Kommunikation i den kristne forkyndelse

„Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — MATTÆUS 28:19.

 1. Hvilken befaling af Kristus gør det nødvendigt for os at kommunikere?

JESU befaling om at forkynde frembyder den udfordring at vi må kommunikere med folk når vi går fra hus til hus, kommer på genbesøg og tager del i andre grene af den kristne tjeneste. Vi har fået det ansvar betroet at gøre andre bekendt med sandheden om Jehova Gud og Jesus Kristus, som i dag hersker i det messianske rige. — Mattæus 25:31-33.

 2. Hvad må vi gøre for at kommunikere på en virkningsfuld måde?

² Hvordan kan vi kommunikere effektivt? Vi må først og fremmest selv tro på det vi siger. Vi må med andre ord have en stærk tro på at Jehova er den eneste sande Gud, at Bibelen virkelig er Guds ord og at Guds rige er menneskehedens eneste håb. På den måde vil vi kunne tale fra hjertet, og vi vil følge Paulus’ vejledning til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Timoteus 2:15.

Kommunikation uden ord

 3-5. (a) Hvordan kan vi kommunikere uden at sige et ord? (b) Hvilke erfaringer understreger dette?

³ Når man kommunikerer bruger man i regelen ord. Men i virkeligheden kommunikerer vi med folk allerede før vi siger noget. Hvordan? Gennem vort væsen og vor soignering og klædedragt. For mange år siden var en missionær fra Vagttårnets Bibelskole Gilead på vej ud til sit missionærdistrikt om bord på en oceandamper. Efter nogle få dages sejlads spurgte en fremmed ham hvorfor han var så anderledes end alle de øvrige passagerer. Missionæren udsendte et budskab man lagde mærke til — at han havde andre normer og var omgængelig — blot ved sit ydre og sin optræden. På den måde fik missionæren lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd.

⁴ En søster der stod på gaden og tilbød de forbipasserende bibelsk læsestof, smilede venligt til en dame der kom forbi. Damen begyndte at gå ned ad trappen til en undergrundsstation. Men så skiftede hun mening, gik tilbage til søsteren og bad om et bibelstudium. Hvad var det der havde gjort indtryk på hende? Hun havde ikke fået tilbudt bibelsk læsestof, men forkynderen på gaden havde sendt hende et venligt smil.

⁵ Et tredje eksempel: En gruppe unge Jehovas vidner der sad og spiste på en restaurant, blev overraskede da en fremmed kom hen til deres bord og betalte deres regning. Hvorfor gjorde han det? Jo, deres optræden havde gjort indtryk på ham. Uden at sige et ord til den fremmede havde disse unge kristne udsendt det budskab at de var gudfrygtige mennesker. Det er således tydeligt at vi ved vores væremåde, soignering og venlighed kan udsende et budskab uden at sige et ord. — Jævnfør Første Petersbrev 3:1, 2.

Vigtigheden af at ræsonnere

 6. Hvorfor er det nødvendigt at ræsonnere med mennesker? Belys med et eksempel.

⁶ Når vi skal fortælle folk om den gode nyhed må vi være forberedt på ikke at optræde dogmatisk, men prøve at ræsonnere med dem vi taler med. Vi læser gentagne gange at Paulus ræsonnerede med dem han forsøgte at give del i den gode nyhed. (Apostelgerninger 17:2, 17; 18:19) Hvordan kan vi følge hans eksempel? De forværrede verdensforhold har måske fået nogle til at tvivle på at der eksisterer en almægtig og kærlig Gud som interesserer sig for menneskeheden. Vi kunne ræsonnere med disse mennesker og forklare at Gud har en fastsat tid til alt. (Prædikeren 3:1-8) I Galaterbrevet 4:4 siges der for eksempel at Gud sendte sin søn til jorden da hans fastsatte tid var inde. Dette skete tusinder af år efter at Gud første gang lovede at gøre dette. På samme måde vil han til sin fastsatte tid gøre ende på ondskab og nød. Desuden viser Guds ord at han har haft væsentlige grunde til at lade ondskaben fortsætte så længe. (Jævnfør Anden Mosebog 9:16.) Ved således at ræsonnere med folk og understøtte vores ræsonnementer med illustrationer og gode bibelske argumenter, vil vi hjælpe retsindige til at indse at ondskaben i verden ikke kan bruges som et argument for at Jehova ikke er til, eller at han ikke interesserer sig for os. — Romerne 9:14-18.

 7, 8. Hvordan kunne man ræsonnere med en ortodoks jøde?

⁷ Forestil dig at du i hus-til-hus-arbejdet møder en der siger: „Det har ingen interesse. Jeg er jøde.“ Hvordan kan man komme videre? En broder har fortalt at han med godt resultat har sagt: ’Jeg er sikker på at vi kan blive enige om at Moses var en af de største profeter som Gud nogen sinde har benyttet. Var du klar over at han sagde det vi læser i Femte Mosebog 31:29: „Jeg ved jo at I efter min død . . . vil vende jer bort fra den vej jeg har givet jer påbud om; og ulykken skal ramme jer“? Moses var en sand profet, så hans ord måtte altså gå i opfyldelse. Kunne det være at de gik i opfyldelse da Gud sendte Messias til jøderne og at det var derfor jøderne ikke tog imod ham? Det er slet ikke usandsynligt. Selv om det er sådan det forholder sig og jøderne dengang begik en fejl, er der ingen grund til at du og jeg skulle begå den samme fejl, vel?’

⁸ Vi må heller ikke glemme at jøderne især i vort århundrede har måttet lide meget for kristenhedens hånd. Måske vil man gerne fortælle den besøgte at vi ikke har haft nogen andel i alt dette. Man kunne for eksempel sige: ’Vidste du at da Hitler var ved magten, var Jehovas Vidner den eneste gruppe som trodsede hans boykot af jøderne? De nægtede også at sige „Heil Hitler“ og at tjene i hans hær.’a

 9, 10. Hvordan kan man ved hjælp af ræsonnementer hjælpe en der tror på et brændende helvede?

⁹ Når vi forsøger at tale med en som tror på et brændende helvede, kan vi begynde med det ræsonnement at hvis nogen skal lide evigt i helvede må vedkommende have en udødelig sjæl. Det kan vi sikkert blive enige med dem om. Så kan man henvise til beretningen om Adams og Evas skabelse og venligt spørge om han nogen sinde har lagt mærke til om der i den forbindelse omtales en udødelig sjæl. Derefter kan man henvise til Første Korintherbrev 15:45, hvor Bibelen siger at Adam blev en sjæl. Læg mærke til hvad Gud sagde ville blive følgen af Adams synd: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Sjælen Adam vendte altså tilbage til støvet.

¹⁰ Man kunne også fortælle den besøgte at Gud intet sted i skabelsesberetningen nævner noget om evig pine i et brændende helvede. Da Gud advarede Adam mod at spise af træet med den forbudne frugt, sagde han: „Den dag du spiser af [træet] skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Der nævnes altså intet om et brændende helvede. Hvis følgen af Adams synd ville være evig pine, og ikke blot det at han døde og ’vendte tilbage til støvet’, ville Gud så ikke retfærdigvis have forklaret dette tydeligt? Ved omhyggeligt og venligt at ræsonnere med folk kan man måske hjælpe retsindige mennesker til at forstå at denne lære er inkonsekvent. Vi må aldrig undervurdere vigtigheden af at appellere til fornuften når vi fortæller andre om sandheden i Guds ord. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:24-26; Første Johannesbrev 4:8, 16.

Nødvendige egenskaber når vi skal kommunikere virkningsfuldt

11-13. Hvilke kristne egenskaber kan hjælpe os til at kommunikere på en virkningsfuld måde?

¹¹ Hvilke egenskaber må vi opdyrke hvis vi skal kunne formidle Rigets budskab på den mest virkningsfulde måde? Lad os betragte Jesu eksempel. I Mattæus 11:28-30 siger han: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ Dette er en af de væsentligste årsager til at Jesus havde så gode resultater når han kommunikerede med andre. Han havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet. Han gav de retsindige ny styrke. Apostelen Paulus satte også et godt eksempel, for som han sagde til de ældste fra Efesus, trællede han „med den største ydmyghed“ for dem fra den første dag han kom til dem. — Apostelgerninger 20:19.

¹² Når vi altid er beskedne og ydmyge vil andre også synes at vi giver dem ny styrke, og det vil være lettere for os at tale med dem. Hvis vi ikke har denne indstilling vil det sandsynligvis skabe en barriere mellem os og dem som vi forsøger at kommunikere med. Det er sandt når der siges at „hos de beskedne er der visdom“. — Ordsprogene 11:2.

¹³ Vi må være tålmodige og taktfulde hvis vi skal formidle vort budskab på en virkningsfuld måde. Apostelen Paulus var meget taktfuld da han forkyndte for filosofferne på Marshøjen. Han fremholdt den gode nyhed på en måde de kunne forstå. (Apostelgerninger 17:18, 22-31) Hvis vi gerne vil kommunikere godt med vore tilhørere, må vi følge den vejledning apostelen Paulus gav kolossenserne da han sagde: „Vær altid elskværdige i jeres samtale; vær aldrig åndløse; undersøg hvordan I bedst taler med den I møder.“ (Kolossenserne 4:6, The New English Bible) Vores tale bør altid være smagfuld. En sådan tale vil ofte åbne vore tilhøreres sind, hvorimod uoverlagte bemærkninger kan få dem til at lukke af.

14. Hvorfor vil det være en hjælp for os at kommunikere med andre på en afslappet og konverserende måde?

¹⁴ Vi ønsker altid at optræde afslappet. Dette vil også hjælpe dem vi besøger til at slappe af. Vi behøver ikke at tale uafbrudt. Ved roligt at stille venlige spørgsmål giver vi den besøgte lejlighed til at udtale sig. Især når vi forkynder uformelt vil det være klogt at få den vi taler med til at udtale sig. En forkynder kom ved en lejlighed til at sidde ved siden af en katolsk præst i et fly. I over en time stillede forkynderen den katolske præst nogle taktfulde spørgsmål som denne besvarede, og det var derfor præsten der talte mest. Men da de skulle skilles havde præsten taget imod flere bibelske publikationer. En sådan tålmodig fremgangsmåde vil hjælpe os til at udvise en anden vigtig egenskab, nemlig empati.

15, 16. Hvordan vil det hjælpe os at vise empati når vi skal kommunikere med andre?

¹⁵ Empati er evnen til at sætte sig i andres sted. Apostelen Paulus forstod hvor vigtigt det er at vise empati, hvilket fremgår af det han skrev til korintherne: „Skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. Og jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under loven, er jeg blevet som en under loven, skønt jeg selv ikke er under loven, for at kunne vinde dem der er under loven. For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven, skønt jeg ikke er uden Guds lov men under Kristi lov, for at kunne vinde dem som er uden loven. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Korinther 9:19-22.

¹⁶ For at efterligne apostelen Paulus i denne forbindelse må vi være taktfulde og vise omtanke og skelneevne. Empati vil hjælpe os til at formidle sandheden på en sådan måde at vi tager hensyn til den besøgtes følelser og tankegang. Her kan bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne være til stor hjælp. Lad os altid have den med i forkyndelsen.

Kærlighed — en hjælp til at kommunikere

17. Hvilken kristen egenskab er vigtigst når man skal formidle sandheden på en virkningsfuld måde, og hvordan viser vi denne egenskab?

¹⁷ For at kunne formidle oplysninger på en virkningsfuld måde er det nødvendigt at være beskeden, ydmyg, tålmodig og i besiddelse af empati. Men uselvisk kærlighed vil mere end noget andet hjælpe os til at nå ind til et menneskes hjerte. Jesus havde ondt af folk fordi de var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. Det var kærlighed der fik Jesus til at sige: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 9:36; 11:28) Det er også kærlighed der giver os ønsket om at give folk ny styrke og hjælpe dem til at slå ind på livets vej. Vi kommer med et kærlighedens budskab. Lad os derfor overbringe det på en kærlig måde. Denne kærlighed kan komme til udtryk i et venligt smil og ved at vi udstråler glæde og varme.

18. Hvordan kan vi efterligne Paulus, ligesom han efterlignede Herren?

¹⁸ Hvad dette angår efterlignede apostelen Paulus sin Herre, Jesus Kristus, på en god måde. Hvorfor lykkedes det ham at oprette den ene menighed efter den anden? Var det på grund af hans nidkærhed? Ja, blandt andet. Men det var også på grund af den kærlighed han viste. Læg mærke til hans ord til den nyoprettede menighed i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ Hvis vi efterligner Paulus vil det hjælpe os i vore bestræbelser på at kommunikere godt. — 1 Thessaloniker 2:7, 8.

19. Hvorfor skal vi ikke lade et vanskeligt distrikt gøre os modløse?

¹⁹ Er der grund til at blive modløse hvis vi har gjort vort bedste for at kommunikere på en god måde og de ønskede resultater udebliver? Nej. Bibelstudenterne (som Jehovas vidner tidligere blev kaldt) plejede at sige at for at tage imod sandheden måtte folk eje tre egenskaber. De måtte være ærlige, ydmyge og hungrende. Vi kan ikke forvente at folk der ikke er oprigtige men uærlige vil reagere gunstigt på sandheden; vi kan heller ikke forvente at arrogante eller stolte mennesker vil lytte til den gode nyhed. Og selv om nogle måske til en vis grad er ærlige og ydmyge, er det ikke sandsynligt at de vil tage imod sandheden hvis ikke de er åndeligt hungrende.

20. Hvorfor er vore bestræbelser aldrig forgæves?

²⁰ Du vil uden tvivl møde mange i dit distrikt som mangler en eller flere af disse egenskaber. Profeten Jeremias oplevede det samme. (Jeremias 1:17-19; jævnfør Mattæus 5:3.) Men vore bestræbelser er aldrig forgæves. Hvorfor ikke? Fordi vi forkynder Jehovas navn og rige. Gennem vor forkyndelse, ja alene ved vores tilstedeværelse i distriktet, advarer vi de onde. (Ezekiel 33:33) Glem heller aldrig at vore bestræbelser på at forkynde sandheden for andre gavner os selv. (1 Timoteus 4:16) Det styrker os i troen og i håbet. Vi bevarer desuden vor uangribelighed og er derved med til at ophøje Jehova Guds navn og til at glæde hans hjerte. — Ordsprogene 27:11.

21. Hvordan kan vi opsummere det vi har lært?

²¹ Lad os opsummere det vi har drøftet: Kommunikation er en virkningsfuld formidling af oplysninger. Kunsten at kommunikere er vigtig, og det medfører megen skade når kommunikationen bryder sammen. Vi har set at Jehova Gud og Jesus Kristus er de bedste eksempler på nogle der er gode til at kommunikere, og at Jesus Kristus har oprettet en kanal hvorigennem han i dag kommunikerer. Vi har også været inde på at vi udsender et budskab ved vor soignering og adfærd. Vi har lært at det er vigtigt at ræsonnere når vi forsøger at kommunikere med andre, og at vi for at gøre dette virkningsfuldt må være ydmyge og beskedne, vise empati, være tålmodige og frem for alt være motiveret af kærlighed. Hvis vi opdyrker disse egenskaber og følger Bibelens eksempler vil vi kunne kommunikere på en god måde som kristne. — Romerne 12:8-11.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan kommunikerer man allerede før man har sagt et ord?

◻ Hvordan kan man ræsonnere med mennesker på en virkningsfuld måde?

◻ Hvilke egenskaber satte Jesus Kristus og Paulus i stand til at kommunikere på en god måde?

◻ Hvorfor skal vi ikke blive modløse selv om vi kun har få resultater?