4. Hvordan påvirkes vi af øjets tilstand?

⁴ I hvilken udstrækning øjet kan tjene som legemets lampe beror imidlertid stærkt på hvordan det står til med øjet. Jesus fortsatte følgelig: „Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Mattæus 6:22, 23) Det fremgår heraf hvor stærk indflydelse øjet øver på vort livsløb, i god eller dårlig retning.

11. Forklar udtrykkene „klart“ og „ondt“ i Jesu udtalelse om øjet.

¹¹ Når vi daglig står over for så meget der kan fange vort blik og føre det på vildspor, forstår vi bedre hvorfor Jesus Kristus formanede os til at holde vort øje „klart“, ikke „ondt“. (Mattæus 6:22, 23) Hvad betyder dette? „Klart“ er her oversat fra det græske ord haplousʹ, som har grundbetydningen målbevidsthed, optagethed af én hensigt. På græsk hedder „ondt“ ponērosʹ, som betyder dårlig, slet, ond. Det ’klare øje’ lader sig altså ikke distrahere eller aflede af alt hvad der foregår, men samler sin opmærksomhed om én ting. I modsætning hertil er det ’onde øje’ upålideligt, listigt og begærligt; det tiltrækkes af det mørke og lyssky.

12. Gengiv sammenhængen i det Jesus sagde, og forklar meningen.

¹² Men hvad bør blikket være fæstet på for at ’hele legemet kan være lyst’? Vi kan finde svaret ved at se på sammenhængen. I de foregående vers har Jesus talt om „værdier her på jorden“ og „værdier i himmelen“, og sagt: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ Efter at have talt om øjet understreger han igen nødvendigheden af målbevidsthed ved at sige: „Ingen kan trælle for to herrer,“ Gud og Rigdom. I de efterfølgende vers giver han vejledning om vort syn på de daglige fornødenheder og slutter med formaningen: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:19-34.

13. Hvad bør vi rette vort blik mod så ’hele vort legeme vil være lyst’? Hvorfor?

¹³ Hvad kan vi udlede af dette? Jo, Jesus taler her om livsmål; han påpeger hvor formålsløst det vil være at stræbe efter materielle ting og fremhæver velsignelserne ved at opdyrke interesse for åndelige anliggender. Han belærer os tydeligvis om at ’hele vort legeme vil være lyst’ hvis vi udelukkende retter blikket mod Rigets interesser. Hvorfor? Fordi vi ved at gøre Guds vilje til vort livsmål vil bestræbe os for at genspejle den herlige gode nyhed i alle sider af vort liv. Ikke blot kan vi se en lys fremtid i møde, men vi vil også blive befriet for de mørke og skjulte gerninger som et liv i selvisk stræben frembringer. — 2 Korinther 4:1-6.

14. Hvordan fører det til „mørke“ at man retter sit blik mod materielle rigdomme?

¹⁴ Apostelen Paulus gav Jesu ord yderligere vægt da han skrev: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Timoteus 6:9) Det er langtfra tomme ord! Nyhedsmedierne er rige på beretninger om folkevalgte repræsentanter, dommere, bankfolk, forretningsfolk og andre der er blevet grebet i bedrageri og underslæb som, ifølge en rapport, „årligt indbringer mindst 200 milliarder dollars [2 billioner kroner]“ alene i De forenede Stater. ’Fristelsen’ til at blive rig har ’besnæret’ mange ellers respektable borgere og forvandlet dem til lovovertrædere. Vi ønsker bestemt ikke at blive ’styrtet i undergang og ødelæggelse’ og erfare det ’mørke’ som Jesus advarede om. — Jævnfør Ordsprogene 23:4, 5.

15, 16. (a) Hvad andet som omfattes af „øjnenes begær“ må vi afsky? (b) Hvordan passer rådet i Ordsprogene 27:20 til det emne vi drøfter?

¹⁵ Men er det kun dem der udelukkende har ønsket om rigdom for øje der er i fare for at vandre i mørke? Nej, for „øjnenes begær“ indbefatter meget andet. Husk Jesu ord i Mattæus 5:28: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ Denne advarsel kan udmærket udvides til at omfatte det at lade sit blik dvæle ved noget der er beregnet til at vække uret lidenskab og begær.

¹⁶ Der er også den bekymring for mad, drikke og tøj som Jesus talte om. (Mattæus 6:25-32) Disse ting er nødvendigheder, men et upassende ønske om altid at have det nyeste, det dyreste og det mest efterspurgte kan trælbinde vort sind og vort hjerte. (Romerne 16:18; Filipperne 3:19) Selv når vi slapper af, dyrker hobbyer, sport, motion eller lignende, må vi bevare ligevægten og vogte os for at blive grebet af verdens modeluner og indfald. På alle disse områder vil det være gavnligt at vi har de vise ord i Ordsprogene 27:20 i tanke: „Sheol og Ødelæggelsen kan ikke mættes; heller ikke menneskets øjne kan mættes.“ Ja, vi må udvise selvbeherskelse så vi ikke bringer os åndeligt i fare ved at prøve at tilfredsstille vort blik.