En bred vej med begrænset frihed

En familie på tre — far, mor og en lille datter — befandt sig i sit hjem i Sydney da der gik ild i huset. Deres forsøg på at komme ud ad vinduerne var forgæves, for de var tilgitrede. På grund af tremmerne kunne brandmændene ikke redde dem. Moderen og faderen omkom i røgen og flammerne. Datteren døde på hospitalet.

HVOR tragisk at denne familie måtte dø på grund af sikkerhedsanordninger som skulle have virket beskyttende. At denne familie ikke er alene om at have sit hjem sikret med gitre og låse, fortæller noget om den verden vi lever i. Mange af naboernes huse ligner også fæstninger. Hvorfor? Fordi folk ønsker at leve trygt og fredeligt. Det er beskæmmende for den ’frie’ verden at folk kun føler sig sikre når de er buret inde som fanger i deres egne hjem. I flere og flere kvarterer er det ikke længere sikkert at lade børn lege i en nærliggende park eller at lade dem gå til skole uden at de er ledsaget af enten deres far eller mor eller en anden voksen. På mange områder i livet er friheden forsvundet som dug for solen.

Et ændret livsmønster

Det var anderledes dengang vore bedsteforældre var børn. De kunne som regel lege hvor de ville uden at være bange. Som voksne skulle de ikke tænke på låse og gitre. De følte sig frie, og var det også til en vis grad. Men vore bedsteforældre har set hvordan ånden i samfundet har ændret sig i deres levetid. Den er kølnet, blevet mere selvisk; mange steder er kærlighed til næsten blevet erstattet med frygt for næsten, hvilket bidrager til tragiske hændelser som den der er nævnt i indledningen. Sideløbende med denne stigende frihedsberøvelse er der sket en svækkelse af moralværdierne. Samfundet er blevet begejstret for ’den nye moral’, men faktisk kan man sætte spørgsmålstegn ved om der overhovedet findes nogen moral.

En tidligere lektor ved universitetet i Queensland, dr. Rupert Goodman, skriver: „De unge udsættes nu for en anderledes, hedonistisk . . . livsstil hvor ’selvet’ er i centrum: forkæl dig selv, find ud af dig selv, gør hvad du har lyst til.“ Han siger videre: „Værdier som selvbeherskelse, selvfornægtelse, flid, sparsommelighed, respekt for myndighed, kærlighed og respekt for forældre . . . er for mange ukendte begreber.“

En bred vej

De der kender til bibelprofetier er ikke overraskede over at folk bliver mere og mere selvcentrerede, for Guds søn Jesus Kristus advarede sine tilhørere: „Bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) Den første vej, med rigelig plads til mange, er „bred“ fordi den ikke er begrænset af Bibelens principper angående moralen og dagliglivet. Den tiltaler dem der ønsker at tænke og gøre som det passer dem — et liv uden regler, uden forpligtelser.

Mange af dem der har valgt den brede vej, hævder ganske vist at de nyder deres frihed. Men de fleste af dem drives frem af den fremherskende ånd, selviskhed. Bibelen siger at de er ledet af „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. Det bevirker at de lever ’i harmoni med kødet, idet de gør hvad kødet vil’, hvad enten det er umoralitet, stofmisbrug eller hensynsløs stræben efter rigdom, prestige eller magt. — Efeserne 2:2, 3.

Den brede vej fører til ulykke

Læg mærke til at de der går på den brede vej ’gør hvad kødet vil’. Altså er de i realiteten slet ikke frie — de har en herre. De er slaver af kødet. Og at tjene denne herre kan føre til mange lidelser: pandemier af seksuelt overførte sygdomme, opløste hjem, og et legeme og sind som nedbrydes af stof- og alkoholmisbrug, for blot at nævne nogle få konsekvenser. Selv voldshandlinger, tyveri og voldtægt har deres rod i en selvcentreret tankegang der trives på denne brede vej hvor alt er tilladt. Og så længe „den vej der fører til undergangen“ får lov til at eksistere, vil konsekvenserne af at gå på den blive værre og værre. — Ordsprogene 1:22, 23; Galaterne 5:19-21; 6:7.

Lad os betragte to eksempler fra Australien. Mary lod sig friste til stofmisbrug og umoralitet.a Men hun fandt ikke den lykke hun søgte. Selv efter at hun havde fået to børn syntes hendes liv at være tomt. Bunden var nået da hun opdagede at hun var blevet smittet med AIDS.

Tom ødelagde sit liv på en anden måde. „Jeg er opvokset i et missionsk hjem i det nordlige Queensland,“ skriver han. „Som 16-årig begyndte jeg at drikke tæt. Min far, mine onkler og mine venner havde alle et stort alkoholforbrug, så det virkede som en naturlig ting for mig. Jeg nåede det punkt hvor jeg var villig til at drikke hvad som helst, lige fra øl til kogesprit. Jeg begyndte også at spille på heste, og nogle gange tabte jeg det meste af min hårdttjente løn. Det drejede sig om mange penge, for jeg tjente godt på at skære sukkerrør.

Så blev jeg gift og fik børn. I stedet for at leve op til mit ansvar, gjorde jeg som mine venner — drak, spillede og sloges. Jeg blev tit anbragt i det lokale fængsel. Men selv dét havde ingen virkning på mig. Jeg gik helt bag af dansen. Mit liv var ét rod.“

Ja, ved at give efter for forkerte ønsker forvoldte Tom og Mary ikke kun sig selv men også deres familier smerte. Der er desværre mange unge som er tilbøjelige til at følge det liberale, misvisende frihedsbudskab der udråbes på den brede vej. Hvis blot de unge kunne se bag om facaden. Hvis blot de kunne få øjnene op for de barske konsekvenser som alle der går på den brede vej med tiden vil komme til at mærke. Vejen er bred og nem at komme ind på, og det er netop derfor den er farlig. Det vil være klogt at tage denne uimodsigelige kendsgerning alvorligt: „Den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ — Galaterne 6:8.

Alle har mulighed for at træffe et bedre valg. De kan vælge at gå på den smalle vej. Men hvor smal, trang og begrænset er denne vej egentlig? Og hvor fører den hen?

[Fodnote]