LEKTION 38
Livet er en gave fra Jehova
Livet er fyldt med vidunderlige oplevelser. Selv når vi kommer ud for problemer, er der mange ting ved livet vi kan glæde os over. Hvorfor skal vi være taknemmelige for livet, og hvordan kan vi vise at vi er det?
1. Hvorfor skal vi værdsætte livet?
Vi skal værdsætte livet fordi det er en gave fra vores kærlige Far, Jehova. Han har skabt alt liv – ja, han er “livets kilde”. (Salme 36:9) “Det er ham der giver liv og ånde og alting til alle.” (Apostlenes Gerninger 17:25, 28) Jehova giver os det vi skal bruge for at vi kan forblive i live. Han har endda sørget for at alt det der er nødvendigt for at vi kan overleve, også er noget der giver os glæde. – Læs Apostlenes Gerninger 14:17.
2. Hvordan kan vi vise Jehova at vi værdsætter livet?
Jehova har elsket dig fra det øjeblik du blev undfanget. Han inspirerede sin trofaste tjener David til at sige: “Dine øjne så mig som foster.” (Salme 139:16) Dit liv er meget værdifuldt for Jehova. (Læs Matthæus 10:29-31). Det ville gøre ham meget ked af det hvis en med vilje tog nogens liv, også hvis det var personens eget liv.a (2. Mosebog 20:13) Det ville også såre Jehova hvis vi unødigt bragte vores liv i fare eller tog let på sikkerheden så vi satte andres liv på spil. Når vi passer godt på vores eget og andres liv, viser vi at vi værdsætter den fantastiske gave livet er.
GÅ I DYBDEN
Lær mere om hvordan du kan vise at du værdsætter den gave livet er.
3. Pas på dit helbred
Når vi indvier os til Jehova, giver vi os selv helt og fuldt til ham. Det er som om vi frembærer vores krop som et offer til ham. Læs Romerne 12:1, 2, og tal om de her spørgsmål:
Hvad kan motivere dig til at passe godt på dit helbred?
Hvordan kan du gøre det?
4. Gør hvad du kan for at undgå ulykker
Bibelen opfordrer os til ikke at gøre noget der er farligt, og som kunne føre til ulykker og dødsfald. Lær hvordan du kan prioritere sikkerhed højt, ved at se videoen.
Læs Ordsprogene 22:3, og tal om hvordan du kan passe på dig selv og andre ...
derhjemme.
på din arbejdsplads.
når du dyrker sport.
i trafikken.
5. Vis respekt for et ufødt barns liv
I poetiske vendinger beskrev David hvor stor interesse Jehova har for et ufødt barns liv og udvikling. Læs Salme 139:13-17, og tal om spørgsmålet:
Hvordan ser Jehova på det – begynder et menneskes liv ved undfangelsen eller ved fødslen?
Jehova gav nogle love til fortidens Israel som beskyttede mødre og deres ufødte børn. Læs 2. Mosebog 21:22, 23, og tal om følgende:
Hvordan så Jehova på det hvis en ved et uheld var skyld i at et ufødt barn døde?
Hvordan tror du det påvirker Jehova når nogen med vilje tager et ufødt barns liv?b
Hvordan påvirker det dig at vide hvor dyrebart et ufødt barns liv er for Jehova?
Selv en kvinde der forstår at livet er en gave, kan komme i en situation hvor hun føler at abort er den eneste mulighed. Læs Esajas 41:10, og tal om det her:
Hvis en kvinde føler sig presset til at få foretaget en abort, hvem skal hun så søge hjælp hos? Hvorfor?
NOGLE SIGER MÅSKE: “En kvinde har ret til selv at bestemme om hun vil have en abort eller ej. Det er jo hendes krop.”
Hvad overbeviser dig om at både en kvindes liv og hendes ufødte barns liv er værdifuldt i Jehovas øjne?
KORT SAGT
Bibelen viser at livet er en gave fra Gud, og at vi skal elske det og passe godt på det. Det gælder både vores eget og andres liv.
Forklar
Hvordan ved vi at Jehova betragter menneskers liv som noget meget værdifuldt?
Hvordan påvirker det Jehova når nogen tager sit eget eller en andens liv?
Hvorfor er du taknemmelig for livet?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Hvordan kan vi takke Jehova for den gave livet er?
Kan Gud tilgive en kvinde der har fået foretaget en abort?
Hvordan skal Guds syn på livet påvirke vores valg af fritidsaktiviteter?
“‘Ekstrem sport’ – Bør man løbe risikoen?” (Vågn op!, 8. oktober 2000)
Læs hvordan Bibelen kan hjælpe en der har selvmordstanker.
a Jehova har stor medfølelse med dem der føler sig ulykkelige. (Salme 34:18) Han forstår hvad det er for nogle følelser der får nogle til at overveje selvmord, og han vil gerne hjælpe. Find ud af hvordan i artiklen “Jeg har ikke lyst til at leve mere – Kan Bibelen hjælpe mig når jeg har selvmordstanker?”, som findes i GÅ PÅ OPDAGELSE i den her lektion.
b De der har fået foretaget en abort, behøver ikke at være overvældet af skyldfølelse. Jehova kan tilgive dem! Få mere at vide i artiklen “Hvad siger Bibelen om abort?”, som findes i GÅ PÅ OPDAGELSE i den her lektion.