Jesu liv og tjeneste
Jesus forlader Jairus’ hjem og besøger atter Nazaret
JESUS har haft en travl dag. Han er rejst over søen fra Dekapolis, har helbredt kvinden med de stadige blødninger og har oprejst Jairus’ datter. Men dagen er endnu ikke forbi. Da Jesus forlader Jairus’ hjem, følger to blinde åbenbart efter ham idet de råber: „Hav barmhjertighed med os, Davids søn.“
Ved at kalde Jesus „Davids søn“ giver disse blinde udtryk for deres tro på at Jesus er arving til Davids trone og dermed den lovede Messias. Men Jesus ignorerer øjensynlig deres råb om hjælp, måske for at prøve deres udholdenhed. Men de to blinde giver ikke op. De følger med Jesus til det hus hvor han opholder sig, og da han går ind i huset følger de efter ham.
Her spørger Jesus dem: „Har I tro på at jeg kan gøre dette?“
„Ja, Herre,“ svarer de tillidsfuldt.
Derefter rører Jesus ved deres øjne og siger: „Lad det gå jer efter jeres tro.“ Pludselig kan de se! Jesus påbyder dem nu strengt: „Se til at ingen får det at vide.“ Men i deres store glæde ignorerer de Jesu påbud og fortæller om ham i hele området.
Netop som de er ved at gå kommer folk ind med en dæmonbesat mand som dæmonen har berøvet talens brug. Jesus uddriver dæmonen, og med det samme begynder manden at tale. Forundret over disse mirakler udbryder de mange mennesker: „Sådan noget er aldrig set i Israel.“
Der er også farisæere til stede. De kan ikke bortforklare miraklerne, men i deres onde vantro gentager de deres beskyldning om hvem de mener står bag Jesu magtfulde gerninger, og siger: „Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.“
Kort efter disse begivenheder vender Jesus tilbage til sin hjemby Nazaret, denne gang ledsaget af sine disciple. Omkring et år tidligere har han besøgt byen hvor han har undervist i synagogen. Selv om folk i begyndelsen undredes over hans „vindende ord“ følte de sig senere stødt over hans lære og forsøgte at slå ham ihjel. Barmhjertigt gør Jesus nu et yderligere forsøg på at hjælpe sine tidligere bysbørn.
Andre steder flokkes folk om Jesus, men det gør de åbenbart ikke her. På sabbaten går han derfor hen i synagogen for at undervise. De fleste af tilhørerne er forbløffede. „Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra?“ spørger de. „Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans moder ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Og hans søstre, er de ikke alle her hos os? Hvor har manden da fået alt dette fra?“
’Jesus er blot en mand fra samme egn som os,’ ræsonnerer de. ’Vi har set ham vokse op og kender hans familie. Hvordan kan han være Messias?’ Trods alle vidnesbyrdene — hans store visdom og mirakler — afviser de ham. Selv for hans egne slægtninge, der jo kender ham så godt, bliver han en snublesten, hvilket får Jesus til at sige: „Det er kun i sin hjemegn og blandt sine slægtninge og i sit eget hus at en profet ikke æres.“
Ja, Jesus undrer sig over deres mangel på tro. Han udfører derfor ikke nogen mirakler dér, bortset fra at han lægger hænderne på nogle få syge og kurerer dem. Mattæus 9:27-34; 13:54-58; Markus 6:1-6; Esajas 9:7.
● Hvad viser de to blinde at de tror da de kalder Jesus „Davids søn“?
● Hvilken forklaring på Jesu mirakler har farisæerne lagt sig fast på?
● Hvorfor er det barmhjertigt af Jesus at vende tilbage for at hjælpe indbyggerne i Nazaret?
● Hvordan bliver Jesus modtaget i Nazaret, og hvorfor?
[Helsides illustration på side 9]