Apostelen Mattæus fortæller: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:35, 36) Jesus følte med disse jævne folk. Han var klar over deres sørgelige åndelige tilstand. Han vidste at de var misrøgtede og forsømte af netop dem der burde have været deres åndelige hyrder — de religiøse ledere. Dyb medfølelse fik Jesus til at gøre alt for at nå ud til folk og give dem håb. Der var intet de havde mere brug for end den gode nyhed om Guds rige.

¹⁸ Vi må se folk sådan som Jesus så dem — „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. Lad os forestille os at vi finder et lam som er faret vild og i nød. Uden en hyrde som kan føre det til grønne græsgange og frisk vand, vil det stakkels lam dø af sult og tørst. Har vi ikke medlidenhed med dette lille lam? Vil vi ikke gøre alt hvad vi formår, for at give det noget at spise og drikke? Mange mennesker i dag er i samme situation som det lille lam, for de kender endnu ikke den gode nyhed. Svigtet af falske religiøse hyrder og uden noget virkeligt håb er de ved åndeligt talt at dø af sult og tørst. Vi har hvad de har brug for: den nærende åndelige føde fra Guds ord og sandhedens forfriskende vand. (Esajas 55:1, 2)