Jesu liv og tjeneste

Velsignet med yderligere undervisning

DISCIPLENE har netop fået forklaret billedtalen om sædemanden, og nu vil de gerne vide mere. „Forklar billedet med ukrudtet på marken for os,“ siger de.

Disciplene har en helt anden indstilling end resten af folkemængden på bredden, der ikke virkelig ønsker at forstå hvad billedtalerne betyder, men er tilfredse med blot at få et overfladisk kendskab til dem. Idet Jesus bemærker forskellen mellem sine videbegærlige disciple og resten af tilhørerskaren, siger han:

„Med det mål som I udmåler med, vil I få udmålt, ja, I vil få noget i tilgift.“ Disciplene „udmåler“, så at sige, ægte interesse og opmærksomhed til Jesus og bliver derfor velsignet med yderligere undervisning. Som svar på disciplenes spørgsmål siger Jesus:

„Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, og fjenden der såede det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle.“

Efter at Jesus således har forklaret betydningen af de enkelte elementer i billedtalen, beskriver han hvad udfaldet vil blive. Ved afslutningen på tingenes ordning, siger han, vil „høstfolkene“ (som er engle) skille de falske kristne, ukrudtet, fra de sande kristne, „rigets sønner“. „Den ondes sønner“ vil da blive viet til udslettelse, men Guds riges sønner, „de retfærdige“, vil skinne klart i deres Faders rige.

Jesus velsigner dernæst sine videbegærlige disciple med endnu tre billedtaler. Først siger han: „Himlenes rige er ligesom en skat som var skjult i en mark og som en mand finder og skjuler; og i sin glæde går han hen og sælger hvad han har og køber den mark.“

„Himlenes rige,“ fortsætter han, „er også ligesom en rejsende købmand der søgte efter smukke perler. Da han havde fundet én perle af stor værdi, gik han bort og solgte straks alt hvad han havde, og købte den.“

Jesus selv er som den mand der finder en skjult skat og som købmanden der finder en perle af stor værdi. Han havde solgt alt hvad han havde ved at give afkald på sin ærefulde stilling i himmelen for at blive menneske. Under sin jordiske tilværelse udholdt han skændsel og hadefuld forfølgelse hvorved han viste sig værdig til at blive hersker i Guds rige.

Heri ligger der en udfordring til Jesu disciple om også at sælge alt for at modtage den storslåede belønning enten at blive regent sammen med Kristus eller jordisk undersåt af ham. Anser vi det at få del i Guds rige som mere værdifuldt end noget som helst andet her i livet, som en uvurderlig skat eller en kostbar perle?

Til sidst sammenligner Jesus „himlenes rige“ med et vod der opsamler fisk af enhver slags. Når fiskene bliver sorteret bliver de ubrugelige smidt ud mens de gode bliver samlet fra. Sådan, siger Jesus, vil det være ved afslutningen på tingenes ordning; englene vil skille de onde fra de retfærdige, og de onde vil blive tilintetgjort.

Jesus iværksætter selv dette arbejde, idet han gør sine disciple til „menneskefiskere“. Under englenes ledelse fortsætter dette arbejde op gennem århundrederne. Endelig kommer tidspunktet hvor ’voddet’ — de organisationer på jorden der hævder at være kristne — skal hales ind.

De ubrugelige fisk bliver tilintetgjort, men vi kan være blandt de ’gode fisk’ der bliver bevaret. Ved at nære et oprigtigt ønske om at opnå større viden og forståelse, som Jesu disciple dengang gjorde, vil vi ikke alene blive velsignet med yderligere undervisning, men også med evigt liv. Mattæus 13:36-52; 4:19; Markus 4:24, 25.

● Hvordan adskiller disciplene sig fra folkemængden på bredden?

● Hvem eller hvad er skildret ved sædemanden, marken, den gode sæd, fjenden, høsten, og høstfolkene?

● Hvilke tre billedtaler fremsatte Jesus derefter, og hvad kan vi lære af dem?