-
Bønner der bliver besvaretVagttårnet – 1991 | 15. september
-
-
Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’“ — Mattæus 6:9-13.
-
-
Bønner der bliver besvaretVagttårnet – 1991 | 15. september
-
-
„Lad dit rige komme“
Jesus lærte også sine disciple at bede: „Lad dit rige komme.“ Bønner om at Guds rige må komme vil afgjort blive besvaret. Dette rige er Jehovas suveræne herredømme som udøves gennem en himmelsk, messiansk regering der ledes af hans søn, Jesus Kristus, og dennes medarbejdere, „de hellige“. (Daniel 7:13, 14, 18, 22, 27; Esajas 9:6, 7) Jehovas vidner har længe ud fra Bibelen vidnet om at Jesus blev indsat på tronen som himmelsk konge i året 1914. Hvorfor skal man da bede om at Riget må „komme“?
At bede om Rigets komme vil egentlig sige at anmode om at det vil stå op imod alle modstandere af Guds herredømme på jorden. Guds rige vil snart „knuse og gøre ende på alle disse [jordiske] riger, men selv bestå evindelig“. (Daniel 2:44) Denne begivenhed vil være med til at hellige Jehovas store navn.
„Lad din vilje ske“
Jesus lærte endvidere sine disciple at bede: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Dette er en anmodning om at Jehova vil handle i harmoni med sin vilje med jorden. Salmisten kommer med en lignende udtalelse: „Alt hvad Jehova har lyst til, det gør han, i himmelen og på jorden, i havene og alle dybene. Han lader vanddampe stige op fra jordens ende; sluser har han frembragt til regnen; han fører vinden ud af sine forrådshuse. Han som slog Ægyptens førstefødte ihjel, både mennesker og dyr. Han sendte tegn og mirakler i din midte, Ægypten, mod Farao og alle hans tjenere. Han som slog mange nationer ihjel og dræbte mægtige konger.“ — Salme 135:6-10.
At bede om at Jehovas vilje må ske på jorden er en anmodning om at han vil gennemføre sine hensigter med denne planet. Dette vil indebære at han fjerner sine modstandere for stedse, sådan som han gjorde det i mindre målestok i fortiden. (Salme 83:9-18; Åbenbaringen 19:19-21) Jehova vil ganske afgjort besvare bønner om at hans vilje må ske fyldest overalt på jorden og i universet.
-