-
Ikke retfærdighed ved mundtlige overleveringerVagttårnet – 1990 | 1. oktober
-
-
Men seks gange i Bjergprædikenen indledte han citater der tilsyneladende stammede fra De Hebraiske Skrifter ved for eksempel at sige: „Der er blevet sagt.“ (Mattæus 5:21, 27, 31, 33, 38, 43) Hvorfor? Fordi han henviste til Skrifterne som de blev tolket i lyset af farisæernes overleveringer, der modsagde Guds bud. (5 Mosebog 4:2; Mattæus 15:3) Dette fremgår tydeligt af Jesu sjette og sidste citat: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’“ Intetsteds i Moseloven stod der: ’Had din fjende.’ Det var de skriftlærdes og farisæernes udlægning af Lovens bud om at man skulle elske sin næste — kun sin jødiske næste, vel at mærke.
-
-
Ikke retfærdighed ved mundtlige overleveringerVagttårnet – 1990 | 1. oktober
-
-
18. (a) Hvordan fordrejede jøderne lovbudet om at man skulle elske sin næste, og hvordan imødegik Jesus dette? (b) Hvad svarede Jesus en lovkyndig der gerne ville indskrænke betydningen af udtrykket „næste“?
18 I sit sjette og sidste eksempel viste Jesus tydeligt hvordan Moseloven var blevet udvandet af rabbinernes overleveringer: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Mattæus 5:43, 44) Den skrevne Moselov satte ingen grænser for kærligheden: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mosebog 19:18) Det var farisæerne der vægrede sig ved at adlyde dette bud og som derfor indskrænkede udtrykket „næste“ til kun at gælde dem der fulgte overleveringerne. Da Jesus senere mindede en lovkyndig om budet: „Du skal elske din næste som dig selv,“ spurgte manden derfor undvigende: „Hvem er egentlig min næste?“ Jesus svarede ved at fortælle lignelsen om den barmhjertige samaritaner, der lærer os at vi skal gøre os selv til næste for den der trænger til vores hjælp. — Lukas 10:25-37.
-