SPØRGSMÅL FRA LÆSERNE

David skrev at han „aldrig [havde] set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød“. Det var et generelt udsagn baseret på hans egne erfaringer. Han vidste at han kunne regne med Guds omsorg. (Sl. 37:25) Men Davids ord betyder ikke at en tjener for Gud aldrig havde manglet noget eller aldrig ville komme til det.

David oplevede selv svære perioder, for eksempel da han var på flugt fra Saul. Han var ved at løbe tør for proviant og bad om brød til sig selv og de mænd der var med ham. (1 Sam. 21:1-6) I dette tilfælde kan man altså sige at David ’ledte efter brød’. Men selv i denne kritiske situation vidste han at Jehova ikke havde forladt ham. Vi læser ingen steder at David måtte tigge for at få den mad han behøvede for at overleve.

I Mattæus 6:33 finder vi Jesu forsikring om at Gud vil dække sine trofaste tjeneres behov når de sætter Riget først. „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed,“ sagde Jesus, „og alle disse andre ting [inklusive mad, drikke og tøj] vil blive givet jer i tilgift.“ Men Jesus indikerede også at hans „brødre“ på grund af forfølgelse kunne komme til at sulte. (Matt. 25:35, 37, 40) Det prøvede apostlen Paulus. Han oplevede perioder med sult og tørst. — 2 Kor. 11:27.

Jehova har fortalt os at vi vil blive forfulgt på forskellige måder. Han kan tillade at vi lider afsavn når vi hjælper med at svare på Djævelens anklager. (Job 2:3-5) For eksempel har nogle af vores trosfæller, som dem der blev sendt i nazisternes koncentrationslejre, været i livsfare på grund af forfølgelse. En af de djævelske metoder der blev brugt i et forsøg på at bryde brødrenes integritet, var at sætte dem på sultekost. Jehova svigtede ikke sine trofaste Vidner. Han tillod at de blev udsat for denne prøvelse, præcis som han tillader at alle kristne kommer ud for prøvelser af forskellig art. Men der er ingen tvivl om at Jehova støtter alle der lider for hans navns skyld. (1 Kor. 10:13) Vi kan minde os selv om ordene i Filipperbrevet 1:29: „Jer blev det privilegium ... givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.“

Jehova lover at være med sine tjenere. For eksempel siger Esajas 54:17: „Intet våben der dannes imod dig vil du’.“ Dette og lignende løfter garanterer at Guds folk som gruppe betragtet vil være i sikkerhed. Som enkeltpersoner kan kristne dog blive udsat for prøvelser, endda med døden til følge.