Den regering der vil indføre Paradiset
Da Jesus var på jorden lærte han sine disciple at bede om Guds rige: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Han talte også meget om „den gode nyhed om riget“. (Mattæus 4:23) Ja, han talte mere om Riget end om noget andet. Hvorfor? Fordi Riget er det redskab hvormed Gud vil løse de problemer der gør livet så vanskeligt i dag. Ved hjælp af Riget vil Gud snart gøre ende på krige, sult, sygdom og kriminalitet, og indføre fred og enhed.
Kunne du tænke dig at leve under sådanne forhold? Hvis det tiltaler dig, bør du læse denne brochure. Heri vil du lære at Guds rige er en regering — men en regering som er bedre end nogen anden der har været ved magten. Du vil også se på hvilken spændende måde Gud gradvis har forklaret sine tjenere hvad hans rige skal udrette. Og du vil se hvordan Riget kan gavne dig allerede nu.
Ja, du kan allerede nu blive undersåt under Guds rige. Men før du bestemmer dig til dét, må du naturligvis vide noget mere om det. Derfor tilskynder vi dig til at læse denne brochure. Alt hvad den fortæller om Riget er taget fra Bibelen.
Lad os først se hvorfor vi har så hårdt brug for Guds rige.
Gud skabte de første mennesker fuldkomne og satte dem i Edens paradis. Dengang var der ingen brug for Guds rige.
Men Adam og Eva, vore første forældre, lyttede til Satan, en oprørsk engel. Han løj om Gud og fik dem til at gøre oprør mod Gud, ligesom han selv. Derved gjorde de sig fortjent til døden, for „den løn synden betaler er døden“. — Romerne 6:23.
Et ufuldkomment og syndigt menneske kan ikke få fuldkomne børn. Derfor blev alle Adams børn født ufuldkomne og syndige, underlagt døden. — Romerne 5:12.
Fra da af behøvede menneskene Guds rige for at komme af med syndens og dødens forbandelse. Riget vil også rense Guds navn for de løgne Satan har fortalt.
Gud lovede at der ville blive født et særligt „afkom“ som ville befri menneskene for synden. (1 Mosebog 3:15) Dette „afkom“ skulle være konge i Guds rige.
Hvem skulle det være?
Omkring 2000 år efter at Adam havde syndet, levede der en mand ved navn Abraham som troede fast på Gud. Jehova Gud befalede Abraham at rejse ud fra sin by og bo i telte i landet Palæstina.
Abraham gjorde alt hvad Jehova befalede ham, endda noget som var meget svært for ham. Jehova sagde til ham at han skulle ofre sin søn Isak på et alter.
Jehova ønskede ikke at der skulle ofres et menneske til ham. Men han ville vide hvor højt Abraham elskede ham. Abraham var lige ved at dræbe Isak da Jehova standsede ham.
På grund af Abrahams stærke tro lovede Jehova at give hans efterkommere landet Palæstina, og han sagde at det lovede afkom ville nedstamme fra ham og fra hans søn Isak. — 1 Mosebog 22:17, 18; 26:4, 5.
Isak fik to sønner, Esau og Jakob. Jehova sagde at det lovede afkom ville komme gennem Jakob. — 1 Mosebog 28:13-15.
Jakob, som Jehova også gav navnet Israel, fik tolv sønner. De fik alle sammen børn, så Abrahams efterkommere begyndte at blive mange. — 1 Mosebog 46:8-27.
Under en svær hungersnød flyttede Jakob og hans familie ned til Ægypten. De var blevet indbudt af Farao, Ægyptens hersker. — 1 Mosebog 45:16-20.
I Ægypten blev det åbenbaret at det lovede afkom ville blive en efterkommer af Jakobs søn Juda. — 1 Mosebog 49:10.
Jakob døde, og hans efterkommere voksede i antal og blev et helt folk. Da blev ægypterne bange for dem og gjorde dem til trælle. — 2 Mosebog 1:7-14.
Det endte med at Jehova sendte Moses, der havde en stærk tro, til den nye Farao for at kræve at han skulle lade israelitterne rejse. — 2 Mosebog 6:10, 11.
Farao nægtede, og Jehova bragte ti plager over ægypterne. Som den sidste plage sendte han sin dødsengel for at dræbe alle førstefødte sønner i Ægypten. — 2 Mosebog, kapitlerne 7 til 12.
Gud sagde til israelitterne at hvis de slagtede et lam og spiste det om aftenen og kom noget af dets blod på dørstolperne, ville dødsengelen forbigå deres huse. På den måde blev de førstefødte blandt israelitterne skånet. — 2 Mosebog 12:1-35.
Det fik Farao til at sende israelitterne bort. Men bagefter fortrød han det og satte efter dem for at få dem tilbage.
Jehova åbnede en flugtvej for israelitterne gennem Det røde Hav. Og da Farao og hans soldater forsøgte at følge efter dem, druknede de. — 2 Mosebog 15:5-21.
Jehova førte israelitterne til et bjerg i ørkenen. Bjerget hed Sinaj, og dér gav han dem sin lov og sagde at hvis de ville holde den, ville de blive et kongerige af præster og en hellig nation. Med tiden kunne israelitterne altså blive en vigtig del af Guds rige. — 2 Mosebog 19:6; 24:3-8.
Efter at israelitterne havde været ved Sinaj bjerg i cirka et år, førte Jehova dem mod Palæstina, det land han havde lovet deres forfader Abraham.
I Palæstina tillod Gud senere at israelitterne blev styret af konger. Således fik Gud et kongedømme på jorden.
Den anden konge over Israel var David, en efterkommer af Juda. David besejrede alle Israels fjender, og han gjorde Jerusalem til landets hovedstad.
Begivenhederne under Davids regering viser at når Jehova støtter en konge, kan ingen jordisk hersker overvinde ham.
Jehova sagde at det lovede afkom ville være en af Davids efterkommere. — 1 Krønikebog 17:7, 11, 14.
Efter David kom hans søn Salomon på tronen. Han var en klog konge, og Israel havde fremgang under hans regering.
Salomon byggede også et prægtigt tempel for Jehova i Jerusalem. De forhold der rådede under Salomons regering, vidner om nogle af de velsignelser Guds rige vil bringe menneskene. — 1 Kongebog 4:24, 25.
Mange af kongerne efter Salomon var imidlertid meget troløse.
Men endnu mens Davids efterkommere herskede i Jerusalem, lod Jehova sin profet Esajas forudsige at der engang i fremtiden ville komme en søn af David som ville være trofast mod Gud og herske over hele jorden. Det var det lovede afkom. — Esajas 9:6, 7.
Esajas forudsagde at forholdene under hans herredømme ville blive endnu herligere end de var under Salomons regering. — Esajas, kapitlerne 11 og 65.
Nu spekulerede Guds tjenere endnu mere på hvem dette afkom mon kunne være.
Men inden afkommet viste sig, blev Israels konger så ugudelige at Jehova i 607 f.v.t. tillod at landet blev indtaget af babylonierne og at de fleste af indbyggerne blev ført i fangenskab i Babylon. Gud havde imidlertid ikke glemt sit løfte. En dag ville det lovede afkom vise sig i Davids slægt. — Ezekiel 21:25-27.
Israels historie viste at en jordisk konge som var klog og trofast, nok kunne bringe velsignelser, men at disse velsignelser dog var begrænsede. Trofaste mænd dør, og deres efterfølgere er måske ikke trofaste. Hvad skulle der til? Det lovede afkom.
Til sidst, efter at der var gået tusinder af år, viste afkommet sig. Hvem var det?
En engel fra Gud gav svaret til en ugift israelitisk pige ved navn Maria. Han fortalte hende at hun skulle få en søn der skulle hedde Jesus. Engelen sagde:
„Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge.“ — Lukas 1:32, 33.
Jesus skulle altså være det lovede afkom og skulle en dag blive konge i Guds rige. Men hvordan adskilte Jesus sig fra andre trofaste mænd der havde levet i tidens løb?
Jesus blev født ved et mirakel. Hans moder var jomfru, og han havde ingen jordisk fader. Jesus havde levet i himmelen, og Guds hellige ånd eller virksomme kraft overførte hans liv fra himmelen til Marias moderliv. Derfor arvede han ikke synden fra Adam. Hele livet igennem syndede Jesus ikke. — 1 Peter 2:22.
Da Jesus var 30 år gammel, blev han døbt.
Han fortalte folk om Guds rige, og til sidst præsenterede han sig selv som kongen i dette rige. — Mattæus 4:23; 21:4-11.
Han gjorde også mange mirakler.
Han helbredte syge. — Mattæus 9:35.
Han bespiste mirakuløst de sultne. — Mattæus 14:14-22.
Han oprejste endog døde. — Johannes 11:38-44.
Disse mirakler viser hvad Jesus vil gøre for menneskene som konge i Guds rige.
Husker du at kong David gjorde Jerusalem til hovedstad i sit rige? Jesus forklarede at Guds rige ikke skulle være på jorden, men i himmelen. (Johannes 18:36) Derfor kaldes dette rige ’det himmelske Jerusalem’. — Hebræerne 12:22, 28.
Jesus angav hvilke love Rigets undersåtter måtte adlyde. Disse love står nu i Bibelen. De vigtigste af dem går ud på at man skal elske Gud og elske hinanden. — Mattæus 22:37-39.
Jesus åbenbarede også at han ikke ville være alene om at herske i Riget. Nogle mennesker ville blive udvalgt til at komme i himmelen og regere sammen med ham. (Lukas 12:32; Johannes 14:3) Hvor mange skulle det være? Åbenbaringen 14:1 giver svaret — 144.000.
Hvis det kun er 144.000 der kommer i himmelen for at regere sammen med Jesus, hvad kan resten af menneskeheden da håbe på?
Bibelen siger: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.
De der skal bo for evigt på jorden kaldes „andre får“. — Johannes 10:16.
Der er altså to muligheder: Jehova Gud indbyder 144.000 til at komme i himmelen og regere sammen med Jesus Kristus. Men millioner andre har håb om at leve evigt på jorden som hans riges undersåtter. — Åbenbaringen 5:10.
Satan hadede Jesus og modarbejdede ham. Efter at Jesus havde forkyndt i tre og et halvt år, fik Satan ham arresteret og dræbt på en marterpæl. Hvorfor tillod Gud dette?
Husk at vi alle synder og fortjener døden fordi vi stammer fra Adam. — Romerne 6:23.
Husk også at Jesus, på grund af den mirakuløse måde han blev født på, var fuldkommen og ikke fortjente at dø. Gud tillod imidlertid Satan at „knuse hælen på ham“, at dræbe ham. Men derefter oprejste Gud ham til liv igen — som en udødelig ånd. Eftersom han stadig havde ret til livet som et fuldkomment menneske, kunne han nu bruge denne ret til at løskøbe os mennesker fra synden. — 1 Mosebog 3:15; Romerne 5:12, 21; Mattæus 20:28.
For at hjælpe os til fuldt ud at forstå hvad Jesu offer indebærer, skildrer Bibelen det ved hjælp af profetiske forbilleder.
Husker du for eksempel at Jehova gav Abraham besked på at ofre sin søn, for at prøve hans kærlighed?
Det var et profetisk forbillede på Jesu offer. Det viste at Jehovas kærlighed til menneskene var så stor at han lod sin søn, Jesus, dø for os, for at vi kunne leve. — Johannes 3:16.
Husker du hvordan Jehova udfriede israelitterne fra Ægypten og skånede deres førstefødte ved at lade dødsengelen forbigå deres huse? — 2 Mosebog 12:12, 13.
Det var et profetisk forbillede. Ligesom lammets blod betød liv for israelitternes førstefødte, betyder Jesu udgydte blod liv for dem der tror på ham. Og ligesom begivenhederne den nat betød frihed for israelitterne, betyder Jesu død at menneskene kan opnå frihed fra synden og døden.
Af den grund kaldes Jesus „Guds lam som tager verdens synd bort“. — Johannes 1:29.
Mens Jesus var på jorden, samlede han også nogle disciple og lærte dem at forkynde den gode nyhed om Riget. Det skulle de fortsætte med at gøre efter hans død. — Mattæus 10:5; Lukas 10:1.
De var de første mennesker Gud udvalgte til at regere sammen med Jesus i hans rige. — Lukas 12:32.
Husker du at Gud lovede jøderne at hvis de ville holde hans lov, skulle de blive „et kongerige af præster“? Nu havde de chancen for at komme med i Guds rige og tjene som præster i himmelen hvis de ville anerkende Jesus. Men de fleste af dem afviste ham.
Fra da af var jøderne derfor ikke længere Guds udvalgte folk; Palæstina var ikke længere det forjættede land. — Mattæus 21:43; 23:37, 38.
Fra Jesu tid til vore dage har Jehova indsamlet dem der skulle herske i himmelen sammen med Jesus. Der er stadig nogle få tusind af dem tilbage på jorden. Vi kalder dem den salvede rest. — Åbenbaringen 12:17.
Nu begynder du at forstå hvad Guds rige er. Det er en regering i himmelen; kongen i denne regering er Jesus Kristus, og sammen med ham regerer 144.000 mennesker der er taget fra jorden. Riget vil herske over troende mennesker på jorden og vil have magt til at indføre fred på jorden.
Efter sin død blev Jesus oprejst og steg til himmelen. Dér skulle han vente indtil Gud sagde at han skulle begynde at herske som konge i Guds rige. (Salme 110:1) Hvornår var tiden inde?
Somme tider sendte Jehova folk drømme for at fortælle dem noget om sit rige.
På Daniels tid sendte han en sådan drøm til Nebukadnezar, kongen af Babylon. Den handlede om et vældigt træ. — Daniel 4:10-37.
Træet blev fældet, og stubben blev bundet for syv år.
Træet skildrede Nebukadnezar. Ligesom stubben blev bundet for syv år, blev Nebukadnezar vanvittig i syv år. Derefter fik han sin forstand igen.
Alt dette var et profetisk forbillede. Nebukadnezar skildrede Jehovas verdensomfattende herredømme. Dette herredømme blev først udøvet gennem kong Davids efterkommere i Jerusalem. Da Babylon indtog Jerusalem i 607 f.v.t. blev denne kongerække afbrudt, og der skulle ikke komme nogen ny konge i Davids slægt ’før han kom som havde retten til det’. (Ezekiel 21:27) Det var Jesus Kristus.
Hvor lang tid skulle der gå fra 607 f.v.t. før Jesus begyndte at herske? Syv profetiske år. Det vil sige 2520 år. (Åbenbaringen 12:6, 14) Og 2520 år fra 607 f.v.t fører os frem til 1914 e.v.t.
Jesus begyndte altså at herske i himmelen i 1914. Hvad betød det?
Bibelen fortæller om dette i et syn som blev givet til apostelen Johannes.
Han så en kvinde i himmelen føde et drengebarn. — Åbenbaringen 12:1-12.
Kvinden var et udtryk for Guds himmelske organisation, bestående af alle Guds engle i himmelen. Drengebarnet var et udtryk for Guds rige. Det blev ’født’ i 1914.
Hvad skete der så? Det første Jesus gjorde som konge, var at kaste Satan og de engle der havde gjort oprør sammen med ham, ud af himmelen og ned til jorden. — Åbenbaringen 12:9.
Bibelen fortæller om resultatet af dette: „Glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:12.
Så da Jesus begyndte at regere i himmelen, fik hans fjender travlt på jorden. Som Bibelen havde forudsagt, begyndte han at herske midt blandt sine fjender. — Salme 110:1, 2.
Hvad ville det medføre for menneskene?
Jesus forudsagde det: krige, hungersnød, sygdomme og jordskælv. — Mattæus 24:7, 8; Lukas 21:10, 11.
Vi har set disse ting siden 1914. Det er endnu en grund til at vi ved at Riget begyndte at herske dengang.
Der ville også være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . mens mennesker besvimer på grund af frygt“. (Lukas 21:25, 26) Det har vi også oplevet siden 1914.
Apostelen Paulus tilføjede at folk ville være „egenkærlige, pengekære, . . . ulydige mod forældre, . . . uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse“. — 2 Timoteus 3:1-5.
Nu ved du hvorfor livet er så svært i dag. Satan har været meget aktiv. Men Guds rige har også været aktivt.
Kort efter 1914 begyndte resten af dem der har håb om at skulle regere i himmelen sammen med Jesus, at forkynde den gode nyhed om at Riget var blevet oprettet. Dette arbejde har nu bredt sig til hele jorden, sådan som Jesus sagde det ville. — Mattæus 24:14.
Hvad er formålet med dette forkyndelsesarbejde?
For det første at fortælle folk om Guds rige.
For det andet at hjælpe folk til at afgøre om de vil være undersåtter under Riget.
Jesus sagde at alle mennesker i vor tid ville blive opdelt i to grupper, som han sammenlignede med får og geder. — Mattæus 25:31-46.
„Fårene“ var dem der elskede ham og hans brødre. „Gederne“ var dem der ikke gjorde det.
„Fårene“ ville få evigt liv, og „gederne“ ville ikke få det.
Denne adskillelse sker ved at den gode nyhed om Riget forkyndes.
Profeten Esajas udtalte denne profeti:
„Og i de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det.“ — Esajas 2:2.
Vi befinder os nu i „de sidste dage“.
Jehovas „hus“, tilbedelsen af ham, er blevet ’hævet op’ over falske religioner.
„Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Esajas 2:3.
Ja, mange fra alle nationer kommer for at tilbede Jehova, og de opfordrer andre til at gå med. De lærer at handle som Jehova ønsker det.
„Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.
Blandt dem der tilbeder Jehova, er der fred og enhed.
Takket være denne aktivitet har Guds rige nu henved tre millioner undersåtter i hele verden.
De har samlet sig om resten af dem der har håb om at komme i himmelen og regere sammen med Kristus.
De får åndelig føde gennem Guds organisation. — Mattæus 24:45-47.
De er et internationalt brodersamfund af kristne som har sand kærlighed til hinanden. — Johannes 13:35.
De har fred i sindet og et håb for fremtiden. — Filipperne 4:7.
Snart vil den gode nyhed være forkyndt i fuldt omfang. „Fårene“ vil være indsamlet. Hvad vil Riget så gøre?
Husker du at den trofaste kong David besejrede alle Guds folks fjender? Kongen Jesus vil gøre det samme.
Kong Nebukadnezar havde engang en drøm om en vældig billedstøtte der symboliserede alle verdensrigerne fra hans tid til vore dage.
Derefter så han en sten blive revet løs fra et bjerg, og den knuste billedstøtten. Stenen repræsenterede Guds rige.
Det vil sige at den nuværende onde verdensorden vil blive knust og tilintetgjort. — Daniel 2:44.
Noget af det Riget vil fjerne:
Falsk religion vil forsvinde, ligesom en møllesten der kastes i havet. — Åbenbaringen 18:21.
Derfor bliver alle som elsker Gud, opfordret til at trække sig ud af falsk religion NU. — Åbenbaringen 18:4.
Derefter vil kongen Jesus „slå nationerne . . ., og han vil vogte dem med en jernstav“. — Åbenbaringen 19:15.
Selv om Jehovas vidner betaler skat og holder lovene, blander de sig derfor ikke i politik.
Til sidst bliver Satan selv, den store drage, kastet i afgrunden. — Åbenbaringen 20:2, 3.
Kun „fårene“, de der underlægger sig Jesus som deres konge, vil overleve denne trængsel. — Mattæus 25:31-34, 41, 46.
Apostelen Johannes fik et syn af de „får“ der overlever trængselen.
„Se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder; og der var palmegrene i deres hænder.“ — Åbenbaringen 7:9.
’Den store skare’ består af alle dem der reagerer positivt på forkyndelsen af den gode nyhed.
De „kommer ud af den store trængsel“. — Åbenbaringen 7:14.
’Palmegrenene’ viser at de hylder Jesus som deres konge.
Deres „hvide klæder“ skildrer at de tror på Jesu offer.
„Lammet“ er Jesus Kristus.
Hvilke velsignelser får de så? Husker du at der var fred og fremgang i Israel da den trofaste kong Salomon regerede? Det fortæller lidt om den lykke der vil råde på jorden under Jesu kongedømme.
Som Esajas forudsagde, vil der være fred blandt menneskene og mellem menneskene og dyrene. — Salme 46:9; Esajas 11:6-9.
Ligesom Jesus helbredte syge da han var på jorden, vil han fjerne al sygdom blandt menneskene. — Esajas 33:24.
Ligesom han bespiste folkeskarerne, vil han afskaffe enhver mangel på fødevarer. — Salme 72:16.
Ligesom han oprejste døde, vil han oprejse de døde der ikke har haft en fuldgyldig lejlighed til at underlægge sig Guds rige. — Johannes 5:28, 29.
Han vil gradvis føre menneskeheden tilbage til den fuldkommenhed Adam mistede.
Er det ikke en storslået fremtid? Kunne du tænke dig at opleve den? Hvad må du gøre for at underlægge dig Guds rige nu og blive et af „fårene“?
Du må studere Bibelen og lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende. — Johannes 17:3.
Du må komme sammen med andre som også er undersåtter under Riget. — Hebræerne 10:25.
Du må lære Rigets love at kende, og adlyde dem. — Esajas 2:3, 4.
Du må indvi dig til at tjene Jehova, og lade dig døbe. — Mattæus 28:19, 20.
Du må undgå handlinger der mishager Jehova Gud, såsom løgn, tyveri, umoralitet og drukkenskab. — 1 Korinther 6:9-11.
Du må være med til at forkynde den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14.
Da vil du, med Guds hjælp, se det paradis Adam mistede for sine efterkommere blive genoprettet, og du vil se dette løfte gå i opfyldelse: „Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
[Oversigt på side 20]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
607 f.v.t. 1914 e.v.t.
f.v.t. e.v.t.
500 1000 1500 2000 2520
[Billeder på side 11]
Abraham
Isak
Jakob
Juda
David
[Billede på side 14]
144.000
[Billeder på side 16]
Adam
Jesus