dag til forholdene i fortiden?
◻ Hvilken renselse har fundet sted som en opfyldelse af Malakias’ profeti?
◻ Hvis navne er skrevet i Guds bog?