’Lad os aflægge enhver vægt’
„Jeg er mismodig og ked af det,“ siger Mary beklagende. Hun føler at den kristnes ansvar er byrdefuldt, og tilføjer: „Nogle af mine venner er helt ’udbrændte’. Jeg selv føler mig også udmattet og stresset. Kan I ikke hjælpe mig til at forstå hvorfor?“
FØLER du dig for stresset og træt til at passe dine teokratiske pligter ordentligt? Virker den kristne tjeneste somme tider som et tungt åg, en vældig byrde? Mange trofaste kristne kommer ind i perioder med mismod, for vi er konstant omgivet af negative kræfter der kan lægge en dæmper på vor glæde. Det er en udfordring at være kristen i vore dage. Til tider føler nogle måske at den kristne tjeneste er en tung byrde.
Find årsagen
Bibelen viser klart at Jehova ikke forlanger urimeligheder af os. Apostelen Johannes sagde at ’Guds bud ikke er byrdefulde’. (1 Johannes 5:3) Og Jesus sagde til sine disciple: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:29, 30) Det er tydeligvis ikke Jehovas vilje at vi skal føle os overbebyrdede eller tyngede i vores tjeneste for ham.
Men hvorfor kan en trofast kristen så komme til at betragte sine kristne ansvarsopgaver som en tung byrde? Der kan være flere årsager. Paulus skrev at vi skulle „aflægge enhver vægt og . . . med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“. (Hebræerne 12:1) Paulus’ ord viser at en kristen til tider kan påføre sig selv urimelige byrder — ikke nødvendigvis fordi han begår alvorlige synder, men fordi han træffer forkerte dispositioner der komplicerer hans liv og gør det svært for ham at løbe det væddeløb der ligger foran os.
Et afbalanceret syn på det materielle
Man kunne som eksempel tage spørgsmålet om verdsligt arbejde. I mange lande er kristne af økonomiske årsager tvunget til at have en lang arbejdsdag. Men ofte tager folk ekstraarbejde udelukkende for at skabe sig en karriere eller for at få mere luksus. Ved at tage deres reelle behov op til fornyet overvejelse, har nogle kristne fundet det klogt at foretage visse forandringer med hensyn til deres verdslige arbejde. Dette har for eksempel været tilfældet for Debbie og hendes mand, som begge er Jehovas vidner. Debbie siger: „Vores økonomiske situation ændrede sig og der var ikke længere behov for at jeg havde fuldtidsarbejde. Men det var vanskeligt at sige op.“ Snart begyndte hun at føle sig overbebyrdet. Hun forklarer: „Lørdag var den eneste fridag hvor jeg kunne passe hjemmet. Ofte havde jeg ikke lyst til at gå i forkyndelsen. Jeg havde det dårligt med det, og min samvittighed nagede mig, men jeg elskede mit arbejde! Til sidst måtte jeg dog se kendsgerningerne i øjnene. Den eneste løsning var at kvitte arbejdet.“ Ganske vist er det ikke alle der kan foretage så store forandringer. Men ved nøje at undersøge din tidsplan vil du måske opdage at der er behov for visse ændringer.
Der kan imidlertid være andre måder at befri sig for unødige byrder på. Hvad med at skære ned på ferierejser, udflugter, sportsaktiviteter eller andre former for adspredelse — herunder fjernsynskiggeri? Selv efter at man har opnået en god ligevægt på disse punkter, kan det være nødvendigt med konstante kursændringer for at bevare ligevægten.
Vigtigt med rimelighed
At vi viser rimelighed på disse punkter vil hjælpe os til at tilpasse os når der opstår nye omstændigheder. Så vil vi kunne bevare et positivt syn på vor tjeneste. — Efeserne 5:15-17; Filipperne 4:5.
Føler du dig presset til at gøre lige så meget som andre i tjenesten for Gud? Dette kan også gøre dig bekymret og frustreret. Det gode eksempel andre sætter kan bestemt virke tilskyndende, men du bør være rimelig og sætte dig realistiske mål som tager højde for dine omstændigheder og muligheder. Bibelen siger: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:4, 5.
Det kan også være en byrde at overholde lokale skikke og traditioner. På Jesu tid blev folk udmattede når de forsøgte at leve op til de mange menneskeskabte religiøse forskrifter og traditioner. Jehovas folk i dag er blevet frigjort fra falske religiøse traditioner. (Jævnfør Johannes 8:32.) Alligevel kan en kristen komme til at gå for højt op i lokale skikke. Begivenheder som for eksempel bryllupper er nogle gange forbundet med indviklede skikke. Disse skikke er ikke altid forkerte og kan endda være underholdende og interessante. Men kristne har måske ikke tid eller råd til at følge skik og brug som ofte fører unødige byrder med sig.
Tænk på hvad der skete da Jesus besøgte en kvinde ved navn Marta. I stedet for at få fuld gavn af hans guddommelige visdom „var [Marta] optaget af at sørge for mange pligter“. Alle disse småting var en tung byrde for hende. (Lukas 10:40) Men Jesus foreslog venligt at hun måske skulle forenkle traktementet så hun kunne drage nytte af hans undervisning. (Lukas 10:41, 42) Dette illustrerer udmærket at når man lægger dømmekraft og rimelighed for dagen, kan man lettere finde den rette balance i den kristne tjeneste. — Jakob 3:17.
Vi må også udvise dømmekraft i vort valg af omgangskreds. Ordsprogene 27:3 advarer: „En sten er tung, og sand vejer meget, men tungere end begge er græmmelse forvoldt af en dåre.“ Ja, vore nære venner kan have stor indflydelse på vor tankegang. At komme sammen med nogle der er hurtige til at finde fejl hos andre og kritisere menighedens medlemmer, kan virke nedslående og få os til at tænke negativt. (1 Korinther 15:33) Hvis du føler at dette er et problem var det måske en idé at skifte omgangskreds og derved få lettet din byrde.
At vandre beskedent med Gud
I Mika 6:8 stilles dette tankevækkende spørgsmål: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du . . . vandrer beskedent med din Gud?“ At man er beskeden vil sige at man kender sine begrænsninger. De der ikke kender deres begrænsninger påtager sig alt for mange opgaver. Selv modne kristne, ja endog tilsynsmænd, har gjort dette, hvilket har ført til nedtrykthed, frustration og til at de har mistet glæden. Kenneth, en kristen ældste, indrømmer: „Jeg var på vej ind i en depression, men sagde til mig selv: ’Jeg vil ikke lade dette ske for mig.’ Jeg skar derfor ned på nogle af mine opgaver og koncentrerede mig om det jeg kunne overkomme.“
Selv den ydmyge profet Moses havde svært ved at kende sine grænser. Jetro, hans svigerfader, måtte tale ham til fornuft fordi han havde påtaget sig en alt for stor arbejdsbyrde. „Hvad er det du gør for folket?“ spurgte Jetro. „Det er ikke godt, det du gør. Du bliver jo helt slidt op . . . for dette er for stor en byrde for dig. Du kan ikke gøre det alene. . . . Du bør af hele folket udsøge dygtige mænd, . . . og det skal være sådan at de skal bringe enhver større sag til dig, men selv dømme i enhver mindre sag. Gør det således lettere for dig selv, og lad dem bære byrden sammen med dig.“ Moses begyndte straks at uddelegere opgaverne, og blev således lettet for en stor del af sin arbejdsbyrde. — 2 Mosebog 18:13-26.
Ved en anden lejlighed sagde Moses til Jehova: „Jeg alene kan ikke bære hele dette folk, for det er for tungt for mig.“ Løsningen var igen at fordele opgaverne. Det kan måske også være løsningen på dit problem hvis du føler dig overbebyrdet. — 4 Mosebog 11:14-17.
Jehova hjælper os med at bære byrden
Jesus sagde at hans åg var skånsomt og hans byrde let, men ikke at den slet ikke vejede noget. Det åg som Jesus indbyder os til at bære er ikke et dovenskabsåg. Det er et åg der består i fuld indvielse til Gud som en Jesu Kristi discipel. Derfor må man bære en vis vægt eller klare et vist pres som sand kristen. (Mattæus 16:24-26; 19:16-29; Lukas 13:24) Efterhånden som verdensforholdene tilspidses vil presset blive større. Men vi har grund til at være positive, for Jesu indbydelse indebærer at andre kan komme ind under åget sammen med ham og at han vil støtte dem.a Så længe vi følger Kristi anvisninger vil vor byrde være overkommelig fordi han hjælper os.
Gud har omsorg for dem der elsker ham og han beskytter hjertet og sindet hos alle der i bøn kaster deres byrde på ham. (Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7; 1 Peter 5:6, 7) „Velsignet være Jehova, som dag efter dag bærer byrden for os, vor frelses sande Gud,“ siger salmisten i Salme 68:19. Ja, du kan være sikker på at Gud også daglig vil bære byrden for dig hvis du aflægger enhver vægt og med udholdenhed løber det væddeløb som ligger foran dig.
[Fodnote]
a En fodnote i studieudgaven af New World Translation siger om Mattæus 11:29: „Stil jer under mit åg sammen med mig.“
[Illustration på side 24]
Forstandige ældste er villige til at uddelegere opgaver, så byrden bliver lettere for dem