Glem ikke de kristne principper

NOGET af det første børn lærer når de kommer i skole, er at læse og skrive. Når de har lært det, har de mulighed for at tilegne sig viden om en lang række emner, for eksempel historie, biologi og fremmede sprog. Hvis et barn ikke rigtig får lært at læse og skrive, vil det få negativ indflydelse på hele dets fremtidige uddannelse.

Noget lignende gør sig gældende i forbindelse med det at lære at tilbede Gud. Når man studerer Bibelen opdager man at den indeholder mange grundlæggende sandheder eller principper som man må lære at kende, og først når man fuldt ud har fattet betydningen af dem, er man i stand til at beskæftige sig med dybere åndelige spørgsmål. Hvis man ikke helt har forstået de fundamentale principper, eller ikke tror fuldt og fast på dem, vil det sætte sit præg på ens gudsdyrkelse. Man vil ikke kunne træffe de rigtige afgørelser, og ens tro vil let kunne vakle.

Bibelens grundlæggende principper er ikke svære at forstå. (Se rammen.) Men det betyder ikke at de er banale klicheer eller tom teori. De er levende og virkende, og det er klogt af kristne at lære at elske dem. Jehova har sagt: „Lyt opmærksomt til mine ord. Bøj dit øre til de ting jeg siger. Lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Bevar dem i dit hjertes indre. For de er liv for dem der finder dem, og lægedom for hele deres legeme.“ — Ordsprogene 4:20-22; Ezekiel 18:19, 20, 23.

Men skønt disse principper har så stor betydning, påpegede Jesus at kun nogle få ville fatte dem og efterleve dem: „Snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:14) Dette skyldes ikke at Jehova har skjult sine principper for os. Han ønsker at vi skal efterleve dem og opnå evigt liv. (2 Peter 3:9) Han har sørget for at vi kan finde visdom, kundskab og dømmekraft i Bibelen — en bog langt de fleste mennesker har adgang til. Og hans vidner opfordrer andre til at søge denne livgivende kundskab. Derfor kan man rent bogstaveligt sige at „den sande visdom råber højt på gaden“. (Ordsprogene 1:20; 2:1-9) Men vi er samtidig udsat for kræfter der påvirker os i en anden retning.

Satan har forblindet de fleste mennesker så de ikke har øje for de sande principper. (2 Korinther 4:4) På grund af deres trang til uafhængighed foretrækker de desuden at gøre det de selv har lyst til i stedet for at lade sig lede af Gud. På apostelen Paulus’ tid var der endda nogle som mistede de grundlæggende principper af syne efter at de havde lært dem at kende. Han skrev derfor til dem: „[I] trænger . . . på ny til at nogen underviser jer fra begyndelsen i de elementære ting i Guds hellige udsagn.“ — Hebræerne 5:12.

Dertil kommer at Jesus advarende sagde: „Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mattæus 7:22, 23) Hvordan kan det være at nogle som selv mener at de tjener Jesus, bliver forkastet? Det skyldes at deres „kraftige gerninger“ ikke bygger på de bibelske principper. De er som børn der forsøger at lære om historie eller biologi uden først at have lært at læse. Deres gerninger kan ikke godkendes, for de er ikke baseret på sandheden. Derfor siges der om dem at de „øver lovløshed“.

Kan din tilbedelse godkendes?

Kan vi være sikre på at Jesus ikke en dag vil sige til os: „Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed“? Ja, hvis vor tilbedelse er solidt baseret på Bibelens principper. Det kræver at vi omhyggeligt undersøger Bibelen, især Jesu ord. Jesus vandrede ad den snævre, trange vej til livet — ja, han var „vejen og sandheden og livet“. (Johannes 14:6) Hvis vi lever efter hans ord og følger lige i hans fodspor, vil vi vandre ad samme vej. — Johannes 6:68; 1 Peter 2:21.

Jesu første disciple gik også ad denne snævre, trange vej til livet. Da Jesus døde overdrog han dem derfor den opgave at undervise andre i tilbedelsen af Gud. Han fortalte dem også at han ville komme tilbage og kræve dem til regnskab for hvad de havde foretaget sig under hans fravær. — Mattæus 24:46; 25:14-23; 28:19, 20.

Med tiden steg antallet af dem der hævdede at følge Kristus, til flere hundrede millioner, men de fleste af dem tilbad ikke Gud i overensstemmelse med Bibelens principper. Hvad kunne Jesus derfor konstatere da han i 1914 blev indsat som konge i himmelen og således ’kom’ for at gøre regnskabet op med dem der kaldte sig disciple af ham? At millioner af såkaldte kristne var optaget af at udkæmpe den mest grufulde krig i menneskehedens historie indtil da.

Ja, langt de fleste „kristne“ handlede i direkte modstrid med de grundlæggende bibelske principper. Men der var en gruppe sande kristne som gjorde alt hvad de kunne for selv at efterleve disse principper, og som midt i en krigsgal verden fremholdt dem for enhver der ville lytte. De retsindige blev indsamlet, og senere sluttede en stor skare af ligesindede sig til dem. (Mattæus 24:31; Åbenbaringen 7:4, 9, 10) De følger stadig de livgivende principper, fortæller andre om Guds storslåede hensigter, samles som én hjord og bestræber sig oprigtigt for at gøre ’Guds fuldkomne vilje’. — Romerne 12:2.

Et vigtigt bibelsk princip

Dette er ikke altid let. Først og fremmest må disse sande kristne kæmpe mod deres egen ufuldkomne, syndige natur. Desuden må de leve i en verden der er stærk modstander af de normer og principper de forsøger at efterleve. Som apostelen Johannes sagde: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) I vore dage må Guds sande tjenere derfor aldrig glemme dette vigtige bibelske princip som Jesus formulerede: „De [kristne] er ikke en del af verden.“ — Johannes 17:16.

Jehova tvinger os ikke til at tjene ham, men de der vælger at gøre det må holde sig visse ting for øje. De må for eksempel være klar over at de aldrig kan blive populære i denne verden. (Mattæus 24:9) Disciplen Jakob skrev advarende: „Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig . . . til fjende af Gud.“ (Jakob 4:4) Og apostelen Paulus skrev: „Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed?“ Og: „Hvad del har en troende med en ikke-troende?“ Derefter citerede han Jehovas egne ord: „Gå ud fra dem, og skil jer ud, . . . og hold op med at røre det urene.“ — 2 Korinther 6:14-17; Efeserne 5:11.

Hvordan kan vi ’skille os ud’? Vi kan selvfølgelig ikke bogstaveligt gå ud af verden; men vi kan undgå at blive ’spændt i ulige åg med ikke-troende’. Vi kan undgå ’dårligt selskab der ødelægger gode vaner’. (1 Korinther 15:33) Og vi kan tage afstand fra verdens ånd, den selviske, uærlige og materialistiske indstilling der sætter sanselige nydelser over alt andet. (2 Timoteus 3:1-5) Bibelen giver et opmuntrende løfte til dem der således vender verdens ønsker ryggen: „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:15-17.

Er det muligt at følge Bibelens principper?

Kan det lade sig gøre i vore dage at følge Bibelens principper og vandre ad den snævre vej der fører til livet? Ja, selv børn kan gøre det. To børn i Brasilien opførte sig for eksempel så pænt i skolen at deres lærer bad børnenes moder om at komme og fortælle ham hvorfor. Moderen forklarede at børnene fulgte Bibelens princip om at man skal adlyde sine forældre og andre der har myndighed. (Efeserne 6:1-3) Ved skoleårets slutning fik børnene lejlighed til at fortælle hele klassen om hvor gavnligt det er at følge Guds principper.

Jesus fremsatte dette princip: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15) Det lærte en anset læge i Japan, og til sine kollegers forbløffelse begyndte han også at praktisere det. Han sagde sin indbringende stilling op og flyttede ud til en lille by for at hjælpe dens indbyggere i åndelig henseende. Nu har han mindre i materiel henseende, men han er ikke mindre lykkelig. Tværtimod finder han og hans kone nu stor glæde ved at forkynde livets ord for andre.

Bibelen siger: „En dranker og en frådser kommer i nød.“ (Ordsprogene 23:21) Dette er en tydelig advarsel mod alkoholisme. Vi advares også mod stofmisbrug: „Kødets gerninger er . . . afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme.“ (Galaterne 5:19, 20) Det græske ord farmakiʹa, der her er gengivet med „udøvelse af spiritisme“, betyder bogstaveligt „anvendelse eller indgivelse af lægemidler, tryllemidler, gift“. Paulus gav desuden denne tilskyndelse: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ — 2 Korinther 7:1.

Tobaksrygning og brug af andre vanedannende stoffer strider tydeligvis mod disse bibelske principper og er derfor „lovløshed“. (Mattæus 7:23) De der forurener deres legeme på denne måde vil erfare at deres tilbedelse ikke kan godkendes af Gud. Mange hundrede tusind mennesker er derfor holdt op med at bruge sådanne stimulanser, og det har været til gavn for dem både åndeligt og fysisk. Men det er naturligvis ikke altid let at bryde sådanne urene vaner.

En ung mand fra Michigan i USA lærte om Gud og hans principper af nogle forkyndere der kom på besøg hos ham. Han syntes godt om det han hørte, men forstod at han ikke kunne blive ved med at ryge marihuana og tobak hvis han gerne ville tilbede Jehova. Han fortæller: „Jeg havde ikke svært ved at lægge de euforiserende stoffer på hylden, selv om jeg havde nydt at bruge dem. Men det tog mig mindst et halvt år at holde op med at ryge cigaretter.“ Han hentede hjælp hos sine nye kristne venner og i bøn til Gud. Nu da han lever et rent liv i overensstemmelse med Bibelens principper, har han en god samvittighed og et godt forhold til Gud, og han glæder sig over samværet med andre kristne. Han siger endda at før han blev kristen anede han ikke hvad det ville sige at have en ven.

Der kan ikke herske tvivl om at det er víst at følge Bibelens retfærdige principper. Og visdom har større værdi end fint guld. Du skulle selv slå ind på denne vej — det vil være til pris for Jehova og til evig gavn for dig selv. — Salme 19:7, 10; Ordsprogene 16:16.

[Ramme på side 27]

Principper er fundamentale sandheder eller grundlæggende love hvoraf andre sandheder eller love kan udledes. Her følger nogle eksempler:

□ „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ — Mattæus 22:37.

□ „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

□ „Venskabet med verden er fjendskab med Gud.“ — Jakob 4:4.

□ „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Korinther 10:31.

□ „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag.“ — Romerne 15:1.

□ „Lad os . . . altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — Hebræerne 13:15.

□ „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen.“ — Hebræerne 10:24, 25.

□ „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ — Mattæus 4:4.