De fandt „én perle af stor værdi“

„Himlenes rige [er] det mål folk trænger sig frem imod, og de som trænger sig frem griber det.“ — MATTÆUS 11:12.

1, 2. (a) Hvilken sjælden egenskab beskrev Jesus i en af sine lignelser om Riget? (b) Hvad sagde Jesus i lignelsen om den kostbare perle?

ER DER noget du vurderer så højt at du vil give alt hvad du ejer og har, for at komme i besiddelse af det? Skønt nogle vil sige at de har viet sig til at nå et bestemt mål — det kan være penge, berømmelse, magt eller en bestemt position — er det sjældent at de finder noget der er så attråværdigt at de er villige til at opgive alt for at komme i besiddelse af det. Jesus Kristus beskrev denne sjældne men beundringsværdige egenskab i en af sine mange tankevækkende lignelser om Guds rige.

² Det er en lignelse, eller billedtale, som Jesus udelukkende fortalte sine disciple. Den kaldes som oftest lignelsen om perlen, men vi kunne kalde den lignelsen om den kostbare perle. Han sagde: „Himlenes rige er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“ (Mattæus 13:36, 45, 46) Hvad ønskede Jesus at hans tilhørere skulle lære af denne lignelse? Og hvordan kan vi få gavn af hans ord?

Kostbare perler

3. Hvorfor var smukke perler af så stor værdi i oldtiden?

³ Fra de ældste tider har man sat stor pris på perler og brugt dem som smykker. Ifølge den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældre „rangerede perler højt på listen over kostbare smykker“. Til forskel fra guld, sølv og mange ædelsten produceres perler af levende skabninger. Det er en kendt sag at visse muslinger kan omdanne et fremmedlegeme — et lille sandskorn for eksempel — til en glansfuld perle ved at dække det med flere lag af et sekret der kaldes perlemor. I oldtiden kom de fineste perler hovedsagelig fra Det Røde Hav, Den Persiske Golf og Det Indiske Ocean — altså langt fra Israel. Det er uden tvivl grunden til at Jesus talte om „en rejsende købmand der søgte efter smukke perler“. Det krævede et stort arbejde og mange anstrengelser at finde virkelig kostbare perler.

4. Hvad var den centrale lære i lignelsen om den rejsende købmand?

⁴ Selvom smukke perler længe har været i høj kurs, var det åbenbart ikke deres pengemæssige værdi der var det centrale i Jesu lignelse. Jesus sammenlignede ikke blot Guds rige med en kostbar perle; men i sin lignelse henledte han opmærksomheden på „en rejsende købmand der søgte efter smukke perler“, og lagde desuden vægt på dét købmanden gjorde efter at have fundet den. Til forskel fra en almindelig butiksindehaver var en rejsende købmand der handlede med perler, det man kunne kalde en kender i branchen, en der havde et skarpt øje for en perles æstetiske værdi, en der havde evnen til at se de egenskaber der gør en perle til noget ganske særligt. Han ville vide om en perle var ægte når han så den, og ville ikke blive narret af en som var af en ringere kvalitet eller blot en efterligning.

5, 6. (a) Hvad er især bemærkelsesværdigt ved købmanden i Jesu lignelse? (b) Hvad kan lignelsen om den skjulte skat fortælle os om den rejsende købmand?

⁵ Der er noget andet bemærkelsesværdigt ved denne købmand. En almindelig købmand ville sikkert først regne ud hvad han kunne få for perlen, så han kunne afgøre hvad han måtte give for den med henblik på en fortjeneste. Han ville sikkert også tænke på om der var et marked for sådan en perle så han hurtigt kunne sælge den igen. Med andre ord ville han være interesseret i hurtigt at sælge perlen og få sine penge igen med fortjeneste, ikke i at eje den. Men sådan var det ikke med købmanden i Jesu lignelse. Hans interesse for perlen havde intet med penge eller noget andet håndgribeligt at gøre. Han var i realiteten villig til at ofre „alt hvad han havde“ — måske hele sin rørlige formue og sine personlige ejendele — for at få det han havde søgt efter.

⁶ Det som manden i Jesu lignelse gjorde, var i de fleste købmænds øjne sikkert uklogt. En dreven forretningsmand ville ikke indlade sig på et så risikabelt foretagende. Men købmanden i Jesu lignelse havde et andet syn på værdier. Hans interesse for perlen bundede ikke i nogen økonomisk gevinst, men i glæden og tilfredsstillelsen ved at eje noget af overordentlig stor værdi. Dette ses af en anden og tilsvarende lignelse som Jesus fremholdt. Han sagde: „Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“ (Mattæus 13:44) Ja, glæden ved at opdage og eje skatten var nok til at få manden til at opgive alt hvad han ejede. Findes der sådanne mennesker i dag? Findes der en skat som er et sådant offer værd?

De som forstod værdien af Guds rige

7. Hvordan viste Jesus at han virkelig forstod hvad Riget var værd?

⁷ Da Jesus fremsatte sin lignelse, talte han om „himlenes rige“. Han forstod selv hvad Riget var værd. Det vidner evangelierne til overflod om. Efter sin dåb i år 29 „begyndte [han] at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ I tre og et halvt år underviste han i tusindvis af mennesker og fortalte dem om Riget. Han rejste gennem landet på kryds og tværs, „fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. — Mattæus 4:17; Lukas 8:1.

8. Hvad gjorde Jesus for at vise hvad Riget vil udrette?

⁸ Ved at gøre talrige mirakler i hele landet — helbrede syge, give de sultne mad, undertvinge elementerne, ja, endog oprejse døde — viste Jesus også hvad Guds rige ville udrette. (Mattæus 14:14-21; Markus 4:37-39; Lukas 7:11-17) Til sidst beviste han sin loyalitet mod Gud og hans rige ved at give sit liv, idet han døde som martyr på en henrettelsespæl. Akkurat ligesom den rejsende købmand med glæde gav alt hvad han havde, for at få den værdifulde perle i eje, sådan levede og døde Jesus for Riget. — Johannes 18:37.

9. Hvad kendetegnede Jesu første disciple?

⁹ Jesus nøjedes ikke med at lade sit eget liv dreje sig om Riget. Han samlede også en lille gruppe disciple om sig for hvem Riget var af lige så stor værdi. Blandt dem var Andreas, der oprindelig var en discipel af Johannes Døber. Da han hørte Johannes’ vidnesbyrd om at Jesus var „Guds lam“, følte han og en anden af Johannes’ disciple — højst sandsynligt en af Zebedæus’ sønner som også hed Johannes — sig straks draget mod Jesus og fik tro. Men historien ender ikke her. Andreas gik straks til sin bror Simon og sagde til ham: „Vi har fundet Messias.“ Kort efter sluttede Simon (kendt som Kefas, eller Peter) samt Filip og hans ven Natanael sig også til og anerkendte Jesus som Messias. Ja, Natanael var så overbevist at han sagde til Jesus: „Du er Guds søn, du er Israels konge.“ — Johannes 1:35-49.

Tilskyndet til handling

10. Hvad gjorde disciplene da Jesus nogen tid senere mødte dem igen og nu opfordrede dem til at følge ham?

¹⁰ Den glæde og begejstring der fyldte Andreas, Peter, Johannes og de andre da de havde fundet Messias, kan sammenlignes med den glæde og begejstring købmanden følte da han fandt den kostbare perle. Hvad ville de nu gøre? Evangelierne fortæller os ikke meget om hvad de gjorde umiddelbart efter dette første møde med Jesus. Sandsynligvis vendte de fleste tilbage til deres daglige, normale liv. Men omkring et halvt til et helt år senere traf Jesus igen Andreas, Peter, Johannes og Johannes’ bror Jakob, denne gang ved Galilæas Sø, hvor de havde deres erhverv som fiskere.a Da Jesus så dem, sagde han: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ Hvad gjorde de? Om Peter og Andreas siger Mattæus’ beretning: „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ Om Jakob og Johannes læser vi: „Straks forlod de båden og deres fader, og de fulgte ham.“ Lukas’ beretning tilføjer at „de forlod alt og fulgte ham“. — Mattæus 4:18-22; Lukas 5:1-11.

11. Hvad var uden tvivl grunden til disciplenes hurtige reaktion på Jesu opfordring?

¹¹ Kom disciplenes hurtige reaktion på Jesu opfordring efter en pludselig indskydelse? Det er ikke sandsynligt! Selvom de vendte tilbage til deres familier og fiskeriet efter deres første møde med Jesus, er der ingen tvivl om at det de havde set og hørt ved den lejlighed, havde efterladt et dybt indtryk i deres hjerter og sind. Og i den tid der var gået siden da — næsten et år — havde de haft rig lejlighed til at tænke dybere over det de havde oplevet. Nu var tiden inde til at træffe en beslutning. Ville de være som den rejsende købmand der blev så begejstret da han havde fundet den uvurderlige perle, at han, som Jesus udtrykte det, „straks“ gjorde det han måtte gøre for at købe perlen? Ja. Det de havde set og hørt, fyldte deres hjerter med begejstring. De forstod at tiden var inde til handling. De forlod derfor straks alt og fulgte Jesus.

12, 13. (a) Hvordan var reaktionen hos mange af dem der hørte Jesus? (b) Hvad sagde Jesus om sine trofaste disciple, og hvad ligger der i hans ord?

¹² Dette var en ganske anden reaktion end den der fortælles om senere i evangelierne. Der var mange som blev helbredt eller fik mad af Jesus, men som blot fortsatte deres daglige liv som om intet var hændt. (Lukas 17:17, 18; Johannes 6:26) Der var oven i købet nogle som undslog sig da Jesus opfordrede dem til at følge ham. (Lukas 9:59-62) I modsætning hertil sagde Jesus senere om de trofaste disciple: „Fra Johannes Døbers dage og indtil nu er himlenes rige det mål folk trænger sig frem imod, og de som trænger sig frem griber det.“ — Mattæus 11:12.

¹³ Hvad ligger der i udtrykket ’trænge sig frem’? Om det græske udsagnsord siger Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words: „Udsagnsordet indeholder tanken om en kraftig bestræbelse.“ Og om hele verset siger Heinrich Meyer i sin bibelkommentar til Mattæusevangeliet: „På denne måde beskrives billedligt iveren, den uimodståelige higen og stræben efter det kommende messianske rige . . . Så ivrigt og energisk (ikke længere roligt og afventende) interesserer man sig for riget.“ Ligesom den rejsende købmand forstod disse få disciple hurtigt hvad der havde virkelig værdi, og de gav villigt afkald på alt hvad de havde, for Rigets skyld. — Mattæus 19:27, 28; Filipperne 3:8.

Andre slutter sig til

14. Hvordan forberedte Jesus apostlene til arbejdet med at forkynde Riget, og hvad var resultatet?

¹⁴ Under sin videre tjeneste oplærte og hjalp Jesus andre til at stræbe efter Riget. Han udvalgte først 12 blandt sine disciple og kaldte dem „apostle“, en betegnelse der betyder „udsendt“. Samtidig gav han dem udførlige anvisninger på hvordan de skulle udføre deres tjeneste, og advarede dem om de udfordringer og vanskeligheder de ville møde. (Mattæus 10:1-42; Lukas 6:12-16) I de følgende to år, eller deromkring, ledsagede de Jesus på hans rejser gennem landet og nød godt af det nære samvær med ham. De hørte ham forkynde, var vidne til hans kraftige gerninger og iagttog hans eksempel. (Mattæus 13:16, 17) Alt dette gjorde uden tvivl et så dybt indtryk på dem at de, ligesom den rejsende købmand, var ivrige og helhjertede i deres stræben efter Riget.

15. Hvad var ifølge Jesu ord den egentlige grund til at disciplene kunne glæde sig?

¹⁵ Foruden de 12 apostle udpegede Jesus „halvfjerds andre og sendte dem ud i forvejen to og to til hver by og hvert sted hvor han selv ville komme“. Han fortalte dem også om de prøver og vanskeligheder de ville komme ud for, og fortalte dem at de skulle sige: „Guds rige er kommet nær til jer.“ (Lukas 10:1-12) Da de 70 vendte tilbage, var de fyldt af glæde og rapporterede: „Herre, endog dæmonerne underordner sig os når vi bruger dit navn.“ Men Jesus åbenbarede — måske til deres store overraskelse — at der ventede dem en endnu større glæde på grund af deres nidkærhed for Riget, for han sagde: „Fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“ — Lukas 10:17, 20.

16, 17. (a) Hvad sagde Jesus til sine trofaste apostle den sidste aften han var sammen med dem? (b) Hvilken glæde oplevede apostlene i forbindelse med den forsikring han gav dem?

¹⁶ Den sidste aften Jesus var sammen med apostlene, den 14. nisan i år 33, indstiftede han det måltid som senere blev kendt under navnet „Herrens aftensmåltid“, og befalede dem at mindes denne begivenhed. I løbet af aftenen sagde Jesus til de 11 som var tilbage: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Lukas 22:19, 20, 28-30.

¹⁷ Det må have været en stor glæde og tilfredsstillelse for apostlene at høre disse ord! Her fik de tilbudt den største ære og mest enestående forret som noget menneske kunne ønske sig! (Mattæus 7:13, 14; 1 Peter 2:9) Som den rejsende købmand havde de givet afkald på meget for at følge Jesus i deres stræben efter Riget. Nu blev de forsikret om at de ofre de havde bragt indtil dette øjeblik, ikke havde været forgæves.

18. Hvem ville ud over de 11 apostle også få gavn af Riget?

¹⁸ De apostle der var til stede den aften, var ikke de eneste der ville få gavn af Riget. Det var Jehovas vilje at i alt 144.000 ville blive taget med ind i pagten om Riget som Jesu Kristi medregenter i det himmelske rige. Derudover ville Riget blive til gavn for en stor skare, nemlig den som apostelen Johannes så i et syn, og som han beskriver således: „En stor skare, som ingen var i stand til at tælle . . . stod foran tronen og foran Lammet,“ og de råbte: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ Det er Rigets jordiske undersåtter.b — Åbenbaringen 7:9, 10; 14:1, 4.

19, 20. (a) Hvilken mulighed ligger åben for mennesker af alle nationer? (b) Hvilket spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

¹⁹ Kort før Jesus steg til himmelen, sagde han til sine trofaste disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19, 20) Folk af alle nationer ville altså blive Jesu disciple. De ville også søge Riget — enten som en himmelsk eller en jordisk belønning — ligesom den rejsende købmand søgte smukke perler.

²⁰ Jesu ord viser at arbejdet med at gøre disciple ville strække sig helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. Man kunne derfor spørge: Er der i dag stadig nogle der ligesom den rejsende købmand er villige til at give alt hvad de har, for at få Riget i eje? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Hvordan man søger efter ’den kostbare perle’ i dag

„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd.“ — MATTÆUS 24:14.

1, 2. (a) Hvordan opfattede jøderne på Jesu tid Guds rige? (b) Hvad gjorde Jesus for at give disciplene den rette forståelse af hvad Riget var, og hvad blev resultatet?

GUDS RIGE var et emne der havde stor interesse for jøderne på Jesu tid. (Mattæus 3:1, 2; 4:23-25; Johannes 1:49) Til at begynde med forstod de fleste dog ikke hvor vidtrækkende dets magt og udstrækning ville blive, og de forstod heller ikke at dets regering ville have sæde i himmelen. (Johannes 3:1-5) Selv nogle af dem der blev Jesu disciple, forstod ikke fuldt ud hvad Guds rige var, eller hvad de måtte gøre for at komme til at regere sammen med Kristus. — Mattæus 20:20-22; Lukas 19:11; Apostelgerninger 1:6.

² Som tiden gik, underviste Jesus tålmodigt sine disciple og lærte dem mange ting. Blandt andet fortalte han dem lignelsen om den kostbare perle, som vi har behandlet i den foregående artikel, og hvori han understregede betydningen af at man gjorde sig store anstrengelser når man søgte efter det himmelske rige. (Mattæus 6:33; 13:45, 46; Lukas 13:23, 24) Det må have gjort et dybt indtryk på dem, for de blev snart utrættelige og modige forkyndere af den gode nyhed om Guds rige — ja, de nåede helt til fjerntliggende egne, hvad beretningen i Apostelgerninger vidner om. — Apostelgerninger 1:8; Kolossenserne 1:23.

3. Hvad sagde Jesus om Riget med henblik på vor tid?

³ Hvordan går det så med forkyndelsen i dag? Budskabet om det jordiske paradis under Guds riges styre forkyndes nu for millioner. I sin store profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ udtalte Jesus de betydningsfulde ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3, 14; Markus 13:10) Han forklarede også at dette kolossale arbejde ville blive udført trods store vanskeligheder og udfordringer, endog forfølgelse. Dog forsikrede han sine disciple: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:9-13) Alt dette ville kræve den samme selvopofrelse og målbevidsthed som krævedes af den rejsende købmand i Jesu lignelse. Findes der nogle i dag som er i besiddelse af en sådan tro og nidkærhed i deres søgen efter Riget?

Glæden ved at finde sandheden

4. Hvilken virkning har budskabet om Riget på folk i dag?

⁴ Da købmanden i Jesu lignelse fandt den perle som han forstod var af uvurderlig værdi, kendte hans glæde ingen grænser. Det fik ham til at gøre alt hvad der stod i hans magt, for at skaffe sig perlen. (Hebræerne 12:1) I dag har budskabet om Gud og hans rige den samme virkning. Det virker tiltrækkende, og det tilskynder til handling. Om sin egen søgen efter Gud og hans hensigt med menneskene skriver broder A.H. Macmillan i sin bog Troen på march: „Det, jeg fandt, det finder tusinder af mennesker hvert år. Folk som De og jeg, der kommer fra alle nationer og racer, fra alle professioner og alderstrin. Sandheden kender ikke personsanseelse. Den tiltrækker mennesker af enhver slags.“

5. Hvilke gode resultater vidner rapporten for tjenesteåret 2004 om?

⁵ At det er sandt, ses af at hundredtusinder af retsindige hvert år føler sig tilskyndet af den gode nyhed om Guds rige til at indvi deres liv til Jehova for at gøre hans vilje. Tjenesteåret 2004, der strakte sig fra september 2003 til og med august 2004, er ingen undtagelse. I disse 12 måneder symboliserede 262.416 offentligt deres indvielse til Jehova ved at lade sig døbe i vand. Dette fandt sted i 235 lande, hvor Jehovas Vidner leder 6.085.387 hjemmebibelstudier om ugen for at hjælpe mennesker i alle samfundslag og fra mange nationer, stammer, folk og tungemål til at lære den livgivende sandhed fra Guds ord at kende. — Åbenbaringen 7:9.

6. Hvad skyldes den stadige vækst i årenes løb?

⁶ Hvad har gjort alt dette muligt? Der er ingen tvivl om at det er Jehova der har draget disse retsindige til sig. (Johannes 6:65; Apostelgerninger 13:48) Men man kan heller ikke se bort fra den uselviskhed og utrættelighed der har kendetegnet dem der har lagt deres kræfter i arbejdet for Riget. I en alder af 79 år skrev broder Macmillan: „Fra mine første glimt af de løfter, som blev givet den syge og døende menneskehed, har mit håb om det budskab, Bibelen giver os, aldrig svigtet. På stedet besluttede jeg at lære mere om, hvad Bibelen fortæller os, så at jeg kunne hjælpe andre, der, som jeg selv, søgte kundskab om den almægtige Jehova og hans gode hensigter med menneskene.“

7. Hvilken erfaring er et eksempel på den glæde og iver man finder hos dem der lærer sandheden fra Bibelen at kende?

⁷ Den samme iver og nidkærhed ses også blandt Jehovas Vidner i dag. Der er for eksempel den østrigske søster Daniela fra Wien. Hun siger: „Siden jeg var barn, har Gud været min bedste ven. Jeg har altid ønsket at kende hans navn, for i mine øjne var det alt for upersonligt blot at sige ’Gud’. Men jeg måtte vente til jeg var 17, før Jehovas Vidner kom til min dør. De forklarede mig alt hvad jeg gerne ville vide om Gud. Endelig havde jeg fundet sandheden, og det var vidunderligt! Jeg var så begejstret at jeg straks begyndte at forkynde for alle.“ Hendes begejstring førte dog snart til at hendes skolekammerater latterliggjorde hende. „Men det var for mig kun en opfyldelse af Bibelens profetier,“ fortsætter Daniela, „for jeg havde lært at Jesus havde sagt at hans disciple ville blive hadet og forfulgt for hans navns skyld. Jeg var glad og overrasket.“ Det varede ikke længe før Daniela indviede sig til Jehova, blev døbt og stilede efter at blive missionær. Efter at hun var blevet gift, begyndte hun sammen med sin mand, Helmut, at forkynde for afrikanere, kinesere, filippinere og indere i Wien. Daniela og Helmut er nu missionærer i det sydvestlige Afrika.

De giver ikke op

8. Hvordan viser mange kærlighed til Gud og loyalitet mod hans rige og bliver rigt belønnet for det?

⁸ Missionærtjenesten er en af de måder hvorpå Jehovas tjenere i dag viser deres kærlighed til Gud og deres loyalitet mod hans rige. Ligesom købmanden i Jesu lignelse var villig til at rejse langt i sin søgen efter smukke perler, sådan er de der tager missionærtjenesten op, villige til at rejse ud til fjerne steder for Rigets skyld. Der er dog den forskel at missionærerne ikke rejser ud for at finde den gode nyhed om Riget. De bringer den derimod ud til fjerntliggende steder for at undervise folk og hjælpe dem til at blive Jesu Kristi disciple. (Mattæus 28:19, 20) I mange lande bliver de udsat for store prøvelser, men deres udholdenhed bliver rigt belønnet.

9, 10. Hvilke glædelige oplevelser har missionærerne i fjerne lande, som for eksempel Den Centralafrikanske Republik?

⁹ Som eksempel kan nævnes arbejdet i Den Centralafrikanske Republik. Her var antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden 16.184, syv gange så mange som antallet af forkyndere i landet. Da der i mange dele af landet ikke findes elektricitet, udfører folk som regel det daglige arbejde uden for huset, i skyggen af et træ. Derfor udfører missionærerne deres arbejde på samme måde: De leder bibelstudier udendørs, under et skyggefuldt træ! Her er ikke alene lyst og køligt, men der er også en anden fordel. Folk elsker Bibelen, og det er lige så almindeligt at tale om religiøse emner som det er at tale om sport eller vejret i andre kulturer. Ofte lægger forbipasserende mærke til det der foregår, og slutter sig uden videre til studiegruppen.

¹⁰ Da en missionær var i færd med at lede et studium udendørs, var der således en ung mand der boede overfor, som lagde mærke til det. Han kom nu over og sagde at da han ikke var blevet besøgt, ville han gerne have at missionæren kom over og studerede med ham også. Det ville missionæren naturligvis gerne, og den unge mand gør nu gode fremskridt. Det sker ikke så sjældent at nogle politifolk standser Jehovas Vidner på vejen, ikke for at notere dem eller give dem en bøde, men for at bede om de sidste numre af Vagttårnet og Vågn op! eller for at takke dem for en artikel de har været særlig glade for at læse.

11. Hvad udtaler nogle som har været missionærer gennem mange år, om deres tjeneste, trods de vanskeligheder de har måttet kæmpe med?

¹¹ Mange af dem der begyndte i missionærtjenesten for 40 eller 50 år siden, tjener stadig trofast i det fremmede. Deres tro og udholdenhed er et godt eksempel for alle os andre. Et missionærægtepar har i de sidste 42 år tjent i tre forskellige lande. Broderen siger: „Der har været vanskeligheder at kæmpe med. Vi har for eksempel været plaget af malaria i 35 år. Men vi har aldrig fortrudt at vi er blevet missionærer.“ Søsteren tilføjer: „Der har altid været meget at være taknemmelig for. Tjenesten på arbejdsmarken er en glæde, og det er let at oprette bibelstudier. Når vi ser de interesserede komme til møderne, og de lærer hinanden og andre at kende, er det som en stor familiesammenkomst hver gang.“

De ’anser alt for tab’

12. Hvordan kommer sand forståelse af hvad Riget er værd, til udtryk?

¹² Da den rejsende købmand fandt en perle af stor værdi, „gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den“. (Mattæus 13:46) Denne villighed til at opgive noget man ellers betragter som værdifuldt, er karakteristisk for dem der virkelig forstår at vurdere hvad Riget er værd. Som en der kunne se frem til at skulle regere med Kristus i himmelsk herlighed, sagde apostelen Paulus: „Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ — Filipperne 3:8.

13. Hvordan gav en tjekke bevis på sin kærlighed til Guds rige?

¹³ På samme måde er mange i dag villige til at gøre store forandringer i deres liv for at få Rigets velsignelser i eje. I oktober 2003 kom en 60-årig skoleleder i Tjekkiet ved et tilfælde i besiddelse af bibelstudiebogen Kundskab der fører til evigt liv. Efter at have læst den satte han sig straks i forbindelse med de lokale Jehovas Vidner og bad om et bibelstudium. Han gjorde gode fremskridt og begyndte snart at komme til alle møderne. Hvordan gik det med hans planer om at søge at blive valgt til borgmester og senere at stille op til at blive medlem af senatet? Han valgte at søge noget andet — nemlig at blive forkynder af Guds rige. Han fortæller: „Jeg kunne forsyne mine elever med en masse bibelske publikationer.“ Han symboliserede sin indvielse til Jehova ved at lade sig døbe ved et stævne i juli 2004.

14. (a) Hvad har den gode nyhed om Riget fået millioner til at gøre? (b) Hvilke ransagende spørgsmål kunne vi stille os selv?

¹⁴ Millioner af andre i hele verden har på samme måde taget imod den gode nyhed om Guds rige. De er kommet ud af den onde verden, har aflagt den gamle personlighed, forladt deres tidligere omgangskreds og opgivet en verdslig karriere. (Johannes 15:19; Efeserne 4:22-24; Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15-17) Hvorfor har de gjort alt det? Fordi de sætter Guds riges velsignelser højere end alt hvad den nuværende tingenes ordning kan tilbyde. Har du det på samme måde? Er du indstillet på at gøre de nødvendige forandringer for at bringe din livsførelse, dit syn på værdier og dine mål i livet i overensstemmelse med hvad Jehova kræver? Hvis du gør det, vil det føre til store velsignelser for dig nu og i fremtiden.

Høstarbejdet nærmer sig sin afslutning

15. Hvad ville Guds folk ifølge profetien gøre i de sidste dage?

¹⁵ Salmisten skrev: „Dit folk møder villigt frem den dag du mønstrer din kampstyrke.“ Blandt dem der er mødt frem, har Jehova sit „unge mandskab“ i rigelige mængder som „dug“ og „en talrig hær“ af „kvinder der forkynder godt nyt“. (Salme 68:11; 110:3) Hvad har været resultatet af denne flid og selvopofrelse hos Jehovas folk — mænd og kvinder, unge og gamle — i disse sidste dage?

16. Giv et eksempel på hvordan nogle viser initiativ så de kan lære andre Rigets budskab at kende.

¹⁶ En pionersøster i Indien spekulerede på hvordan de mere end to millioner døve der findes i dette land, kunne hjælpes til at få noget at vide om Guds rige. (Esajas 35:5) Hun besluttede at melde sig til et kursus i tegnsprog i Bangalore. Dér fik hun mulighed for at forkynde om Riget for mange døve, og der blev oprettet flere bibelstudiegrupper. I løbet af nogle få uger begyndte over en halv snes at komme til møderne i rigssalen. Senere mødte hun ved en bryllupsreception en døv ung mand fra Calcutta. Han havde mange spørgsmål og var interesseret i at lære Jehova bedre at kende. Men der var et problem. Den unge mand skulle tilbage til Calcutta, som lå omkring 1600 kilometer væk. Her skulle han fortsætte sin uddannelse, men der var ingen forkyndere som kunne tegnsprog. Det lykkedes ham at overtale sin far til at lade ham fortsætte sin uddannelse i Bangalore så han kunne fortsætte sit bibelstudium dér. Han gjorde gode fremskridt, og efter et års tid indviede han sig til Jehova. Han studerede selv Bibelen med flere døve, blandt dem en barndomsven. Afdelingskontoret i Indien vil nu sørge for at flere pionerer lærer tegnsprog så de kan arbejde videre i denne nye arbejdsmark.

17. Nævn noget som du finder særlig opmuntrende ved rapporten for tjenesteåret 2004 på siderne 19-22.

¹⁷ På siderne 19-22 i dette blad findes rapporten over Jehovas Vidners forkyndelse i hele verden i tjenesteåret 2004. Brug lidt tid på at gennemgå den, og du vil se at Jehovas tjenere på hele jorden er optaget af at søge ’den værdifulde perle’ i dag.

’Bliv ved med først at søge Riget’

18. Hvad sagde Jesus ikke noget om i lignelsen om den rejsende købmand, og hvorfor gjorde han ikke det?

¹⁸ Hvis vi igen vender tilbage til Jesu lignelse om den rejsende købmand, lægger vi mærke til at Jesus ikke sagde noget om hvordan købmanden skulle opretholde livet efter at han havde solgt alt hvad han ejede. Derfor kan det godt være at nogle vil spørge: ’Hvordan ville købmanden nu få mad, tøj og husly da han jo ikke havde noget at leve af? Hvad gavn ville han have af den værdifulde perle? Det ville være meget fornuftige spørgsmål set fra et verdsligt synspunkt. Men sagde Jesus ikke til sine disciple: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift“? (Mattæus 6:31-33) Pointen i lignelsen var at man skulle vise helhjertet hengivenhed for Gud og nidkærhed for Riget. Er der noget vi kan lære her?

19. Hvilket vigtigt hovedpunkt kan vi lære af Jesu lignelse om den kostbare perle?

¹⁹ Uanset om vi først lige har lært den gode nyhed at kende, eller vi har søgt Riget og fortalt andre om dets velsignelser i mange år, må Riget være dét vores opmærksomhed og interesse først og fremmest er rettet imod. Vi lever i vanskelige tider, men vi har et solidt grundlag for at tro at dét vi søger, er virkeligt og noget som er helt ud over det sædvanlige — ligesom den perle købmanden fandt. Begivenhederne i verden og de opfyldte profetier viser til overflod at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Lad os da — i lighed med den rejsende købmand da han søgte efter smukke perler — vise helhjertet nidkærhed for Guds rige og glæde os over den forret det er at forkynde den gode nyhed. — Salme 9:1, 2.