To græske udsagnsord for „at piske“ er mastigoʹō (Mt 10:17) og mastiʹzō (Apg 22:25), som begge er beslægtede med maʹstix, der bogstaveligt betyder „piskeslag“ (Apg 22:24; He 11:36) og bruges i overført betydning om „svøbe“, „plage“ eller „alvorlige lidelser“.

Brugt som strafferedskab. Ifølge Moseloven skulle korporlig afstraffelse foretages med stok (se PRYGL), men det ser ud til at jøderne på et tidspunkt begyndte at anvende piskning, som er en hårdere form for straf. (He 11:36) På Jesu tid var piskning en officielt anvendt straffemetode, skønt den ikke var hjemlet i Moseloven. (Mt 10:17; 23:34) Fremgangsmåden er beskrevet i Misjna, som formodes at være udsprunget af den mundtlige overlevering:

„De binder hans to hænder til en søjle ved hver side, og synagogetjeneren griber fat i hans klæder — hvis de flænges, flænges de, hvis de sønderrives, sønderrives de — så han blotter hans bryst. En sten anbringes bag ham på hvilken synagogetjeneren står med en rem af kalvehud i sin hånd, lagt dobbelt og firdobbelt; og to [andre] remme der går op og ned, [fastgøres] dertil.

Remmens håndtag er en håndsbred langt og en håndsbred bredt; og enden skal nå til hans navle. Han giver ham en tredjedel af slagene foran og to tredjedele bagpå; og han må ikke slå ham mens han står, eller mens han sidder, men kun mens han bøjer sig ned, for der står skrevet: Dommeren skal lade ham lægge sig ned. Og den der slår, slår med den ene hånd af alle kræfter.

. . . Hvis han dør under hans hånd, er den der tildeler slagene, ikke strafskyldig. Men hvis han har givet ham et slag for meget og han dør, må han gå i landflygtighed på grund af ham.“

„Hvor mange slag tildeler de en mand? Fyrre på ét nær, for der står skrevet: Med et antal på fyrre; [det vil sige:] et antal der ligger nær fyrre.“ — Makkot 3:12-14, 10; fra engelsk oversættelse ved H. Danby.