„Herre, lær os at bede“

„En af hans disciple [sagde] til ham: ’Herre, lær os at bede.’“ — LUKAS 11:1.

1. Hvorfor anmodede en af disciplene Jesus om at undervise dem i at bede?

I ÅR 32 iagttog en af Jesu disciple ved en lejlighed Jesus mens han bad. Han kunne ikke høre hvad Jesus sagde til sin Fader, for sandsynligvis bad han ikke højt. Men da Jesus var færdig, henvendte disciplen sig alligevel til ham og sagde: „Herre, lær os at bede.“ (Lukas 11:1) Hvad fik disciplen til at anmode om det? Bøn var en fast del af jødernes liv og tilbedelse. De Hebraiske Skrifter indeholder adskillige bønner i Salmernes Bog og andre steder. Disciplen bad altså ikke om at blive undervist i noget han intet kendte til, eller som han aldrig havde prøvet før. Han var uden tvivl kendt med de formalistiske bønner som jødernes religiøse ledere bad. Men nu havde han set Jesus bede, og han fornemmede sikkert at der var stor forskel på rabbinernes skinhellige bønner og Jesu måde at bede på. — Mattæus 6:5-8.

2. (a) Hvad viser at det ikke var Jesu mening at vi skulle gentage mønsterbønnen ord for ord? (b) Hvorfor er vi interesserede i at vide hvordan vi skal bede?

² Omkring halvandet år tidligere havde Jesus i sin bjergprædiken givet sine disciple et mønster for deres bønner. (Mattæus 6:9-13) Muligvis var den føromtalte discipel ikke til stede på det tidspunkt, og Jesus gentog derfor velvilligt de væsentligste punkter fra denne mønsterbøn. Det er værd at lægge mærke til at han ikke gentog den ordret, for det viser at han ikke gav sine disciple en liturgisk bøn der skulle fremsiges som en udenadlært remse. (Lukas 11:1-4) Ligesom den unavngivne discipel vil vi gerne undervises i at bede på en sådan måde at vore bønner knytter os nærmere til Jehova. Lad os derfor gennemgå den mest detaljerede version af mønsterbønnen, nemlig den der gengives af apostelen Mattæus. Den består af syv anmodninger, hvoraf de tre har at gøre med Guds hensigter, og de fire drejer sig om vore materielle og åndelige behov. I denne artikel vil vi se på de tre første anmodninger.

En kærlig Fader

3, 4. Hvad ligger der i at vi kalder Jehova „vor Fader“?

³ Med de indledende ord viste Jesus at vore bønner bør afspejle et nært, men respektfuldt forhold til Jehova. Jesus henvendte sig i første række til sine disciple der havde samlet sig omkring ham på bjergsiden, og sagde til dem at de skulle tiltale Jehova med ordene „vor Fader i himlene“. (Mattæus 6:9) Ifølge en bibelforsker var det udtryk Jesus brugte for „Fader“, uanset om det var på folkehebraisk eller aramaisk, beslægtet med de hengivne udtryk et barn ville bruge om sin far. Når vi kalder Jehova „vor Fader“, vidner det om at vi har et varmt og tillidsfuldt forhold til ham.

⁴ Ved at sige „vor Fader“ giver vi også udtryk for at vi er en del af en stor familie af mænd og kvinder der anerkender Jehova som Livgiveren. (Esajas 64:8; Apostelgerninger 17:24, 28) Åndsavlede kristne er antaget som „Guds sønner“, og derfor kan de ’råbe: „Abba, Fader!“’ (Romerne 8:14, 15) Millioner har sluttet sig til dem som deres loyale medarbejdere. De har indviet deres liv til Jehova og symboliseret deres indvielse ved at lade sig døbe. Alle disse „andre får“ kan også nærme sig Jehova i Jesu navn og kalde ham „vor Fader“. (Johannes 10:16; 14:6) Vi kan altid komme frem for vor himmelske Fader i bøn for at lovprise ham, for at takke ham for hans godhed mod os og for at kaste vore byrder på ham i tillid til at han tager sig af os. — Filipperne 4:6, 7; 1 Peter 5:6, 7.

Kærlighed til Jehovas navn

5. Hvilken anmodning indledes mønsterbønnen med, og hvorfor er det passende?

⁵ Det første man beder om i mønsterbønnen, er også det der har størst betydning. Der siges: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Ja, helligelsen af Jehovas navn bør være af stor betydning for os fordi vi elsker ham og hader at se al den vanære der er blevet bragt over hans navn. Da Satan gjorde oprør og forledte de første mennesker til at være ulydige mod Gud, smædede han Jehovas navn ved at så tvivl om Guds måde at udøve sin universelle suverænitet på. (1 Mosebog 3:1-6) Op gennem århundrederne er Jehovas navn desuden blevet smudset til af dem der hævder at repræsentere ham — både ved deres skændige handlinger og ved deres læresætninger.

6. Hvad vil vores bøn om at Jehovas navn må blive helliget, hjælpe os til at undgå?

⁶ Når vi beder om at Jehovas navn må blive helliget, viser vi hvor vi stiller os i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet — at vi står helt og holdent op for Jehovas ret til at herske over universet. Jehova ønsker at universet skal bebos af intelligensvæsener der villigt og med glæde underordner sig hans retfærdige suverænitet fordi de elsker ham og alt det hans navn står for. (1 Krønikebog 29:10-13; Salme 8:1; 148:13) Vores kærlighed til Jehovas navn vil hjælpe os til at undgå at gøre noget der kunne bringe skam over dette hellige navn. (Ezekiel 36:20, 21; Romerne 2:21-24) Eftersom freden i universet og blandt dets beboere afhænger af at Jehovas navn bliver helliget, og af at mennesker af kærlighed til Gud underlægger sig hans suverænitet, er vores bøn „lad dit navn blive helliget“ et udtryk for vores tillid til at Jehovas hensigt vil blive gennemført til hans pris. — Ezekiel 38:23.

Det rige vi beder om

7, 8. (a) Hvad er det for et rige Jesus lærte os at bede om? (b) Hvad lærer vi om dette rige i Daniels Bog og i Åbenbaringens Bog?

⁷ Den anden anmodning i mønsterbønnen er: „Lad dit rige komme.“ (Mattæus 6:10) Det er en anmodning som er nært knyttet til den første. Det redskab hvormed Jehova vil hellige sit navn, er det messianske rige, den himmelske regering med hans søn, Jesus Kristus, som den retmæssige konge. (Salme 2:1-9) Daniels profeti skildrer det messianske rige som „en sten“ der blev revet løs fra et ’bjerg’. (Daniel 2:34, 35, 44, 45) Bjerget repræsenterer Jehovas universelle suverænitet, og „stenen“, det messianske rige, er derfor en ny manifestation af Jehovas universelle herredømme. I profetien bliver stenen ’til et stort bjerg og fylder hele jorden’, hvilket viser at det messianske rige vil repræsentere Guds suveræne herredømme og herske over hele jorden.

⁸ Foruden Kristus er der i denne himmelske regering 144.000, som er „købt fra menneskeslægten“ for at skulle herske som konger og præster sammen med ham. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4; 20:6) Daniel omtaler disse som „den Allerhøjestes hellige“, der, sammen med deres hoved Kristus, modtager „riget og herredømmet og storheden som tilhørte rigerne under den ganske himmel . . . Deres rige er et varigt rige, og alle herredømmer skal tjene og adlyde dem.“ (Daniel 7:13, 14, 18, 27) Dette er den himmelske regering som Kristus lærte sine disciple at bede om.

Hvorfor stadig bede om at Riget må komme?

9. Hvorfor er det på sin plads at vi beder om at Guds rige må komme?

⁹ I sin mønsterbøn lærte Kristus os at bede om at Guds rige måtte komme. Opfyldelsen af Bibelens profetier viser at det messianske rige blev oprettet i himmelen i 1914.a Er det da stadig på sin plads at vi beder om at dette rige må „komme“? Ja, afgjort. I Daniels profeti er det messianske rige, der symboliseres ved en sten, jo på kollisionskurs med menneskers politiske regeringer, symboliseret ved en kæmpemæssig billedstøtte. Stenen bevæger sig stadig imod denne billedstøtte og vil ramme den så hårdt at den bliver til støv. Daniels profeti siger: „Riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

10. Hvorfor længes vi efter Guds riges komme?

¹⁰ Vi længes efter at se Guds rige komme og gribe ind over for Satans onde tingenes ordning, for det vil betyde at Jehovas navn bliver helliget, og at alle der modstår Guds suverænitet, bliver fjernet. Vi beder inderligt: „Lad dit rige komme,“ og med apostelen Johannes’ ord siger vi: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ (Åbenbaringen 22:20) Ja, måtte Jesus komme for at hellige Jehovas navn og hævde hans suverænitet, så salmistens ord kan gå i opfyldelse: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ — Salme 83:18.

„Lad din vilje ske“

11, 12. (a) Hvad beder vi om med ordene „lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden“? (b) Hvad giver vi også udtryk for med bønnen om at Jehovas vilje må ske?

¹¹ Jesus lærte dernæst sine disciple at bede: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Universet blev til som følge af Jehovas vilje. Mægtige himmelske skabninger råber: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Jehova har en hensigt med „det i himlene og det på jorden“. (Efeserne 1:8-10) Ved at bede om at Guds vilje må ske, beder vi i virkeligheden Jehova om at gennemføre sin hensigt. Og desuden er det et udtryk for at vi længes efter at se Guds vilje blive gennemført i hele universet.

¹² Ved at bede denne bøn viser vi samtidig at vi er villige til at rette vores liv ind efter Jehovas vilje. Jesus sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Som indviede kristne glæder vi os ligesom Jesus over at gøre Guds vilje. Vores kærlighed til Jehova og til hans søn bevæger os til ’ikke mere at leve for menneskers lyster, men for Guds vilje’. (1 Peter 4:1, 2; 2 Korinther 5:14, 15) Vi bestræber os for at undgå det som vi ved er i modstrid med Jehovas vilje. (1 Thessaloniker 4:3-5) Ved at købe os tid til bibellæsning og studium kan vi „[blive] ved med at forstå hvad Jehovas vilje er“, og det indebærer at vi aktivt er med til at forkynde „denne gode nyhed om riget“. — Efeserne 5:15-17; Mattæus 24:14.

Jehovas vilje i himmelen

13. Hvordan skete Guds vilje længe før Satan gjorde oprør?

¹³ Jehovas vilje blev gennemført i himmelen længe før en af hans åndesønner gjorde oprør og blev til Satan. Ordsprogenes Bog fremstiller Guds førstefødte søn som den personificerede visdom. Det fremgår af den at Guds enestefødte søn i uanede tider ’glædede sig for hans ansigt’, lykkelig over at udføre sin Faders vilje. Da Jehova senere begyndte at skabe alt „i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige“, brugte han Jesus som sin „værkmester“. (Ordsprogene 8:22-31; Kolossenserne 1:15-17) Jehova gjorde brug af Jesus som sit ’Ord’, eller sin talsmand. — Johannes 1:1-3.

14. Hvordan udfører englene Jehovas vilje i himmelen ifølge Salme 103?

¹⁴ Salmisten viser at Jehova er universets suveræn, og at hærskarerne af engle lytter til hans ord og adlyder hans befalinger. Vi læser: „I himmelen har Jehova grundfæstet sin trone; og hans kongedømme behersker alt. Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder. Velsign Jehova, alle hans hærstyrker, hans tjenere som udfører hans vilje. Velsign Jehova, alle hans værker, overalt hvor han hersker [eller: ’på alle hans suverænitets steder’, fodnote].“ — Salme 103:19-22.

15. Hvad betød det for gennemførelsen af Guds vilje i himmelen at Jesus fik overdraget kongemagt?

¹⁵ Efter sit oprør havde Satan stadig adgang til de himmelske haller, som det fremgår af Jobs Bog. (Job 1:6-12; 2:1-7) Men Åbenbaringens Bog profeterede om at Satan og hans dæmoner på et tidspunkt ville blive kastet ud af himmelen. Det skete tydeligvis kort efter at Jesus Kristus i 1914 modtog kongemagt. Siden da har disse oprørere ikke haft nogen plads i himmelen. Deres virke er blevet begrænset til jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:7-12) Nu er der ikke længere ufred i himmelen; der lyder kun stemmer som i forening hylder ’Lammet’, Jesus Kristus, og ydmygt lovpriser Jehova. (Åbenbaringen 4:9-11) Ja, Jehovas vilje gennemføres i himmelen.

Jehovas vilje med jorden

16. Hvordan modbeviser mønsterbønnen det kristenheden lærer om menneskehedens håb?

¹⁶ Kristenhedens kirker udelukker at jorden har en plads i Guds hensigt, idet de hævder at alle gode mennesker kommer i himmelen. Men Jesus lærte os at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Kan det på nogen måde hævdes at det er Jehovas vilje der sker på jorden i dag, nu hvor den er så hærget af vold, uretfærdighed, sygdom og død? Nej, bestemt ikke! Vi bør derfor inderligt bede om at Guds vilje må ske på jorden, i overensstemmelse med det løfte som apostelen Peter har nedskrevet: „Efter hans løfte venter vi nye himle [det messianske rige med Jesus som konge] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund] hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

17. Hvad er Jehovas hensigt med jorden?

¹⁷ Jehova havde en hensigt med at skabe jorden. Han inspirerede profeten Esajas til at skrive: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos: ’Jeg er Jehova, og der er ingen anden.’“ (Esajas 45:18) Gud satte det første menneskepar i en paradisisk have og gav dem befalingen: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:27, 28; 2:15) Skaberens hensigt er tydeligvis at jorden skal bebos af en fuldkommen slægt af retfærdige mennesker som med glæde vil underlægge sig hans suverænitet og leve evigt i det paradis som også Jesus omtalte. — Salme 37:11, 29; Lukas 23:43.

18, 19. (a) Hvad skal der gøres før Guds vilje kan ske på jorden i fuldt omfang? (b) Hvilke andre aspekter af Jesu mønsterbøn vil den følgende artikel komme ind på?

¹⁸ Jehovas vilje med jorden kan ikke ske i fuldt omfang så længe den er befolket af mænd og kvinder der trodser hans suverænitet. Derfor vil Gud ved hjælp af mægtige åndeskabninger under Kristi ledelse „ødelægge dem der ødelægger jorden“. Hele Satans onde tingenes ordning, med dens falske religion, korrupte politik, begærlige og uærlige handelsverden og destruktive militær, vil blive fjernet for evigt. (Åbenbaringen 11:18; 18:21; 19:1, 2, 11-18) Jehovas suverænitet vil blive hævdet og hans navn helliget. Alt dette beder vi om når vi siger: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

¹⁹ I sin mønsterbøn viste Jesus imidlertid at vi også kan bede om personlige ting. Den følgende artikel vil komme ind på Jesu vejledning angående dette.

[Fodnote]

Repetition

● Hvorfor er det passende at vi henvender os til Jehova med ordene „vor Fader“?

● Hvorfor er det af allerstørste betydning at vi beder om at Jehovas navn må blive helliget?

● Hvorfor beder vi om at Guds rige må komme?

● Hvad indebærer bønnen om at Guds vilje må ske på jorden som i himmelen?

[Illustration på side 9]

Jesu bønner adskilte sig meget fra farisæernes skinhellige bønner

[Illustration på side 10]

Kristne beder om at Guds rige må komme, hans navn må blive helliget, og hans vilje må ske