-
Lev i overensstemmelse med bønnen Fadervor – 1. delVagttårnet – 2015 | 15. juni
-
-
“VOR FADER I HIMLENE”
4. Hvad minder ordene “vor Fader” os om, og i hvilken forstand er Jehova “Fader” for dem der har et jordisk håb?
4 Ordene “vor Fader”, ikke “min Fader”, minder os om at vi er en del af et ‘brodersamfund’ af mennesker der har kærlighed til hinanden. (1 Pet. 2:17) Hvor er det et stort privilegium! De der er udvalgt af Jehova til at leve i himlen, er blevet adopteret som hans sønner, så for dem er han “Fader” i en særlig forstand. (Rom. 8:15-17) De der har håb om at leve evigt på jorden, kan også kalde Jehova for “Fader”. Han er den der har givet dem livet, og den som kærligt sørger for at dække deres behov. De der har det jordiske håb, vil dog først blive Guds børn i fuldeste forstand efter at de er blevet fuldkomne og har vist deres loyalitet under den sidste prøve. – Rom. 8:21; Åb. 20:7, 8.
-
-
Lev i overensstemmelse med bønnen Fadervor – 1. delVagttårnet – 2015 | 15. juni
-
-
“LAD DIT NAVN BLIVE HELLIGET”
7. Hvilken forret har vi som Guds folk, og hvad må vi derfor gøre?
7 Hvor er det en stor forret at kende Guds personlige navn og endda få lov til at være ‘et folk for hans navn’. (Apg. 15:14; Es. 43:10) Vi beder inderligt til Jehova: “Lad dit navn blive helliget.” En sådan anmodning vil måske også få os til at bede Jehova hjælpe os til at undgå at gøre eller sige noget der kunne bringe skam over hans hellige navn. Vi ønsker ikke at være som dem i det første århundrede der ikke levede efter det de forkyndte, og til hvem Paulus skrev: “Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne.” – Rom. 2:21-24.
8, 9. Giv et eksempel på hvordan Jehova hjælper dem der gerne vil hellige hans navn.
8 Vi vil gerne være med til at hellige Guds navn. Efter at en søster i Norge mistede sin mand i en ung alder, stod hun alene med sin toårige søn. “Det var en meget svær tid i mit liv,” fortæller hun. “Jeg bad hver dag, nærmest hver time, om styrke til at bevare ligevægten så jeg ikke traf en eller anden uklog beslutning eller gjorde noget illoyalt og på den måde gav Satan grund til at smæde Jehova. Jeg ønskede at være med til at hellige Jehovas navn, og jeg ville gerne have at min søn skulle se sin far igen i Paradiset.” – Ordsp. 27:11.
9 Besvarede Jehova hendes bønner? Ja. Søsteren blev styrket af sine medfølende trosfæller, som hun regelmæssigt kom sammen med. Fem år senere giftede hun sig med en ældstebror. Hendes søn er i dag 20 år og en døbt bror. “Jeg er så lykkelig for at min mand hjalp mig med at opdrage ham,” slutter hun.
10. Hvordan vil Jehova hellige sit navn fuldt ud?
10 Jehova vil hellige sit navn fuldt ud når han fjerner alle dem der vanærer ham og afviser ham som den øverste Hersker. (Læs Ezekiel 38:22, 23). Gradvist vil menneskeheden blive ført frem til fuldkommenhed. Det bliver vel nok skønt når alle mennesker og åndeskabninger behandler Jehovas navn som helligt! Endelig vil vores kærlige himmelske Far “være alt for alle”. – 1 Kor. 15:28.
-