HADES

(Haʹdes).

Dette er den almindelige translitterering af det græske ord haiʹdēs. Ordet betyder måske „det usynlige sted“, og det forekommer i alt ti gange i de ældste håndskrifter til De Kristne Græske Skrifter. — Mt 11:23; 16:18; Lu 10:15; 16:23; Apg 2:27, 31; Åb 1:18; 6:8; 20:13, 14.

I enkelte gamle danske bibeloversættelser (fx Ka, Li) er haiʹdēs gengivet med „helvede“ i nogle af disse skriftsteder, men i de fleste oversættelser, deriblandt den danske autoriserede oversættelse af 1948 og af 1992, har man valgt gengivelsen „dødsriget“.

I den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter (fra Første Mosebog til Malakias) forekommer ordet 73 gange, heraf 60 gange som en oversættelse af det hebraiske ord sje’ōlʹ, der er gengivet med „Sheol“ i Ny Verden-Oversættelsen. Lukas, der under inspiration skrev bogen Apostelgerninger, bekræftede at Hades svarer til Sheol da han oversatte Peters citat fra Salme 16:10. (Apg 2:27) Omvendt bruger ni moderne hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter ordet „Sheol“ for Hades i Åbenbaringen 20:13, 14, og den syriske oversættelse bruger det tilsvarende ord Sjiul.

Hvor ordet Hades forekommer i De Kristne Græske Skrifter, sættes det hver gang — bortset fra de to steder der er nævnt i det følgende afsnit — i forbindelse med døden, som omtales enten i samme vers eller i den omgivende tekst. En gennemgang af de ti steder ordet forekommer, viser at det ikke betegner en enkelt grav (gr.: taʹfos; mnēʹma) eller mindegrav (gr.: mnēmeiʹon), men menneskehedens fælles grav, hvor de som er døde og begravede, ikke ses. Det betegner således det samme som det tilsvarende ord „Sheol“. — Se GRAV, GRAVSTED; SHEOL.

Første gang det forekommer, er i Mattæus 11:23, hvor Jesus irettesætter byen Kapernaum for dens vantro og bruger ordet Hades til at beskrive hvor dybt den ville blive fornedret, som en modsætning til himmelen, hvortil den var blevet ophøjet ved Jesu forkyndelse i byen. Samme udtalelse forekommer i parallelskriftstedet, Lukas 10:15. Bemærk at Sheol anvendes på samme måde i Job 11:7, 8.

Jesus og menigheden udfries fra Hades. Ifølge Mattæus 16:18 sagde Jesus om den kristne menighed: „Hades’ [„dødsrigets“, DA92] porte skal ikke få magt over den.“ Kong Ezekias brugte et tilsvarende udtryk da han var døden nær: „Midt i mine dage må jeg gå til Sheols porte.“ (Es 38:10) Jesu løfte om sejr over Hades må derfor betyde at „Hades’ porte“ vil åbne sig så de døde kan blive udfriet derfra ved en opstandelse, sådan som det skete for Jesus selv.

Eftersom Hades betegner menneskehedens fælles grav, altså et sted snarere end en tilstand, kunne det siges at Jesus trådte ind gennem „Hades’ porte“ da han blev lagt i graven af Josef fra Arimatæa. På Pinsedagen sagde Peter om ham: „Hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse. Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ (Apg 2:25-27, 29-32; Sl 16:10) Mens „Hades’ porte“ (Mt 16:18) stadig holdt David tilbage på Peters tid (Apg 2:29), havde de åbnet sig for Jesus da hans Fader oprejste ham fra Hades. Derefter kom Jesus i besiddelse af „dødens og Hades’ nøgler“ (Åb 1:17, 18) idet han fik magt til at oprejse dem der er i Hades. — Joh 5:21-30.

Det bibelske Hades er tydeligvis ikke det tænkte mørke sted i jordens indre som de gamle ikkekristne grækere beskrev i deres mytologi, og hvorfra der ingen opstandelse fandt sted.

Brugt billedligt. I Åbenbaringen 6:8 siges der billedligt at Hades følger lige efter rytteren på den bleggrønne hest, den personificerede død, for at tage imod dem der falder som ofre for krig, hungersnød, plage og vilde dyr.

I Åbenbaringen 20:13, 14 nævnes havet (som bliver den våde grav for nogle) sammen med Hades (i betydningen menneskehedens fælles grav i jorden) for at understrege at det omfatter alle døde når havet, døden og Hades tømmes for de døde der er i dem. Derefter bliver døden og Hades (men ikke havet) kastet i „ildsøen“, „den anden død“. Derved dør de billedligt talt, hvilket vil sige at Hades (Sheol), menneskehedens fælles grav, og døden som er gået i arv fra Adam, ophører med at eksistere.

Det sidste sted ordet Hades forekommer, er i beretningen om den rige mand og Lazarus i Lukas 16:22-26. Hele beretningen er klart symbolsk og kan i betragtning af de skriftsteder der er behandlet i det foregående, ikke opfattes bogstaveligt. Bemærk dog at „den rige mand“ blev „begravet“ i Hades, endnu et vidnesbyrd om at Hades er menneskehedens fælles grav. — Se GEHENNA; TARTAROS.