Hvordan man finder større glæde i arbejdet med at gøre disciple
EN AF de største glæder man kan opnå er at være Guds medarbejder. Det arbejde Gud i dag ønsker udført består blandt andet i at samle de retsindige ind i den kristne menighed, undervise dem i kristen livsførelse og hjælpe dem til at overleve og komme ind i en ny verden. — Mika 4:1-4; Mattæus 28:19, 20; 2 Peter 3:13.
Jehovas vidner i Latinamerika har kunnet glæde sig over at der siden 1980 er en million mennesker i denne del af verden der er blevet Jesu Kristi disciple. I denne frugtbare arbejdsmark, hvor mange respekterer og tror på Bibelen, har nogle heltidsforkyndere hjulpet mange til at indvi deres liv til Jehova. Med al deres erfaring kan de måske fortælle os noget om det glædebringende arbejde med at gøre disciple. Måske kan nogle af deres forslag hjælpe dig til at finde større glæde i denne gerning dér hvor du bor.
Hvordan man kan kende de symbolske får
„Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det,“ sagde Jesus da han sendte sine apostle ud for at forkynde. (Mattæus 10:11) Hvordan kan vi kende dem som kan hjælpes åndeligt når vi går fra hus til hus? Edward, som har været heltidsforkynder i over 50 år, siger: „Man kan kende dem på deres oprigtige spørgsmål, og på deres tilfredshed når de ser de svar Bibelen giver.“ Carol tilføjer: „Hvis der er en som kommer til mig med et personligt problem eller giver udtryk for bekymring, er det i virkeligheden et råb om hjælp. Jeg forsøger så at finde nyttige oplysninger i Selskabets publikationer. En sådan personlig interesse fører ofte til et bibelstudium.“ Det er dog ikke altid let at finde frem til de oprigtige. Luis fortæller: „Det har vist sig at nogle som virkede meget interesserede, ikke var det alligevel, og andre som var negative i begyndelsen, ændrede mening når de hørte hvad Bibelen virkelig siger.“ Mange latinamerikanere har respekt for Bibelen. Luis siger: „Jeg kan kende dem der kan hjælpes åndeligt på at de villigt accepterer Bibelens lære når de har fået den forelagt.“ Det giver sand glæde og tilfredshed at hjælpe dem der „fortjener“ det, til at gøre åndelige fremskridt. Hvordan kan vi gøre det?
Hvordan man opretter bibelstudier
Den bedste måde at hjælpe andre til at forstå sandheden på, er som regel ved at bruge de hjælpemidler til bibelstudium der er blevet tilvejebragt af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Hvordan kan vi opbygge andres værdsættelse af sådanne bibelstudiehåndbøger? Edward siger: „Da folks omstændigheder, personligheder og synspunkter er vidt forskellige, prøver jeg at være fleksibel når jeg opretter studier.“ Vi kan derfor ikke benytte den samme studiemetode over for alle.
Undertiden kan det i begyndelsen være nødvendigt at have nogle uformelle bibelske drøftelser før man præsenterer en studiebog. Et missionærægtepar siger imidlertid: „Vi tilbyder som regel studium allerede ved det første besøg.“ Ligeledes siger en forkynder som har hjulpet 55 interesserede frem til indvielse og dåb: „Den metode jeg oftest har brugt til at oprette bibelstudier på, har været straks at gå i gang med at vise noget ud fra bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden.“ Mens nogle ikke bryder sig om at studere noget som helst, er andre villige til at undersøge det de mener kan gavne dem her i livet. Tilbudet om et gratis hjemmebibelstudium virker ofte tiltalende på den slags mennesker. Nogle missionærer plejer at forklare hvad tilbudet går ud på og siger så: „Jeg vil gerne vise dig hvordan vi gør. Hvis det er noget for dig, kan du fortsætte. Hvis du ikke bryder dig om det, respekterer jeg det.“ Når et bibelstudium tilbydes på den måde, er folk som regel ikke bange for at tage imod det.
En anden forkynder som har hjulpet mange med få midler og ringe uddannelse, siger: „Jeg synes traktaterne er særlig velegnede til at påbegynde bibelstudier med.“ Uanset hvilke publikationer disse heltidsforkyndere bruger, forsøger de altid at lægge størst vægt på Bibelen. Carola siger: „Første gang bibelstudiet holdes bruger jeg blot illustrationerne og måske fem skriftsteder. På den måde træder hovedpunkterne tydeligt frem og Bibelen virker ikke for vanskelig.“
Hjælp den besøgte til at bevare interessen
De fleste kan godt lide at føle at de gør fremskridt. Jennifer siger derfor: „Gør studiet levende og fremadskridende.“ Et studium der holdes regelmæssigt hver uge vil desuden hjælpe eleven til at føle at der sker fremskridt. En specialpioner som er vokset op på landet, forklarer vigtigheden af at forenkle sine forklaringer og at koncentrere sig om hovedpunkterne, så at også de der har haft en utilstrækkelig skolegang kan gøre fremskridt. Han siger: „I min landsby måtte vi stænke jorden med vand efter at vi havde sået sæd. Hvis vi vandede for meget, dannede jorden en hård skorpe som de spirende sædekorn ikke kunne trænge igennem, hvorefter de døde. Hvis vi på samme måde ’vander’ de interesserede med for mange oplysninger, kan det være de føler at det hele er for svært og giver op.“ Selv de videbegærlige må lære at koncentrere sig om ét emne ad gangen hvis de skal vokse i kundskab. Jesus sagde til sine apostle: „Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.“ — Johannes 16:12.
Endnu en måde hvorpå vi kan hjælpe den besøgte til at bevare interessen, er ved at tilskynde vedkommende til også at tænke på Guds ord efter at vi er gået. Yolanda siger: „Slut besøget af med at stille et tankevækkende spørgsmål til senere drøftelse. Giv dem lektier for. Det kunne for eksempel være at læse nogle afsnit i Bibelen eller at undersøge et emne som de er personligt interesseret i.“
Hjælp andre til at opdyrke kærlighed til Jehova
Vores glæde vil vokse når vi hjælper vore elever til at blive „ordets gørere og ikke blot dets hørere“. (Jakob 1:22) Og hvordan kan vi gøre det? Sande kristne lader sig motivere af kærlighed til Jehova. Pedro, som er fra Mexico, siger: „Man kan ikke elske en person man ikke kender, så allerede ved begyndelsen af studiet viser jeg eleven Guds navn ud fra Bibelen. Jeg forsøger også at finde lejligheder til at fremhæve Jehovas egenskaber.“ Under jeres drøftelser kan du opbygge elevens værdsættelse af Jehova ved at fortælle hvilke følelser du nærer for ham. Elizabeth siger: „Jeg prøver altid på at omtale Jehovas godhed. Hvis jeg under studiet får øje på en smuk blomst, en flot fugl eller en legesyg killing, fortæller jeg altid at det er Jehovas værk.“ Jennifer giver dette forslag: „Tal om Guds lovede nye verden som den realitet du ved det vil blive. Spørg dem hvad de kunne tænke sig at lave i den nye verden.“
Når man med værdsættelse grunder over det man lærer om Jehova, vil det trænge ned i ens hjerte og bevæge til handling. Men man kan ikke grunde over noget man ikke kan huske. En kort repetition af tre eller fire hovedpunkter efter hvert studium kan hjælpe eleven til at huske det der er blevet drøftet. Mange forkyndere beder de nye om at skrive nøgleskriftsteder ned sammen med en lille kommentar som de kan have liggende bag i deres bibel. En missionærsøster fra England fortæller om endnu en fordel ved at foretage en repetition: „Jeg spørger hvordan det vi har drøftet har gavnet dem. Det får dem til med værdsættelse at grunde over Jehovas veje og love.“
En trofast forkynder som er udgået fra Gileadskolens 3. klasse siger: „Det er vigtigt at vise begejstring. Vore elever skal kunne mærke at vi tror på det vi lærer andre.“ Den tro som har gjort én selv til en glad „gerningens gører“, kan smitte af på andre hvis man giver udtryk for den. — Jakob 1:25.
„Jeg har lagt mærke til at mange af mine elever føler at de kommer Jehova nærmere hvis jeg hjælper dem til at få øje på hvordan deres bønner bliver besvaret,“ fortæller en forkynder som har hjulpet mange til at tage standpunkt for Jehova. „Jeg fortæller dem om mine egne erfaringer, som denne for eksempel: Engang da min pionermakker og jeg kom ud til et nyt distrikt, havde vi kun nogle få grøntsager, en lille pakke margarine og ingen penge. Vi spiste det hele om aftenen og var klar over at vi nu ikke havde noget mad den næste dag. Vi lagde det frem for Gud i bøn, og gik i seng. Tidligt næste morgen fik vi besøg af en lokal forkynder som præsenterede sig og sagde: ’Jeg har bedt til Jehova om ikke han ville sende os nogle pionerer. Nu [da han har gjort det] kan vi tilbringe det meste af dagen sammen, men fordi jeg bor helt ude på landet er jeg nødt til at spise frokost hos jer, og jeg har taget mad med til os alle.’ Det viste sig at være en stor mængde kød og grøntsager. Jeg fortæller altid mine elever at Jehova aldrig svigter os hvis vi søger hans rige først.“ — Mattæus 6:33.
Tilbyd praktisk hjælp
At gøre nogle til disciple af Kristus indebærer mere end blot at lede bibelstudier. En missionær der i mange år har tjent som rejsende tilsynsmand, fortæller: „Giv af din tid. Lad være med at skynde dig ud ad døren så snart I er færdige med at studere. Ved passende lejligheder kan du blive og snakke lidt med den du studerer med.“ Elizabeth siger: „Jeg har interesse for dem fordi det er menneskeliv der står på spil. Ofte bekymrer jeg mig for dem som var de mine egne børn.“ Andre forkyndere har givet følgende forslag: „Besøg dem når de er syge.“ „Hvis du er i nærheden af hvor de bor, for eksempel når du er ude at forkynde, kan du aflægge dem et kort besøg så de kan lære andre forkyndere at kende.“ Eva siger: „Lyt opmærksomt for at forstå elevernes baggrund og situation. Disse forhold har indflydelse på hvordan de reagerer på sandheden og kan hindre dem i at gøre fremskridt. Vær ven med dem så de føler sig fri til at tale om deres problemer.“ Carol tilføjer: „Det er vigtigt at have ægte interesse for den man studerer med, da de forandringer sandheden medfører kan betyde at nogle mister familie og venner. Det vil almindeligvis være godt hvis eleven ved hvor vi bor og føler sig velkommen til at henvende sig til os når som helst.“ Hjælp ham eller hende til at betragte menigheden som sin nye familie. — Mattæus 10:35; Markus 10:29, 30.
„Vær opmærksom på at tilbyde praktisk hjælp. Sid sammen med dem ved møderne og hjælp dem med deres børn,“ siger Yolanda. At vise de nye hvordan de kan oplære deres børn, forbedre deres normer for renlighed, forberede kommentarer til møderne og udarbejde opgaver på Den Teokratiske Skole, er alt sammen en del af arbejdet med at gøre disciple. En anden søster tilføjer: „Det er vigtigt at give de nye en oplæring i forkyndelsen. Sker det ikke, kan nogle forblive frygtsomme med hensyn til at forkynde, miste deres glæde ved at tjene Jehova og ikke være i stand til at holde ud.“ Giv dem derfor en omhyggelig oplæring i hus-til-hus-arbejdet, i hvordan man går på genbesøg og i at oprette bibelstudier. Du vil erfare stor glæde når du ser din elev gøre fremskridt under din hjælp og ledelse.
Styrk dem til at holde ud
„Nogle elever er tilbøjelige til at forsømme deres personlige studium efter at de er blevet døbt,“ siger en erfaren forkynder advarende. Læreren og eleven må huske at en nydøbt kristen langtfra er åndeligt moden. Han må fortsat vokse i tro, i værdsættelse af Guds love og i sin kærlighed til Jehova. Det er vigtigt at opmuntre eleven til at udvikle gode studievaner som vil sætte ham i stand til at gøre yderligere fremskridt. — 1 Timoteus 4:15.
Det kan være at den nye har behov for hjælp til at gøre fremskridt i forbindelse med at udvise større gæstfrihed over for brodersamfundet. Måske må han have vejledning i hvordan man bærer over med brødrenes ufuldkommenheder efterhånden som han lærer dem nærmere at kende. (Mattæus 18:15-35) Det kan også være at han må have hjælp til at blive en dygtig underviser som er i stand til at gå i dybden med sandheden. En missionær beretter: „En af mine elever som var blevet døbt, ønskede at blive dygtigere til at lære fra sig. Hun sagde til mig: ’Jeg skal selv lede et bibelstudium i næste uge, men jeg har behov for at repetere nogle af de indledende kapitler i bogen. Vil du gennemgå disse kapitler med mig igen, ét ad gangen, så jeg rigtig kan lægge mærke til de forklaringer der er til skriftstederne og illustrationerne, som jeg så kan bruge når jeg skal lede studiet?’ Hun er i dag en meget dygtig underviser, og fire af dem hun har studeret med blev døbt ved ét stævne.“
Hvorfor det er anstrengelserne værd at gøre disciple
„At gøre disciple resulterer i flere lovprisere af Jehova. Det betyder liv for dem der tager imod sandheden,“ siger Pamela. „Jeg elsker simpelt hen at lære andre om sandheden — det er et vidunderligt arbejde! Man ser eleverne gøre fremskridt lidt efter lidt, foretage ændringer i deres liv og overvinde forhindringer der ville have været uoverstigelige hvis ikke det var for Jehovas ånd. Mange af dem som er kommet til at elske Jehova, er blevet mine meget gode venner.“
En missionær fra Tyskland fortæller: „Når jeg betragter dem jeg har hjulpet til at blive disciple, ser jeg nogle meget generte personer som har gjort så store fremskridt i deres tjeneste for Gud at jeg har svært ved at fatte det. Jeg ser folk som, helt tydeligt med Jehovas hjælp, har overvundet enorme forhindringer. Jeg ser familier som tidligere var gået i opløsning men som nu er forenede — lykkelige børn med ansvarsbevidste forældre. Jeg ser mennesker som lever et meningsfyldt liv idet de priser Jehova. Det er derfor det er en glæde at gøre disciple.“
Ja, at være Jehova Guds medarbejder i dét at gøre disciple er en kilde til uforlignelig glæde. Det er missionærernes og pionerernes oplevelser et bevis på. Du kan få del i den samme glæde og tilfredsstillelse hvis du helhjertet arbejder på at følge disse forslag. Med Jehovas velsignelse vil din glæde blive fuldkommen. — Ordsprogene 10:22; 1 Korinther 15:58.