Guds godhed — uforlignelig
GUD er god! Hvor ofte har man ikke hørt denne udtalelse, eller måske selv brugt den? Men har du nogen sinde tænkt over hvor meget Guds godhed har betydet for dig? Hvis vi mediterer over dette, vil det øge vor værdsættelse af den Gud vi tilbeder.
Vi må dog først forstå hvad godhed er. Godhed er ifølge sagens natur den egenskab at være god i modsætning til det at være ond. Men det omfatter langt mere. Det er en aktiv egenskab. En person der er god gør noget godt. Og Gud har i sin godhed gjort så meget godt for os at vi ikke kan andet end føle os tiltrukket af ham.
Omfanget af Guds godhed fremgår blandt andet af det løfte han gav sin trofaste tjener Moses i Sinajs ørken da han sagde: „Jeg vil lade al min godhed drage forbi dit ansigt.“ Jehova opfyldte dette løfte, og idet han brugte sit eget navn sagde han endvidere: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf.“ — 2 Mosebog 33:19; 34:6, 7.
Guds godhed omfatter altså hans barmhjertighed og nåde samt hans loyale hengivenhed og sandhed. Hans godhed kommer endvidere til udtryk ved at han er „sen til vrede“, langmodig. Det vil ikke sige at han er som en alt for eftergivende fader der tillader sine børn det forkerte i én uendelighed. Forhærdede syndere vil han ’på ingen måde fritage for straf’. En god Gud kan ikke tillade at ondskab fortsætter uhindret.
Guds godheds overflod
Lad os nu betragte nogle af de måder hvorpå Gud har vist sin godhed. Lige fra begyndelsen viste han menneskene godhed da han skabte jorden. Han udstyrede den ikke blot med det allermest nødvendige. Nej, han sørgede for at der var rigeligt af alt, for at tilværelsen skulle være en sand glæde. Han frembragte en rig variation af mad og drikke. Han skabte en fascinerende mangfoldighed af dyr og fugle, og han skabte blomster der kunne gøre omgivelserne smukke og farvestrålende. Desuden frembragte han mange forskellige former for naturscenerier som er en fryd for øjet. Hver gang vi ser en smuk solnedgang eller en storslået skyformation er det et udtryk for Guds godhed!
Guds storslåede godhed kom også til udtryk da han skabte manden og kvinden. Han udstyrede Adam og Eva med fuldkomne og sunde legemer og anbragte dem i Edens have. Derefter gav han dem et spændende arbejde der var en virkelig udfordring: „Fyld jorden og underlæg jer den.“ Gud stillede altså menneskene i udsigt at de kunne leve evigt på en paradisisk jord sammen med deres mange efterkommere. (1 Mosebog 1:26-28; 2:7-9) Hvilken storslået bryllupsgave Gud gav det første menneskepar!
Selv da Adam og Eva gjorde oprør, forlod Gud dem ikke fuldstændig. Hvis han på dette tidspunkt havde straffet dem med døden, ville han kun have været retfærdig. Men han var god mod menneskene, der nu var blevet syndere. Han lod dem leve et stykke tid og lod dem sætte børn i verden. — 1 Mosebog 5:1-5.
Siden da har Gud vedblivende vist godhed mod den syndige menneskehed. Som kong David udtrykte det: „Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ (Salme 145:9) Han sørger rigeligt for alt hvad menneskene har brug for så de fortsat kan opretholde livet på hans ejendom, Jorden. Til datidens jøder sagde Jesus: „Jeres Fader som er i himlene . . . lader nemlig sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ (Mattæus 5:45) Den fattigdom og sult der findes i dag skyldes ikke at Gud har undladt at sørge for menneskeheden. Den skyldes tværtimod menneskers moralske fordærv, grusomhed og uduelighed.
Gud tillader også at mennesker udnytter jordens mineralrigdomme, og han har ladet dem få et vist indblik i universets storhed og den måde hvorpå alt er opbygget. Jehova er virkelig god mod menneskene, til trods for at mange arrogant siger at der ikke findes nogen Gud og at andre misbruger hans godhed for selvisk vindings skyld — endog i en sådan grad at de undertrykker deres medmennesker. — Salme 14:1.
Guds godhed mod dem der tror
Mens Gud altså har vist godhed mod mennesker i almindelighed, er hans handlemåde med dem der tror, dog endnu mere hjertevarmende. Efter at Adam og Eva havde gjort oprør fremsatte Gud en profeti som viste at der ville fremstå et „afkom“ som med tiden ville fjerne syndens dårlige virkninger. (1 Mosebog 3:15) Mange af Adams efterkommere tilbad Gud trofast til trods for deres ufuldkommenhed, og denne første profeti gav dem håb om en bedre fremtid. En af disse trofaste tilbedere, nemlig Abraham, blev endog kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23.
Gud lovede Abraham at hans efterkommere ville komme til at udgøre mange nationer og at nogle af dem ville arve Kana’ans land. Som en opfyldelse af denne profeti blev israelitterne senere organiseret til en nation. (1 Mosebog 17:3-8; 2 Mosebog 19:6) Gud viste sin godhed mod denne nye nation idet han udfriede den fra trældommen i Ægypten og beskyttede den i ørkenen. Han gav folket en lov og et præstedømme, og til sidst gav han dem det frugtbare Kana’ans land som en arv.
Med tiden blev Israel et kongedømme, og Jehova pålagde den tredje konge i dette rige, nemlig Salomon, at bygge et tempel i Jerusalem der skulle tjene som et verdenscenter for tilbedelsen af Ham. Da templet var fuldført blev der afholdt en prægtig indvielsesceremoni og en glædesfest. Beretningen siger at israelitterne derefter „velsignede kongen og drog bort til deres hjem, mens de frydede sig og var vel til mode i hjertet over alt det gode som Jehova havde gjort“. (1 Kongebog 8:66) Der var også andre lejligheder hvor israelitternes hjerte strømmede over af taknemmelighed på grund af alt det gode Jehova gjorde for dem.
Men desværre værdsatte de ikke altid det privilegium det var at tilbede den eneste sande Gud. Det endte med at israelitterne som folk betragtet blev troløse, og i 607 f.v.t. tillod Jehova at de blev ført til Babylon som fanger. Som Gud havde sagt til Moses ville han, netop på grund af sin godhed, ’på ingen måde fritage for straf’. — 2 Mosebog 34:7.
Da der var gået 70 år sørgede Gud imidlertid for at en trofast rest af israelitter blev ført tilbage til deres land. Hvad var det der bevægede ham til dette? Det var hans godhed. Jeremias skrev profetisk om israelitternes tilbagevenden fra Babylon: „De skal komme og råbe af glæde på Zions højdedrag og stråle over Jehovas godhed.“ Videre hedder det: „’Mit eget folk skal mættes med min godhed,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Jeremias 31:12, 14.
Da Jesus kom til jorden viste han sig at være det „afkom“ der var blevet profeteret om i Eden. (1 Mosebog 3:15) Bibelen siger: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Jesu død tilvejebragte en genløsningsbetaling hvorved mennesker kunne løskøbes fra synden sådan at de igen kunne gøres fuldkomne. På den måde ville de dårlige virkninger af Adams synd til sidst blive overvundet. Som Paulus skrev til romerne: „Ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige.“ (Romerne 5:19) Takket være Guds godhed har retsindige mennesker nu håb om at opnå evigt liv. De kan endda blive Guds venner, ligesom Abraham blev.
Også i dag fortsætter Gud med at vise godhed mod dem der tilbeder ham. Gennem Bibelen giver han dem vejledning om hvordan de kan løse deres problemer. (Salme 119:105) Han tilbyder at de frit kan modtage hans hellige ånd, som vil hjælpe dem til at leve op til hans retfærdige normer. Han åbenbarer også sine hensigter således at sande kristne kan se frem til en retfærdig ny ordning der vil blive indført efter at denne gamle verden er forsvundet. (Ordsprogene 4:18; 2 Peter 3:13) Kristne nærer stærk tillid til alt dette fordi Gud i sin godhed har åbenbaret det i sit ufejlbarlige ord. — 2 Timoteus 3:16.
Når vi grunder over Guds godhed drager det os afgjort nærmere til ham. Men det rejser også et spørgsmål:
I hvilket omfang vil vi drage nytte af Guds godhed?
Uanset hvem du er, mærker du allerede nu Guds godhed. Du trækker vejret, du spiser, du drikker, du nyder livet — alt sammen gaver fra Gud. Men drager du fuld nytte af Guds godhed? Glem ikke at Guds godhed over for Adam og Eva blev indskrænket efter at de havde syndet. På samme måde vil han indskrænke sin gavmildhed over for os medmindre vi reagerer på rette måde over for hans godhed. Hvordan kan vi gøre dette?
Salmisten bad: „Lær mig godhed, fornuft og kundskab, for jeg tror på dine bud.“ (Salme 119:66) Dette bør vi også bede om. Eftersom Gud er god må vi lære at blive som han. Paulus gav denne tilskyndelse: „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn.“ — Efeserne 5:1.
Dette kan vi først og fremmest gøre ved at studere Bibelen for at lære hvori godhed består. Dernæst kan vi bede Gud om hjælp til at opdyrke denne egenskab. Godhed er en af åndens frugter sammen med „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, . . . tro, mildhed, [og] selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Vi kan opdyrke alle disse egenskaber ved at sætte vor lid til Guds ånd, studere Bibelen, der er inspireret af Gud, bede ham om hjælp og komme sammen med ligesindede kristne. — Salme 1:1-3; 1 Thessaloniker 5:17; Hebræerne 10:24, 25.
Bibelen siger endvidere: „De vil lade ord vælde frem til minde om din godheds overflod, og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.“ (Salme 145:7) Gud forventer altså at vi fortæller andre om hans godhed. Vi bør tale frit om vor himmelske Fader.
Endelig må vi passe på at vi ikke misbruger Guds godhed. Det er sandt at Jehova tilgiver synder. Kong David havde tillid til at han ville få et gunstigt svar da han bad: „Husk ikke mine ungdomssynder og mine overtrædelser. Lad det være med loyal hengivenhed du husker mig, for din godheds skyld, Jehova.“ (Salme 25:7) Betyder det at vi kan tillade os at begå synder i sikker forvisning om at Gud vil tilgive os? På ingen måde. Husk at Guds godhed også indebærer at han ikke fritager forhærdede syndere for straf.
Nyd godt af Guds godhed
Når vi til fulde erfarer Guds godhed føler vi os af hjertet tiltrukket af ham. Vi opmuntres til at følge apostelen Paulus’ gode formaning: „Fortsæt med at vandre som lysets børn, for lysets frugt består af al slags godhed og retfærdighed og sandhed.“ — Efeserne 5:8, 9.
Hver eneste dag mærker vi at Gud har kærlig omsorg for os. Selv under de mest vanskelige omstændigheder ved vi at han ikke forlader dem der elsker ham. Ja, vi erfarer den storslåede fred i sindet som salmisten beskrev med ordene: „Godhed og loyal hengivenhed vil følge mig alle mit livs dage; og jeg skal bo i Jehovas hus en lang række dage.“ — Salme 23:6.