Det budskab vi skal forkynde

LÆNGE inden Jesus kom til jorden, sagde Jehova til den trofaste Abraham at det ville blive muligt for „alle jordens nationer“ at opnå velsignelse. (1 Mos. 22:18) Han lod også Salomon nævne et krav der påhviler alle mennesker: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Præd. 12:13) Men hvordan skulle folk i alverdens lande komme til at høre om dette?

Der har altid været nogle der kendte og troede på Guds ord, men det fremgår af Bibelen at der på „Herrens dag“ ville blive aflagt et intensivt vidnesbyrd som bragte den gode nyhed ud til alle jordens nationer. Det begyndte i 1914. (Åb. 1:10) Om denne tid har Åbenbaringen 14:6, 7 forudsagt at der under engles ledelse ville blive forkyndt „for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. Opfordringen ville lyde: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.“ Det budskab ønsker Gud at få bragt ud. Vi har den forret at være med til det.

„Den sande Gud.“ Da Jehova erklærede: „I er mine vidner“, var det i forbindelse med stridsspørgsmålet om hvem der er den sande Gud. (Es. 43:10) Det budskab der skal forkyndes, går ikke ud på at man skal finde en gud at tilbede, eller at man må have en tro. Nej, det gør folk opmærksomme på at der kun er én sand Gud, himmelens og jordens Skaber. (Es. 45:5, 18, 21, 22; Joh. 17:3) Den sande Gud er den eneste der kan forudsige fremtiden uden at tage fejl. Vi kan pege på at Jehovas ord er gået i opfyldelse i fortiden, og at der derfor er solidt grundlag for at stole på at også hans profetier om fremtiden vil blive opfyldt. — Jos. 23:14; Es. 55:10, 11.

Mange af dem vi forkynder for, tilbeder andre guder eller siger at de slet ikke tror på nogen gud. Hvis vi skal få dem til at lytte til vores budskab, kan det være at vi må begynde med noget der har fælles interesse. Vi finder et lærerigt eksempel i Apostelgerninger 17:22-31. Læg her mærke til at apostelen Paulus ganske vist var taktfuld, men alligevel gjorde det klart at alle mennesker er ansvarlige over for den Gud der har skabt himmelen og jorden.

Gør Guds navn kendt. Hold dig ikke tilbage fra at omtale den sande Gud ved hans navn. Jehova elsker sit navn. (2 Mos. 3:15; Es. 42:8) Han ønsker at folk skal lære det at kende, og han har sørget for at det forekommer over 7000 gange i Bibelen. Det er vores ansvar at gøre folk kendt med dette herlige navn. — 5 Mos. 4:35.

Alle mennesker må kende Jehova og påkalde ham i tro for at få håb om liv. (Joel 2:32; Mal. 3:16; 2 Thess. 1:8) Men de fleste kender ikke Jehova. Det gælder også mange af dem der mener at de tilbeder Bibelens Gud. Selv om de har en bibel og læser i den, er det ikke sikkert at de kender Guds personlige navn, da det er blevet udeladt i mange nyere oversættelser. Nogle ved ikke andet om navnet Jehova end at deres religiøse ledere har givet dem besked på at det ikke skal bruges.

Hvordan kan vi da gøre folk kendt med Guds navn? Det der virker bedst, er at vise at det står i Bibelen. Når folk selv har en bibel i en oversættelse hvori det forekommer, er det selvfølgelig allerbedst at vise navnet i dette eksemplar. Hvis det ikke overalt er gengivet med „Jehova“ eller „Jahve“, er det måske tilfældet nogle steder, for eksempel i Salme 83:18 (vers 19 i nogle oversættelser) og Anden Mosebog 6:3-6. Nogle oversættelser har det måske stående i en fodnote til Anden Mosebog 3:14, 15 eller 6:3. En hel del oversættelser bruger titlerne „Herren“ og „Gud“, men anvender en særlig typografi når det er en gengivelse af selve navnet. I de tilfælde hvor oversættere har fjernet ethvert spor af Guds navn, kan det være at du må bruge andre, for eksempel ældre, bibeloversættelser for at vise hvad der er blevet gjort. I nogle lande kan man pege på at Guds navn bruges i religiøse sange eller forekommer som indskrifter på kendte bygninger.

Ordene i Jeremias 10:10-13 ifølge Ny Verden-Oversættelsen kan bruges med god virkning, også over for folk der tilbeder andre guder. Disse vers nævner ikke bare Guds navn, men forklarer også tydeligt hvem Gud er.

Du skal ikke skjule navnet Jehova med titler som „Gud“ og „Herren“, som det gøres i kristenhedens kirker. Dermed ikke sagt at du skal bruge navnet i indledningen til enhver samtale. Det vil måske, på grund af fordom, få nogle til at afslutte samtalen. Men når du har fået en samtale i gang, skal du ikke vige tilbage fra at bruge Guds navn.

Det er værd at bemærke at Bibelen bruger Guds personlige navn flere gange end det samlede antal gange den bruger betegnelser som „Herren“ og „Gud“. Bibelskribenterne prøvede ikke at få navnet med i hver eneste sætning. De brugte det på en naturlig og fri, men respektfuld måde. Det er et godt eksempel for os.

Den Person der bærer navnet. Det er vigtigt at lære at Gud har et personligt navn. Men det er kun begyndelsen.

For at kunne elske Jehova og påkalde ham i tro må folk vide hvilken slags Gud han er. Da Jehova gjorde sit navn kendt for Moses på Sinaj Bjerg, nøjedes han ikke med at nævne navnet Jehova nogle gange. Nej, han pegede på de egenskaber der kendetegner ham. (2 Mos. 34:6, 7) Det eksempel kan vi efterligne.

Uanset om du omtaler Rigets velsignelser i en samtale med en nyinteresseret eller i et foredrag i menigheden, peg da på hvad disse løfter fortæller om den Gud der har givet dem. Når du henviser til hans bud, så understreg den visdom og kærlighed budene vidner om. Læg vægt på at Guds krav ikke gør livet vanskeligere for os, men er til gavn for os. (Es. 48:17, 18; Mika 6:8) Vis hvordan ethvert udtryk for Jehovas magt åbenbarer noget om hans personlighed, hans normer og hans hensigt. Fremhæv den afbalancerede måde han lader sine forskellige egenskaber komme til udtryk på. Lad andre høre dig udtrykke hvor meget du selv værdsætter Jehova. Når de hører dig tale om den kærlighed du nærer, er det med til at vække samme følelser hos dem.

Det vigtige budskab der skal bringes ud i dag, er at alle skal frygte Gud. Det vi siger, må altså tage sigte på at opbygge gudsfrygt. Det drejer sig om en sund frygt for Gud, en dyb respekt, beundring og ærbødighed for ham. (Sl. 89:7) Den indbefatter at man erkender at Jehova er den øverste Dommer, og at vores udsigt til fremtidigt liv afhænger af at vi har hans godkendelse. (Luk. 12:5; Rom. 14:12) Vores frygt for Gud er uløseligt forbundet med vores dybe kærlighed til ham. Derfor har vi et stærkt ønske om at gøre det han synes om. (5 Mos. 10:12, 13) Gudsfrygt får os desuden til at hade det der er ondt, til at adlyde Guds bud og til at tilbede ham af et helt hjerte. (5 Mos. 5:29; 1 Krøn. 28:9; Ordsp. 8:13) Den beskytter os mod at prøve at få vores tjeneste for Gud til at forenes med kærlighed til det der er i verden. — 1 Joh. 2:15-17.

Guds navn er „et stærkt tårn“. De der virkelig lærer Jehova at kende, opnår stor beskyttelse. Det er ikke kun fordi de bruger hans personlige navn eller kan nævne nogle af hans egenskaber. Nej, det er fordi de sætter deres fulde lid til Jehova. I Ordsprogene 18:10 læser vi: „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes.“

Gør god brug af enhver anledning du har til at opfordre andre til at stole på Jehova. (Sl. 37:3; Ordsp. 3:5, 6) Med en sådan tillid udtrykker man sin tro på Jehova og på hans løfter. (Hebr. 11:6) Hvis man „påkalder Jehovas navn“ fordi man erkender at han er universets Suveræn, fordi man elsker hans veje, og fordi man tror at frelsen kun kan komme fra ham, vil man blive frelst — det forsikrer Guds ord os om. (Rom. 10:13, 14) Når du underviser andre, bør du hjælpe dem til at opbygge en sådan tro i forbindelse med alle livets områder.

Mange har store personlige problemer at slås med, og måske kan de ikke se nogen udvej. Tilskynd dem til at lære om Jehovas veje, til at stole på ham og til at følge det de lærer. (Sl. 25:5) Hjælp dem til at forstå at de bør bede oprigtigt til Gud om hjælp og takke ham for de velsignelser han giver. (Fil. 4:6, 7) Når de bliver fortrolige med Jehova, ikke bare ved at læse om ham nogle steder i Bibelen, men ved at erfare i deres eget liv at han holder sine løfter, så vil de begynde at mærke den tryghed der kommer af at kende Jehova og forstå hvad hans navn er en garanti for. — Sl. 34:8; Jer. 17:7, 8.

Grib enhver lejlighed til at hjælpe folk til at indse hvor godt og rigtigt det er at frygte den sande Gud, Jehova, og holde hans bud.

EFTER at Jesus Kristus var blevet oprejst fra døden, men inden han vendte tilbage til himmelen, gav han disciplene denne besked: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apg. 1:8) Og loyale tjenere for Gud i vor tid omtales som dem der „har den gerning at vidne om Jesus“. (Åb. 12:17) Er du flittigt optaget af at „vidne om Jesus“?

Mange som oprigtigt mener at de tror på Jesus, ved ikke at han havde en tilværelse før han blev menneske. Mange ved ikke at han virkelig var et menneske da han var på jorden. De forstår heller ikke hvad det betyder at han er Guds søn. De ved meget lidt om den plads han har i gennemførelsen af Guds hensigt. De ved slet ikke hvad han er i færd med at gøre netop nu, og hvordan de selv vil blive berørt af det han vil gøre i fremtiden. Måske har de endda den opfattelse at Jehovas Vidner ikke tror på Jesus. Hvis vi får lov, kan vi fortælle dem sandheden om alt dette, og det betragter vi som en forret.

Andre tror ikke at der nogen sinde har levet et menneske som den Jesus Bibelen beskriver. Andre igen tror at Jesus var et stort menneske, men heller ikke mere. Og mange afviser at han skulle være Guds søn. Stillet over for alle disse opfattelser kræver det takt, tålmodighed og en stor indsats at „vidne om Jesus“.

Men uanset hvordan de som du taler med, ser på det, må de kende sandheden om Jesus Kristus hvis Gud skal give dem evigt liv. (Joh. 17:3) Gud har klart ladet forstå at det er hans vilje at alle der lever, ’åbent skal anerkende at Jesus Kristus er Herre’ og underlægge sig hans myndighed. (Fil. 2:9-11) Når vi møder folk der har fordomme eller stærke, men forkerte meninger om emnet, må vi altså før eller siden tage spørgsmålet op. I nogle tilfælde kan vi uden videre tale om Jesus lige fra vores første besøg, men i andre tilfælde skal vi sikkert begynde med nogle taktfulde vendinger der kan hjælpe dem vi taler med, til lidt efter lidt at få den rette opfattelse af hvem Jesus er. Måske må vi forberede os på hvordan vi kan bringe flere sider af emnet på bane ved senere besøg, og det er ikke sikkert at vi kan nå at tegne det fulde billede inden vi påbegynder et bibelstudium. — 1 Tim. 2:3-7.

Jesu centrale plads i Guds hensigt. Vi må hjælpe folk til at forstå at Jesus er „vejen“, at ’ingen kommer til Faderen uden gennem ham’, og at man derfor ikke kan blive godkendt af Gud uden tro på Jesus Kristus. (Joh. 14:6) Hvis man ikke gør sig klart hvilken stilling Jehova har tildelt sin førstefødte søn, er det umuligt at forstå Bibelen. Hvorfor det? Fordi Jehova har gjort sin søn til hovedpersonen i gennemførelsen af sine hensigter. (Kol. 1:17-20) Det er det der er kernen i Bibelens profetier. (Åb. 19:10) Det er gennem Jesus Kristus der bliver tilvejebragt en løsning på alle de problemer der er opstået som følge af Satans oprør og Adams synd. — Hebr. 2:5-9, 14, 15.

For at forstå den stilling Kristus indtager, må man gøre sig klart at vi mennesker befinder os i en ulykkelig tilstand vi ikke kan bringe os selv ud af. Vi er alle født som syndere. Det præger os på forskellig vis livet igennem, og før eller siden fører det til at vi dør. (Rom. 3:23; 5:12) Det er godt at forklare og uddybe dette for dem du forkynder for. Men dernæst kan du pege på den kærlige ordning Jehova har tilvejebragt: Jesu Kristi genløsningsoffer, som gør det muligt for dem der tror på denne ordning, at blive befriet for synd og død. (Mark. 10:45; Hebr. 2:9) Jesu offer baner vej for at de kan opnå evigt liv i fuldkommenhed. (Joh. 3:16, 36) Der er ingen anden vej. (Apg. 4:12) Når du underviser, enten privat eller fra podiet, skal du ikke fremføre dette som tørre kendsgerninger. Undervis kærligt og tålmodigt med det mål at dine elever bliver oprigtigt taknemmelige over det Jesus har gjort for at genløse os. Værdsættelse af dette kan få stor indflydelse på deres holdning og opførsel og de mål de sætter sig. — 2 Kor. 5:14, 15.

Jesus gav sit liv som offer én gang for alle. (Hebr. 9:28) Nu tjener han imidlertid aktivt som ypperstepræst. Hjælp andre til at forstå hvad det betyder. Er de udsat for pres? Oplever de smerte, modgang og skuffelse fordi den ukærlige verden giver dem en hård medfart? Alt dette kom Jesus ud for da han var menneske, og han ved hvordan det er. Føler vi behov for Guds barmhjertighed på grund af vores ufuldkommenhed? Når vi beder Gud om at tilgive os i kraft af Jesu offer, har vi Jesus som „en hjælper hos Faderen“. Han har medfølelse med os og „går i forbøn for os“. (1 Joh. 2:1, 2; Rom. 8:34) På grundlag af Jesu offer og hans tjeneste som ypperstepræst kan vi træde frem for Jehovas „ufortjente godheds trone“ og opnå hjælp i rette tid. (Hebr. 4:15, 16) Selv om vi er ufuldkomne, kan vi tjene Gud med ren samvittighed som følge af den hjælp Jesus som ypperstepræst giver os. — Hebr. 9:13, 14.

Desuden udøver Jesus stor myndighed som den Gud har udpeget til at være den kristne menigheds hoved. (Matt. 28:18; Ef. 1:22, 23) Han leder menigheden den rette vej i overensstemmelse med Guds vilje. Hjælp dem du underviser, til at forstå at det er Jesus Kristus, og ikke noget menneske, der står i spidsen for menigheden. (Matt. 23:10) Når du får kontakt med nyinteresserede, indbyd dem da lige fra begyndelsen til møderne i den lokale menighed, hvor vi studerer Bibelen ved hjælp af det materiale vi modtager fra „den trofaste og kloge træl“. Fortæl dem ikke bare hvem ’trællen’ er, men også hvem ’herren’ er, så de bliver opmærksomme på Jesu stilling som hoved. (Matt. 24:45-47) Præsentér dem for de ældste, og fortæl at Bibelen indeholder kvalifikationskrav som ældste må opfylde. (1 Tim. 3:1-7; Tit. 1:5-9) Gør opmærksom på at de ældste ikke ejer menigheden, men at de hjælper os til at gå i Jesu Kristi fodspor. (Apg. 20:28; Ef. 4:16; 1 Pet. 5:2, 3) Hjælp de nyinteresserede til at forstå at vi udgør et verdensomfattende brodersamfund der virker under Kristi ledelse.

Da Jesus kort før sin død drog ind i Jerusalem, blev han hyldet af disciplene, der kaldte ham „den der kommer som kongen i Jehovas navn!“ (Luk. 19:38) Efterhånden som folk lærer Bibelen at kende, lærer de at Jehova nu har givet Jesus myndighed til at herske, noget der berører mennesker af alle nationer. (Dan. 7:13, 14) Når du holder foredrag i menigheden eller leder studier, bør du fremme forståelsen og værdsættelsen af det som Jesu herredømme betyder for os alle.

Understreg at vores måde at leve på viser om vi virkelig tror at Jesus Kristus er konge, og om vi er villige til at underlægge os hans herredømme. Læg vægt på at Jesus, efter at han var blevet salvet til konge, overdrog sine disciple en gerning at udføre. (Matt. 24:14; 28:18-20) Fremhæv hvad Jesus, den Underfulde Rådgiver, har rådet os til at gøre til det vigtigste i livet. (Es. 9:6, 7; Matt. 6:19-34) Henled opmærksomheden på den ånd som skal kendetegne Fredsfyrstens disciple. (Matt. 20:25-27; Joh. 13:35) Pas på at du ikke giver dig af med at dømme om andre gør så meget som de burde. Tilskynd i stedet alle til at tænke over hvad deres gerninger viser med hensyn til om de underordner sig under kongen Kristus; og husk i den forbindelse at du selv skal gøre det samme.

Læg Kristus som grundvold. Det at gøre disciple er som at bygge et hus hvor Jesus Kristus er grundvolden, siger Bibelen. (1 Kor. 3:10-15) Hvis du skal kunne ’lægge Kristus som grundvold’, må du hjælpe folk til at lære ham at kende sådan som han er beskrevet i Bibelen. Pas på at de ikke kommer til at se dig som deres leder. (1 Kor. 3:4-7) Det er Kristus du skal henlede opmærksomheden på.

Hvis grundvolden er lagt rigtigt, vil dine elever forstå at Kristus er vores forbillede, og at vi skal „følge lige i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Du kan bygge på denne grundvold ved at opmuntre eleverne til at læse evangelierne, ikke bare som sandfærdig historie, men som et mønster de skal følge. Hjælp dem til at tilegne sig de holdninger og egenskaber der kendetegnede Jesus. Tilskynd dem til at lægge mærke til det nære forhold Jesus havde til sin Fader, hvordan han klarede fristelser og prøvelser, hvordan han underordnede sig under Gud, og hvordan han behandlede mennesker i forskellige situationer. Understreg hvad det var for en gerning Jesus gjorde til den vigtigste i sit liv. Hvis din elev senere kommer til at stå over for vanskelige afgørelser eller situationer, vil han spørge sig selv: ’Hvad ville Jesus have gjort? Vil det som jeg gør, vise at jeg har den rette værdsættelse af det han har gjort for mig?’

Når du holder foredrag for menigheden, skal du ikke sige til dig selv at dine brødre og søstre allerede tror på Jesus og derfor ikke har særlig brug for at du henleder opmærksomheden på ham. Nej, hvis du henviser til troen på Jesus og bygger videre på den, vil det føje yderligere betydning til dine ord. Når du taler om møderne, så forbind det med Jesu stilling som menighedens hoved. Når du taler om forkyndelsesarbejdet, så fremhæv den ånd Jesus lagde for dagen i sin tjeneste, og omtal forkyndelsen i lyset af hvad Kristus gør i dag, hvor han er konge, for at indsamle dem der skal overleve til liv i den nye verden.

Som vi ser, er der brug for meget mere end blot at lære nogle elementære kendsgerninger om Jesus. For at blive ægte kristne må vi tro på ham og elske ham, for sand kærlighed motiverer til loyal lydighed. (Joh. 14:15, 21) Kærligheden sætter os i stand til at være faste i troen trods modstand, til trofast at gå i Kristi fodspor livet igennem og til at vise os som modne, „rodfæstede og grundfæstede“ kristne. (Ef. 3:17) Dét vil være til ære for Jehova, som er Jesu Kristi Gud og Fader.

DA JESUS beskrev de træk der skulle kendetegne hans nærværelse ved slutningen af denne tingenes ordning, forudsagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Matt. 24:14.

Dette budskab der skal have så stor udbredelse — hvad går det ud på? Det drejer sig om det rige Jesus lærte os at bede til Gud om med ordene: „Lad dit rige komme.“ (Matt. 6:10) I Åbenbaringen 11:15 betegnes det som „vor Herres [Jehovas] og hans Messias’“ rige, fordi myndigheden i dette rige stammer fra Jehova og overdrages til Kristus, den udnævnte konge. Men læg mærke til at det budskab Jesus sagde skulle blive forkyndt i vor tid, omfatter mere end det hans disciple bragte ud i det første århundrede. De sagde til folk: „Guds rige er kommet nær til jer.“ (Luk. 10:9) Jesus, den der var blevet salvet til konge, var dengang midt iblandt dem. Men det vi læser om i Mattæus 24:14, er en verdensomfattende forkyndelse af noget nyt der er sket i forbindelse med gennemførelsen af Guds vilje.

Profeten Daniel fik et syn af den begivenhed det drejer sig om. Han så at „en der var som en menneskesøn“, Jesus Kristus, fik overdraget „herredømme og ære og kongemagt“ af Jehova, „den gamle af dage“, for at „alle folkeslag, folkestammer og tungemål“ skulle tjene ham. (Dan. 7:13, 14) Denne begivenhed af universel betydning fandt sted i himmelen i året 1914. Derefter blev Djævelen og hans dæmoner kastet ned til jorden. (Åb. 12:7-10) Den gamle tingenes ordning er dermed kommet ind i sine sidste dage. Men før den bliver fuldstændig fjernet, bliver det proklameret overalt i verden at Jehovas messianske konge nu hersker fra sin trone i himmelen. Folk overalt bliver gjort opmærksomme på dette. Deres reaktion viser hvordan de stiller sig til den kendsgerning at „den Højeste er hersker over menneskenes rige“. — Dan. 4:32.

Men der kommer til at ske mere — meget mere! Når vi stadig beder „Lad dit rige komme“, er det ikke fordi vi tror at Guds riges oprettelse stadig hører fremtiden til. Nej, vi beder om at Riget vil „komme“ og ændre alt, sådan at profetier som dem i Daniel 2:44 og Åbenbaringen 21:2-4 vil blive opfyldt. Det vil forvandle jorden til et paradis fyldt med mennesker der elsker Gud og deres næste. Det er det fremtidshåb vi gør opmærksom på når vi forkynder „denne gode nyhed om riget“. Men vi bekendtgør også med fast overbevisning at Jehova allerede har overdraget regeringsmagten til sin søn. Peger du på denne gode nyhed når du forkynder Riget?

Forklar hvad Riget er. Hvordan kan vi adlyde befalingen om at forkynde Guds rige? Når vi indleder samtaler, kommer vi måske ind på forskellige emner for at vække interesse, men det bør hurtigt komme frem at vores budskab drejer sig om Guds rige.

En vigtig del af dette arbejde er at læse eller citere skriftsteder der omtaler Riget. Når du taler om ’riget’, så vær sikker på at folk forstår hvad det er. Det er Guds rige; og det er ikke et landområde, men snarere en stat, en kongelig regering. Måske skal du forklare mere end det. Nogle vil finde det svært at forestille sig at noget usynligt kan ’regere’. Du kan ræsonnere med dem på forskellige måder. For eksempel kan du nævne at tyngdeloven påvirker os kraftigt selv om den er usynlig. Vi kan ikke se Ham der har fastsat tyngdeloven, men logisk set må han sidde inde med stor kraft. Bibelen kalder ham „evighedens Konge“. (1 Tim. 1:17) Du kan også sige at der i et stort land er mange indbyggere som aldrig selv har set regeringslederen eller bare besøgt hovedstaden. De hører om landets leder gennem forskellige nyhedskilder. Guds rige kan man høre om gennem Bibelen, der er udkommet på over 2200 sprog. Den meddeler os hvem der har fået overdraget myndigheden, og hvad Guds rige udretter. Bladet Vagttårnet, der udkommer på flere sprog end noget andet tidsskrift, har som formål at være „Forkynder af Jehovas rige“, som der står på forsiden.

For at hjælpe andre til at forstå hvad Riget er, kan du nævne noget af det man plejer at ønske en regering skal sørge for: fred, sundhed, uddannelse, økonomisk tryghed, frihed for kriminalitet, og ligeværdig behandling af alle etniske grupper. Så kan du nævne at det kun er Guds rige der til fulde kan opfylde disse og andre berettigede ønsker. — Sl. 145:16.

Prøv at indgive din elev ønsket om at blive en af Rigets undersåtter. Peg på at de mirakler Jesus udførte, kun var et glimt af hvad han vil gøre som konge i himmelen. Tal ofte om hans tiltalende egenskaber. (Matt. 8:2, 3; 11:28-30) Fortæl at han har ofret sit liv for os, at Gud har oprejst ham til liv i himmelen, og at han nu hersker som konge. — Apg. 2:29-35.

Understreg at Guds rige i dag regerer fra himmelen. Den du taler med, synes måske ikke at forholdene i dag svarer til det man ville forvente af Guds rige. Sig at du forstår det, og spørg om den anden ved hvilke forhold Jesus selv sagde at der ville være når Riget var blevet oprettet. Du kan så nævne nogle af delene af det tegn vi læser om i Mattæusevangeliet, kapitel 24, Markusevangeliet, kapitel 13, og Lukasevangeliet, kapitel 21. Spørg hvorfor der mon skulle komme sådanne forhold på jorden når Kristus blev indsat som konge, og henvis så til Åbenbaringen 12:7-10, 12.

Som et håndgribeligt udtryk for hvad Guds rige udretter, kan du læse Mattæus 24:14 og beskrive det bibeloplysende arbejde der i dag udføres jorden over. (Es. 54:13) Fortæl om de forskellige skoleprogrammer Jehovas Vidner nyder godt af — alt sammen baseret på Bibelen, og alt sammen uden at der bedes om penge. Nævn at vi ikke bare forkynder fra hus til hus, men også giver gratis bibelundervisning i hjemmet hos familier og enkeltpersoner i mere end 230 lande. Hvilken regering her på jorden magter at gennemføre et undervisningsprogram der er så stort og ikke bare omfatter folk i et enkelt land, men folk over hele jorden? Indbyd dem du taler med, til at komme hen i rigssalen og til at overvære Jehovas Vidners kreds- og områdestævner, så de selv kan se hvilken virkning sådan en undervisning har på folks liv. — Es. 2:2-4; 32:1, 17; Joh. 13:35.

Men vil en du taler med i forkyndelsen, forstå at dette angår ham personligt? Du kan taktfuldt sige at hensigten med dit besøg er at fortælle om et valg der står åbent for alle, nemlig at blive en af Guds riges undersåtter. Hvad skal der til? Man skal lære hvad Gud forventer af os, og leve i overensstemmelse med det. — 5 Mos. 30:19, 20; Åb. 22:17.

Hjælp andre til at søge Guds rige først. Også efter at man har taget imod budskabet om Riget, er der afgørelser man skal træffe. Hvilken plads vil man lade Guds rige få i sit liv? Jesus opfordrede sine disciple til at ’blive ved med at søge riget først’. (Matt. 6:33) Hvordan kan vi hjælpe vore medkristne til at gøre det? Ved at vise et godt eksempel og ved at tale om de muligheder der står åbne. I nogle tilfælde ved at spørge vore venner om de har overvejet visse muligheder, og ved at fortælle oplevelser der viser hvad nogle har gjort. Ved at tale om bibelske beretninger på en sådan måde at det øger kærligheden til Jehova. Ved at understrege at Guds rige er en realitet. Og ved at lægge vægt på hvor vigtigt arbejdet med at forkynde Riget er. Det der giver det bedste resultat, er ikke altid at fortælle folk hvad de bør gøre, men snarere at vække deres eget ønske om at gøre det.

Der kan ikke herske nogen tvivl om at det livsvigtige budskab vi alle skal forkynde, først og fremmest drejer sig om Jehova Gud, Jesus Kristus og Guds rige. Sandheden om disse tre vigtige emner bør have en central plads i vores offentlige forkyndelse, i menigheden og i vores eget liv. Når vi sørger for at det er tilfældet, viser vi at Den Teokratiske Skole virkelig er til gavn for os som kristne forkyndere.