„Hvad skal vi spise?“
MAD og drikke — det emne dukker jævnligt op i forbindelse med Jesu liv og tjeneste. Hans første mirakel var at gøre vand til vin, og ved to lejligheder bespiste han store folkemængder med nogle få brød og fisk. (Mattæus 16:7-10; Johannes 2:3-11) Jesus spiste ikke kun hverdagsmad med de fattige, men også festmad med de rige. Jesu fjender beskyldte ham faktisk for at være en fråser og en dranker. (Mattæus 11:18, 19) Selvfølgelig var han ikke det. Men han vidste at mad og drikke var noget meget vigtigt for mennesker, og i sine illustrationer brugte han på en mesterlig måde mad og drikke til at forklare dybe åndelige emner. — Lukas 22:14-20; Johannes 6:35-40.
Hvad var det almindeligt at spise og drikke på Jesu tid? Hvordan blev maden tilberedt? Og hvor krævende var det at lave mad? Når man får svar på disse spørgsmål, kan man lettere forstå nogle af de begivenheder og udtryk som er nævnt i evangelierne.
„Giv os i dag vort daglige brød“
Da Jesus lærte sine disciple hvordan de skulle bede, sagde han at det var på sin plads at bede Gud om livets fornødenheder — det „daglige brød“. (Mattæus 6:11, da. aut.) Brød var så vigtig en del af kosten at udtrykket „at spise et måltid“ på både hebraisk og græsk ordret betød „at spise brød“. Kornsorter der blev brugt til brød, såsom hvede og byg, udgjorde sammen med havre, spelt og hirse en stor del af jødernes kost i det første århundrede. Forskere anslår at en person spiste omkring 200 kilo kornprodukter om året, hvilket dækkede halvdelen af kaloriebehovet.
Brød kunne købes på torvet. Men de fleste familier bagte selv deres brød — en meget arbejdskrævende opgave. Bogen Bread, Wine, Walls and Scrolls (Brød, vin, mure og skriftruller) forklarer: „Da det er svært at opbevare mel i længere tid uden at det bliver dårligt, malede husmoderen mel hver dag.“ Hvor lang tid tog det? Bogens forfatter siger: „Med en times hårdt arbejde på en håndkværn kan man højst få 0,8 kg mel af 1 kg hvede. Altså ville det tage en husmor omkring tre timer at male mel til en familie der bestod af fem eller seks personer, da hver person i gennemsnit spiste 1/2 kg hvede hver dag.“
Tænk nu på Maria, Jesu mor. Foruden sine andre huslige pligter skulle hun sørge for at der var brød nok til hendes mand, fem sønner og mindst to døtre. (Mattæus 13:55, 56) Uden tvivl arbejdede Maria, ligesom andre jødiske kvinder, hver dag hårdt for at få det „daglige brød“ på bordet.
„Kom, spis jeres morgenmad“
Efter Jesu opstandelse viste han sig en tidlig morgen for nogle af sine disciple. Disciplene havde fisket hele natten uden at fange noget. „Kom, spis jeres morgenmad,“ sagde Jesus til sine trætte venner. Han serverede derefter brød og friskfangede fisk for dem. (Johannes 21:9-13) Selvom dette er den eneste gang morgenmad er nævnt i evangelierne, ved man at det var almindeligt at begynde dagen med et morgenmåltid bestående af brød, nødder, rosiner eller oliven.
Hvad spiste folk i almindelighed så ved middagstid? Bogen Life in Biblical Israel (Livet i Bibelens Israel) siger: „Ved middagstid var måltidet let og bestod af brød, korn, oliven og figner.“ Det var måske den slags fødevarer disciplene havde med sig da de kom tilbage fra Sykar og fandt Jesus i samtale med den samaritanske kvinde ved brønden. „Det var ved den sjette time“, eller ved middagstid, og disciplene var „gået ind til byen for at købe fødevarer“. — Johannes 4:5-8.
Om aftenen samledes familierne og spiste dagens hovedmåltid. I bogen Poverty and Charity in Roman Palestine, First Three Centuries C.E. (Fattigdom og velgørenhed i det romerske Palæstina, første tre århundreder e.v.t.) beskrives måltidet på denne måde: „De fleste spiste brød eller grød der var lavet af byg, forskellige andre kornsorter og bælgfrugter, og en sjælden gang af hvede. De tilsatte for det meste salt og olie eller oliven, og nu og da en stærkt krydret sovs, honning eller sød frugtsaft.“ Mælk, ost, grøntsager og friske eller tørrede frugter har måske også været på menuen. På den tid havde man omkring 30 forskellige slags grøntsager at vælge imellem — løg, hvidløg, radiser, gulerødder og kål, for blot at nævne nogle få — og mere end 25 forskellige slags frugter, såsom (1) figner, (2) dadler og (3) granatæbler blev dyrket i området.
Prøv at forestille dig hvordan nogle af disse ingredienser indgik i det aftensmåltid Jesus spiste sammen med Lazarus og hans søstre, Marta og Maria. Og forestil dig også den aroma der fyldte rummet da Maria indgned Jesu fødder med „ægte nardus“ — duften af mad der blandes med duften af den kostbare vellugtende olie. — Johannes 12:1-3.
„Når du holder et selskab“
Da Jesus ved en anden lejlighed spiste et måltid „i huset hos en af farisæernes ledere“, lærte han de tilstedeværende noget meget vigtigt. Han sagde: „Når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med. For det vil blive gengældt dig i de retfærdiges opstandelse.“ (Lukas 14:1-14) Hvis farisæeren fulgte Jesu råd, hvad ville han så have på menuen når han holdt selskab?
En rig mand ville måske servere nogle særlige brød der var bagt i forskellige faconer og tilsat vin, honning, mælk og krydderier. Der ville sikkert være smør og fast ost på bordet. Friske oliven, konserverede oliven eller olivenolie ville sandsynligvis også være på bordet. Ifølge bogen Food in Antiquity (Mad i oldtiden) „konsumerede hver person tyve kilo olivenolie om året, og en yderligere mængde blev brugt til kosmetik og belysning“.
Hvis farisæeren boede tæt ved vandet, ville han og hans gæster højst sandsynligt spise friskfangede fisk. De der boede inde i landet, spiste almindeligvis fisk der var marinerede eller saltede. Værten har måske også budt på kød — en sjælden spise for en fattig gæst. Noget mere velkendt ville have været en ret tilberedt af æg. (Lukas 11:12) Smagen kunne forstærkes ved at tilsætte krydderurter og krydderier, for eksempel mynte, dild, spidskommen og sennep. (Mattæus 13:31; 23:23; Lukas 11:42) Senere har gæsterne måske fået en dessert med ristet hvede, mandler, honning og krydderier.
Gæsterne ved et selskab har sikkert fået druer — friske, tørrede eller som vin. Man har fundet tusindvis af vinperser i Palæstina, og det viser at det var almindeligt at drikke vin. Et sted i Gibeon har arkæologer fundet 63 vinkældre som er hugget ind i klippen, og hvor der kunne opbevares omkring 100.000 liter vin.
’Vær aldrig bekymrede’
Når du læser evangelierne, prøv så at lægge mærke til hvor ofte Jesus nævner mad og drikke i sine billedtaler, eller hvordan han giver en vigtig belæring ved et måltid. Jesus og hans disciple var glade for at spise og drikke, især når de var sammen med gode venner, men de gjorde det ikke til det vigtigste i livet.
Jesus hjalp sine disciple til at bevare et afbalanceret syn på mad og drikke da han sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ (Mattæus 6:31, 32) Disciplene fulgte dette råd, og Gud dækkede deres behov. (2 Korinther 9:8) Det du spiser, er måske anderledes end det man spiste i det første århundrede. Men du kan være sikker på at Gud vil sørge for dig hvis det at tjene ham kommer først i dit liv. — Mattæus 6:33, 34.